Hvad er meningitis?
Meningitis er en betændelse i hjernehinderne. Alle kan få meningitis, som kan komme i løbet af meget kort tid - det vil sige timer. De væsentligste symptomer er hovedpine, nakkestivhed og feber. Man kan dog godt have meningitis uden alle tre symptomer, men mindst ét af disse vil næsten altid være tilstede.
Meningitis kan skyldes bakterier eller virus . Den bakterielle meningitis - specielt med bakterien meningokok - er en farlig sygdom, som kræver omgående behandling med antibiotika direkte i blodårerne. På trods af den bedste behandling er der stadig 5-15 procent, der dør af sygdommen eller får mén.
Meningokokbakterien kan både give meningokoksygdom i form af blodforgiftning og/eller meningitis. Derfor kan de klassiske symptomer på meningitis være mindre tydelige, hvis infektionen primært manifesterer sig som blodforgiftning/ sepsis.
Meningitis, som skyldes virus - viral/serøs meningitis - er derimod sjældent farlig og går over af sig selv.
Hvorfor får man meningitis?
Man ved faktisk ikke, hvorfor fuldstændig raske personer pludselig får meningitis. Meningokok-bakterien er en del af den normale bakterieflora i næsen hos nogle personer. Man kan altså bære på bakterien uden selv at blive syg, men man kan overføre bakterien ved host eller nys til en anden person, som så kan få meningitis.
Der er øget risiko for infektion, hvis der er en forbindelse mellem næsehulen og hjernehinderne. Det kan for eksempel forekomme i forbindelse med kraniebrud. I sådanne tilfælde vil man ofte starte en forebyggende behandling med antibiotika. Meningitis på grund af pneumokok-bakterien kan spredes fra blodbanen eller fra en infektion i mellemøret.
Viral meningitis kan man få i forbindelse med en anden virussygdom. For eksempel har cirka 40 procent af patienterne med fåresyge også viral meningitis.
Hvilke symptomer er der på meningitis?
-
Nakkestivhed er ofte det vigtigste symptom. Det gør ondt, når man prøver at bøje nakken. Dette symptom er dog ikke altid til stede, for eksempel hos helt små børn eller ved primær blodforgiftning på grund af meningokok-bakterien, og derfor må man altid omhyggeligt vurdere personens almene tilstand.
-
Hovedpine, eventuelt ledsaget af kvalme og opkastninger.
-
Feberen er ofte høj, det vil sige 39-40 grader, og er næsten altid til stede. Hos folk, der er meget syge, kan kropstemperaturen dog være normal. Man skal huske, at smertestillende medicin er febernedsættende og kan skjule symptomerne.
-
Påvirket almentilstand er et alvorligt tegn og bør føre til omgående indlæggelse. Tegn på påvirket almentilstand er kraftig sygdomsfølelse, behov for sengeleje og eventuelt sløret bevidsthed. Det skal her understreges, at det kan være meget svært at bedømme almentilstanden hos et barn, og i tvivlstilfælde bør bedømmelsen så vidt muligt altid foretages af en læge.
-
Små blødninger som viser sig som mørke pletter i huden på størrelse med knappenålshoveder - såkaldte petekkier - er tegn på, at bakterier har spredt sig til blodet (blodforgiftning) og er et meget alvorligt tegn, som betyder, at patienten skal behandles hurtigst muligt med antibiotika direkte i blodårerne. Petekkier kan kendes fra andre udslæt ved, at de bliver ved med at kunne ses, efter at man har trykket på dem med en finger eller en gennemsigtig spatel. Petekkier kan flyde sammen til et større fladeformet udslæt. Men fravær af udslæt udelukker ikke meningitis.
-
Sløret bevidsthed ses ofte, og er et alvorligt tegn, som altid skal føre til akut indlæggelse.
Meningokok-bakterien kan også forårsage blodforgiftning uden meningitis, og så vil symptomer fra centralnervesystemet i form af hovedpine og/eller nakkestivhed ofte være fraværende eller svagere.
Har en person - barn eller voksen - høj feber, nakkestivhed, mørke pletter på huden og påvirket almentilstand, bør man tage direkte på hospitalet eller ringe 112 og ikke vente på vagtlægen.
Hvad kan man selv gøre?
