Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Rygestop

Rygestop - metoder

Rygestop kan være svært. Der findes forskellige metoder og tilgange til at stoppe med at ryge. Det gælder om, at finde den vej der passer bedst til ens hverdag og vaner


Opdateret: 29. Maj 2024

Rygestop - metoder

Rygestop er en udfordrende proces, og man kan få tilbagefald. Det er derfor vigtigt at finde den rette metode, der passer til en selv - og at få støtte og vejledning i processen.

Selvom man ved, at rygning er en af de mest skadelige afhængigheder verden over, kan det stadig være meget svært at stoppe med at ryge, da det er så ekstremt afhængighedsskabende.

Rygestop - hvordan stopper man med at ryge?

Der er forskellige tilgange og metoder til at stoppe med at ryge. Det der virker for én person, er måske ikke det bedste for en anden. Man bliver nødt til at prøve sig frem, og det er vigtigt ikke at miste modet hvis det ikke lykkedes. Så kan man måske tilpasse tilgangen, så den passer bedre til en. Rygestop er en proces, som man kan gå ind og ud af.

Her listes nogle rygestop metoder:

  • Kold tyrker: Her stopper man fuldstændig med at ryge fra den ene dag til den anden uden gradvist at mindske antallet af cigaretter. Det kan være udfordrende, men kan også være effektivt hvis man er til det.
  • Gradvis reduktion: Man kan også mindske antallet af cigaretter, man ryger hver dag, indtil man stopper helt. Denne mere gradvise reducering kan være mere mild for nogle.
  • Nikotinerstatning (også kaldet nikotinerstatningsterapi - NRT):  Nikotinerstatning som nikotinplastre, tyggegummi, inhalatorer, sugetabletter, næse- og mundhulespray  hjælper med at lindre abstinenssymptomer og kan dermed gøre det nemmere at stoppe med at ryge. 
  • Medicinsk behandling: Udover nikotinerstatning, der fås i håndkøb, findes der også receptpligtig medicin, som bupropion og cytisin, der kan ligesom håndkøbsmedicinen, kan hjælpe med at mindske abstinenssymptomerne og rygetrangen. Tal med din læge om det.

Læs mere om nikotinerstatning og medicinsk behandling ved rygestop her: 

Røgfri med nikotinprodukter

 

Fordele ved Rygestop

Bedre vejrtrækning og mere energi

Rygning går ud over lungerne, og dermed vejrtrækningen. Ved rygestop vil lungefunktionen forbedres hvorved ens vejrtrækning også forbedres; man får mere udholdenhed og mere energi. 

Mindre risiko for sygdomme og lidelser

Rygestop vil mindske risikoen for en række sygdomme som astma, KOL, kræft m.fl. Derudover vil risikoen for blodpropper, forhøjet blodtryk m.v.  også reduceres. 

Bedre smag- og lugtesans

Smag- og lugtesansen vil også forbedres ved rygestop. Det skyldes, at rygning bedøver nerverne, så de bliver dårligere. Når nerverne ikke påvirkes af tobak mere, vil de forbedres og smags- og lugtesansen vil komme igen.

Økonomi

Til sidst er der de økonomiske fordele ved at stoppe med at ryge. Der kan være en del penge at spare, og det kan være en idé at lave et budget, så man nemt kan se, hvad man ellers kan købe for besparelsen – og så stræbe efter det. Det giver en motivation til at fortsætte rygestoppet.

 LÆS MERE: 
SE ALLE ARTIKLER OM: 

RYGESTOP

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.