Hvad sker der i kroppen, når vi drikker alkohol?

Mange af os genkender fornemmelsen af at være lidt berusede efter at have indtaget et par glas vin eller øl. Vi kan mærke, hvordan hovedet snurrer lidt, og humøret stiger. Men hvad sker der egentlig i kroppen, når vi føler os berusede af alkohol? Det har vi spurgt alkoholforsker Janne Tolstrup om.

Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Du glæder dig måske til at drikke øl om fredagen med kollegerne efter en hård arbejdsuge. Eller du nyder at kunne smække benene op på sofaen med en gin og tonic en lørdag aften med din partner eller gå til fest med cocktails. Ifølge dr.med., ph.d. og forsker i alkohol ved Syddansk Universitet Janne Tolstrup er det ikke så underligt, at mange forbinder alkohol med noget positivt, for undersøgelser baseret på spørgeskemaer viser, at humøret får et hak opad efter bare en enkelt genstand. Mange oplever også, at de tager tingene mere afslappet og kan godt lide, at alkohol har den virkning. Men hvad er det egentlig, der sker i kroppen, når vi indtager alkohol og føler beruselse?

Alkohol absorberes hovedsageligt gennem maveslimhinden og tyndtarmen. Herefter når det hurtigt ud i blodbanen, hvorfra det fordeles til forskellige væv og organer i kroppen som hjernen, leveren og hjertet.

 Alkohol er et lille molekyle, dvs. at det har en relativt lav molekylvægt og en simpel kemisk struktur. Det gør, at det nemt kan trænge ind i forskellige væv og organer i kroppen. En anden grund til, at alkoholmolekylet er let optageligt i kroppen er, at det er hydrofilt og lipofilt, hvilket betyder, at det kan opløse sig både i vand og fedt. Fordi vores krop består af væv og organer med forskellige sammensætninger af vand og fedt, kan alkohol let passere gennem cellemembraner og nå forskellige dele af kroppen.

Sådan påvirkes hjernen

Alkoholens evne til at opløse sig i både vand og fedt er især relevant, når det kommer til dens virkning på hjernen. Hjernen er beskyttet af en barriere, der er kendt som blod-hjerne-barrieren, og som består af fedtceller. Denne barriere har til opgave at forhindre skadelige stoffer i at trænge ind i hjernen og forstyrre dens normale funktioner. Men på grund af alkoholens fedtopløselige egenskaber kan alkohol let passere gennem blod-hjerne-barrieren og nå de forskellige væv og neuroner i hjernen.

- Når vi føler os påvirkede af alkohol, skyldes det især, at hjernen påvirkes af alkohol. Alkohols evne til at trænge igennem blod-hjerne-barrieren gør, at alkohol påvirker forskellige neurotransmittere. Det kan føre til ændringer i hjernens aktivitet, herunder reguleringen af vores følelser, opfattelsesevne og adfærd. Vi kan blandt andet få en nedsat evne til at forstå og reagere på andres følelser, siger Janne Tolstrup.

Dopamin, GABA og glutamat

Når alkohol påvirker neurotransmittere i hjernen, gælder det især dopamin, GABA (gamma-aminosmørsyre) og glutamat.

- Når vi drikker alkohol, øger det frigivelsen af dopamin i hjernens belønningscentre. Dopamin er en neurotransmitter, der spiller en central rolle i hjernens belønningskredsløb og er forbundet med følelser af glæde og tilfredshed. Stigningen i dopamin fører til en oplevelse af eufori og belønning, som er en del af oplevelsen af at blive beruset, forklarer Janne Tolstrup.

GABA er et hæmmende signalstof, som dæmper aktiviteten i nogle hjerneceller og har en vigtig funktion i at berolige hjernen og mindske stress- og angstfølelser. Glutamat har den modsatte funktion af GABA, altså at speede hjernens processer op. Det er den balance, som alkohol kan rode ved, og som kan fremkalde de klassiske beruselses-symptomer. Vi udskiller nemlig mere GABA, når vi drikker alkohol, og når det sker, slipper vi vores hæmninger og føler os mere afslappede og euforiske. Samtidig blokerer alkohol for udskillelsen af glutamat, og blandt andet derfor kan vi få en oplevelse af, at hovedet snurrer, og at vi har svært ved at tænke klart og koordinere vores krops bevægelser.

Hjernens frontallapper bedøves

Det er individuelt, hvor mange genstande alkohol der skal til, før vi føler os berusede, fordi det afhænger af mange forskellige faktorer, herunder kropsvægt, køn, stofskifte og alkoholtolerance. Når vi drikker så meget, at vi bliver berusede, påvirker det også hjernens frontallapper, der ikke længere fungerer, som de plejer. I stedet tager den mere primitive del af hjernen, kendt som krybdyrshjernen, over.