Vacciner
Via børnevaccinationsprogrammet forebygges visse årsager til meningitis med fåresyge, Hæmopfilus influenzae type b (Hib) og pneumokok-vaccinerne. Det er vigtigt at vide, at pneumokokvaccinen ikke beskytter mod alle typer af pneumokokker. En række studier viser dog, at pneumokokvaccination kan give op mod 50-70 procent beskyttelse mod alvorlig sygdom. Statens Serum Institut foreslår, at ældre over 64 år samt personer i visse risikogrupper lader sig vaccinere mod pneumokokker. Læs mere om risikogrupper og tilskud i rapporten fra Statens Serum Institut . Sundhedsstyrelsen har endnu ingen generel anbefaling af vaccination mod pneumokokker til alle voksne over 64 år, som man for eksempel har det i forbindelse med influenzavaccination. Der ydes dog tilskud til personer, der er i særlig risiko for pneumokoksygdom.
Udover meningitis er pneumokokinfektion også årsag til akut mellemørebetændelse, lungebetændelse og bihulebetændelse. Af mere alvorlig karakter kan pneumokokinfektion også forårsage blodforgiftning.
Endvidere findes der en vaccine, der beskytter mod meningokokgruppe A, C, Y, og W135, og en vaccine der alene beskytter mod gruppe B. I Danmark har den hyppigste meningokoktype i mange år været gruppe B, men i 2011 sås en stigning i gruppe C, som kombineret med at gruppe B har været faldende, i en periode var den hyppigste gruppe. Forekomsten af meningitis pga. gruppe C faldt dog spontant igen, og aktuelt er gruppe B igen den hyppigste meningokokgruppe. Forekomsten af gruppe gruppe W135 har til gengæld været stigende i 2016 og 2017 (til og med marts måned). I Sverige og Norge er de hyppigste meningokoktyper gruppe C og Y.
På baggrund af stigningen i gruppe C gennemførte Sundhedsstyrelsen i 2013 en undersøgelse (MTV-analyse), som et beslutningsgrundlag for eventuel indførelse af tilbud om gratis gruppe C meningokokvaccination af alle børn i Danmark. Da gruppe C-stigningen ikke fortsatte, konkluderede Sundhedsstyrelsen, at der ikke aktuelt var grundlag for at indføre et generelt tilbud om at vaccinere børn mod gruppe C meningokokker.
De forskellige vacciner mod meningokoksygdom indgår ikke aktuelt i børnevaccinationsprogrammet, blandt andet fordi der har været et spontant fald af meningokoksygdom i Danmark fra cirka 250 tilfælde i starten af 1990’erne til cirka 40 tilfælde i 2016. Hvis man alligevel ønsker at blive vaccineret, og selv betale for vaccinen, kan man henvende sig til sin praktiserende læge. Vaccinen med de fire meningokokgrupper A, C, Y, og W135 beskytter i cirka 5 år. Vaccinen mod meningokokgruppe B skal gives 2-3 gange afhængig af alder, og beskyttelsens varighed er ukendt.
Hold øje med symptomer
Hvis et barn eller en voksen har feber, skal man holde øje med symptomer, der kan give mistanke om meningitis. Har man mistanke, bør lægen kontaktes med det samme. Når man skal vurdere, om et barn lider af nakkestivhed, er det vigtigt, at barnet er afslappet, idet et skrigende barn næsten altid er nakkestiv. Har barnet feber, men i øvrigt er upåvirket og leger som det plejer, er der næppe tale om meningitis.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Har lægen mistanke om meningitis, laver man en såkaldt lumbalpunktur (rygmarvsvæskeprøve), som foregår på følgende måde:
Patienten sidder foroverbøjet eller ligger sammenkrummet på siden. Efter steril afvaskning og eventuel lokalbedøvelse stikkes en tynd nål ind mellem de nederste ryghvirvler til spinalvæsken. Spinalvæsken er den væske, som hjernen og rygmarven 'svømmer' i. Herefter udtages en lille prøve, som sendes til undersøgelse. Desuden skal der tages blodprøver samt dyrkes for bakterier i blodet og eventuelle andre steder. Hvis der er mistanke om bakteriel meningitis vil lægen starte behandling med antibiotika direkte i blodåren, eventuelt i ballemusklen allerede inden rygmarvsvæskeprøven.
