Benzodiazepiner

Hvad er benzodiazepiner?

Benzodiazepiner er en meget stor gruppe stoffer med stort set identisk virkning, som bruges i behandling af angst og søvnproblem. Stofferne bliver solgt under varenavne som Stesolid, Diazepam, Bromam med flere (angstdæmpende) og Flunipam, Rohypnol, Mogadon, Nitrazepam med flere (sovetabletter). Forbruget af benzodiazepiner er halveret siden 1980´erne i takt med, at man er blevet opmærksom på stoffernes afhængighedsskabende virkning og deres mange bivirkninger Alligevel er forbruget stadig meget stort med ca. 100.000 mennesker i fast behandling med de stoffer.

Hvordan virker benzodiazepiner?

Alle benzodiazepiner-præparater virker angstdæmpende og søvnfremkaldende, men virkningen er forbigående på grund af toleransudviklingen. Hos den søvnløse patient i behandling med benzodiazepiner vil søvnlængden efter 3 – 4 ugers behandling være nede på samme niveau som før behandlingens start. I de fleste tilfælde ophører den angstdæmpende virkning efter 1 – 2 måneders behandling.

Hvad er risikoen for afhængighed af benzodiazepiner?

Alle, der tager disse præparater dagligt over længere tid (uger/måneder), vil udvikle fysisk afhængighed, og en del patienter udvikler også psykisk afhængighed. Misbrug og typisk misbrugsadfærd ser man sjældnere og typisk hos personer, der i forvejen har et misbrug af narkotika eller alkohol. Over halvdelen af narkotikamisbrugerne har et supplerende misbrug af benzodiazepiner, hvilket gør deres behandling betydeligt vanskeligere. Benzodiazepiner nedsætter de psykomotoriske og intellektuelle færdigheder ganske betydeligt. Man udvikler over tid stor tolerans overfor de ønskede virkninger (angstdæmpende, søvnfremkaldende), mens påvirkningen af de psykomotoriske og intellektuelle funktioner ikke mindskes over længere tids forbrug.

Abstinenssymptomerne er typisk de samme symptomer, som udløste behandlingen. Når man afslutter behandlingen, vender de oprindelige symptomer tilbage og nu i forstærket form. Ved ophør med forbrug af store doser benzodiazepiner kan der i tillæg hertil optræde nogle meget ubehagelige og langvarige abstinenssymptomer; uvirkelighedsfornemmelse, øget følsomhed for lyd og lys, i værste tilfælde epilepsilignende kramper, som kan være dødelige, hvis de ikke bliver behandlet, samt forbigående abstinenspsykoser.

Hvad er skadevirkningerne af benzodiazepiner?

Problemet med benzodiazepiner er ikke, at de ikke virker, men at de kun virker forbigående. Samtidig har de udtalte bivirkninger, specielt nedsættelsen af de psykomotoriske funktioner, hvilket ofte betyder, at man ikke må køre bil, når man er i behandling med de præparater. Der er også ganske mange mennesker, der tager benzodiazepiner år ud og år ind, ikke fordi det hjælper dem, men fordi de på grund af abstinenssymptomer får det værre, hver gang de forsøger at holde op. Ud over den manglende terapeutiske effekt får de en fast udgift, deres risiko for at komme galt af sted (faldulykker, med videre) er forøget, og intellektuelt fungerer de dårligere. Det kan også være et problem, at psykiske problemer ofte forbliver ubearbejdede ved indtagelsen af disse stoffer, idet de risikerer at udvikle sig til kroniske tilstande.

Hvad kan jeg selv gøre for at afslutte et benzodiazepinmisbrug?

Mange patienter kan hjælpes ud af afhængigheden, men ikke alle. For dem, der ikke magter at stoppe forbruget af benzodiazepiner, må man acceptere en vedligeholdelsesbehandling på det lavest mulige niveau.

Hvis man skal ophøre med at indtage benzodiazepiner:

• Er en motivation nødvendig. Det er vigtigt, at den person, der ønsker at sætte en stopper for sit forbrug, aktivt bliver inddraget i nedtrapningsplanen.

• Skal nedtrapningen foregå gradvist over flere måneder, og den skal ledsages af en grundig orientering om abstinenssymptomerne og deres varighed, støttende samtaler og inddragelse af brugeren netværk.

Den praktiserende læge kan ved ret simple indgreb hjælpe tre fjerdedele af patienterne til at komme ud af misbruget. I de simple tilfælde handler det om nedtrapning over uger eller måneder ledsaget af støtte og rådgivning med orientering om benzodiazepiners skadevirkninger, orientering om abstinenssymptomer og deres forbigående karakter. Her sker eventuelt en omlægning af medicin fra benzodiazepiner til for eksempel antidepressiva, som virker mod både angst og depressive symptomer. I de mere komplicerede tilfælde kan der være behov for psykologisk/psykiatrisk behandling rettet mod den psykiske lidelse der var årsag til misbruget.