- Det fører blandt andet til, at vi ikke kan konsekvensberegne eller forstå, hvis vi opfører os pinligt. Vores selvbevidsthed er sat ud af kraft. Når vi bliver berusede, har vi også forlænget reaktionstid. Det hænger også sammen med hjernens frontallapper, som er bedøvede, og at hjernens reaktionsevne på for eksempel synsindtryk er forsinket i forhold til at udløse en passende handling, siger Janne Tolstrup.

Leveren gør sit arbejde

Efter at alkoholen er indtaget og er gået ind i blodbanen til hjernen, når den også leveren. Leveren er ansvarlig for at nedbryde alkoholen ved hjælp af enzymer som alkoholdehydrogenase og aldehyddehydrogenase. Disse enzymer omdanner alkoholen til mindre skadelige stoffer. Denne proces kan belaste leveren og føre til midlertidig stigning i leverenzymer i blodet.

- Enzymet alkoholdehydrogenase har kun én funktion, nemlig at nedbryde alkohol. Alle pattedyr har denne egenskab, fordi dyr for eksempel er udsat for alkohol i nedfaldne frugter. Leveren har en stor evne til at reparere og regenerere i forhold til alkohol. Et langvarigt alkoholforbrug kan dog føre til leverproblemer som fedtlever og leverbetændelse.

Andre organer påvirkes også

Alkohol kan øge blodtrykket midlertidigt og få hjertet til at slå hurtigere. Den kan også udvide blodkarrene, som kan føre til en følelse af varme eller rødme i huden.

Hos nogle mennesker kan alkohol irritere maveslimhinden og øge produktionen af mavesyre, som kan give halsbrand og fordøjelsesbesvær. Alkohol kan øge vores urinproduktion og kan føre til dehydrering, hvis man ikke drikker anden form for væske i tillæg.

Virkningen på humøret aftager hurtigt

Det er meget forskelligt, hvor meget alkohol man kan drikke, før man føler sig beruset. Det afhænger af forskellige faktorer som kropsvægt, køn, stofskifte og alkoholtolerance. Hvis man drikker mere, end man plejer, over en periode, kan man mærke et humørløft de første dage, og så vil det aftage, fordi virkningen af alkohol aftager i længden.

- I den danske film ’Druk’, lavede personerne et forsøg med at drikke hver dag, fordi de ville se, hvad det ville betyde, at de med en lille promille fik et humørløft dagligt. Men sådan fungerer det ikke i virkeligheden. Du vænner dig til det, både fysiologisk og psykologisk. Det er sådan, at vores krop hele tiden af sig selv søger homøostase (balance), forstået på den måde, at kroppen modvirker det, at stemningslejet øges, for at nå sit normale stemningsleje.

Janne Tolstrup peger på, at humøret går mere op i takt med, at promillen stiger, men at det hurtigt stopper.

- Du bliver ikke dobbelt så glad af at drikke dobbelt så meget. Du vil opleve en humørstigning meget tidligt, men du bliver ikke i bedre humør, jo mere du drikker. Du bliver derimod langsomt opfattende, dårligere til at fokusere og reagere, siger Janne Tolstrup.

Man bliver bedre til at tåle alkohol, så man ikke føler sig beruset ved højere promiller, hvis man drikker ofte og meget. Det betyder ikke nødvendigvis, at man forbrænder alkoholen hurtigere. En del af forklaringen på, at man bliver bedre til at tåle alkohol er, at hjernen bliver mindre følsom over for virkningerne af alkohol over tid, hvis man drikker intensivt. Derudover kan leveren blive mere effektiv til at nedbryde alkohol over tid, som kan betyde, at alkoholen fjernes fra kroppen hurtigere.

Hvis man får for meget alkohol, kan man få alkoholforgiftning.

- Hjernens opkastcenter aktiveres normalt for at beskytte kroppen mod forgiftning. Men hvis man for eksempel drikker meget hurtigt og bliver bevidstløs eller endda går i koma, kan kroppen ikke reagere i tide og sørge for opkastning. Det kan resultere i en farlig tilstand med dyb søvn eller bevidstløshed, hvor man risikerer at kvæles i sit eget opkast. Eller man holder op med at trække vejret, fordi det hjernecenter, som sørger for det, er så bedøvet af alkohol. Her er det vigtigt, at de omkringværende ringer 112, så alarmcentralen kan yde akut medicinsk assistance. Beskriv situationen og følg de instruktioner, de giver dig, siger Janne Tolstrup