Mistanke om bakteriel meningitis som følge af meningokokker skal anmeldes øjeblikkeligt til både embedslægen (telefonisk og skriftligt) og til Statens Serum Institut (skriftligt) som en del af overvågningen af alvorlige sygdomme. Bakteriel meningitis af andre årsager skal alene anmeldes skriftligt.
Hvordan behandles meningitis?
Meningitis, som skyldes bakterier, behandles med antibiotika direkte i blodårerne. Valget af antibiotika afhænger af, om man ved, hvilken bakterie der er årsag til sygdommen. Penicillin vælges ofte, når det drejer sig om meningokokker eller pneumokokker, da disse næsten altid er følsomme over for penicillin. Er bakterierne ukendte, må man i stedet behandle med bredspektret antibiotika.
Meningitis, som skyldes virus, er normalt ikke farlig og kan oftest ikke behandles. Det er dog vigtigt at observere patienten for at sikre sig, at det ikke drejer sig om bakteriel meningitis.
Hvilken medicin anvendes?
Penicillin er ofte anvendt, fordi det kun rammer de bakterier, som forårsager sygdommen. Har man penicillin-allergi, er der anden antibiotika, der kan anvendes. Ved behandlingsstart og indtil man kender bakterien, eller hvis man i øvrigt ikke kender bakterien, anvendes ofte bredspektret antibiotika eller kombinationer af forskelligt antibiotika.
Forebyggende behandling af pårørende med et antibiotikum anvendes efter skøn fra embedslægen, idet formålet er at udrydde bærertilstand hos kontakter til patienten og dermed nedsætte risikoen for yderligere tilfælde. Bærertilstand betyder, at en af patientens pårørende ofte bærer bakterien i svælget uden at være syg, og derfor eventuelt vil kunne smitte andre. Ved at give antibiotika fjernes denne risiko.
Ved infektion med meningokok A, B, C, Y eller W135 vil nære kontakter endvidere blive tilbudt vaccination. Det er vigtigt at vide, at meningokok-bakterien er naturligt forekommende og kan komme igen efter antibiotikabehandling som en naturligt forekommende del af bakterierne i næse-svælg-rummet hos personer uden symptomer. Det vigtigste er derfor at kende symptomerne på meningitis og reagere hurtigt, hvis disse viser sig.
Hvad er udsigten for fremtiden?
Bakteriel meningitis er en farlig sygdom, der ubehandlet har en meget høj dødelighed, næsten 100 procent. På trods af den bedst mulige behandling er der stadig 5-15 procent, der dør af sygdommen, idet sygdommen i visse tilfælde kan udvikle sig meget hurtigt. Derudover får 10-15 procent alvorlige mén og følgesygdomme som amputation, epilepsi eller betydelig hørenedsættelse. Er det første kritiske døgn vel overstået, er prognosen dog meget god, og de allerfleste kommer sig uden mén.
Viral meningitis har en god prognose, og man kommer sig oftest uden behandling. Efter indførelse af vaccination mod Hæmophilus influenzae type B i børnevaccinationsprgrammet i starten af 1990’erne faldt forekomsten af meningitis forårsaget af denne bakterie til næsten nul. Senest er indført vaccination mod visse pneumokoktyper i efteråret 2007 (først vaccination mod syv typer pneumokokker, og fra 2010 udvidet til 13 forskellige typer). Forekomsten af meningitis og blodforgiftning, forårsaget af disse typer, er siden faldet markant blandt mindre børn.
Stor tilslutning til vaccinationsprogrammet vil betyde en endnu større reduktion af meningitis og blodforgiftning forårsaget af pneumokokker end kan tilskrives reduktionen blandt de vaccinerede alene, fordi de uvaccinerede også vil være beskyttet af den indirekte vaccinationseffekt, også kaldet "flokbeskyttelse".
En sådan flokbeskyttelse, især af ældre over 65 år, har kunnet dokumenteres efter indførelse af pneumokokvaccination i 2007 og forventes at forstærkes yderligere, efterhånden som flere og flere børn er vaccineret, og cirkulationen af de forskellige pneumokoktyper reduceres i samfundet. Der er en vis risiko for, at pneumokoktyper, som ikke er indeholdt i vaccinen, vil stige som følge af udbredt vaccination. Dette overvåges løbende og har indtil nu ikke medført en reduceret effekt af pneumokok-vaccinationsprogrammet i Danmark.