Hvad er heroin?
Heroin er et halv-syntetisk stof. Råstoffet er opiumsvalmuen. Saften fra valmuens kapsler indeholder cirka 10 procent morfin, som kan udvindes fra opiumssaften. Ved tilsætning af eddikesyre omdannes morfin til heroin, jævnfør den kemiske betegnelse for heroin – diacetylmorfin.
Opiumsvalmuen er i mere end 6.000 år blevet dyrket med henblik på udvindingen af opium, der blev anvendt, og stadig anvendes, både som rusmiddel og som medicin. I dag dyrker man opiumsvalmuen legalt i Indien og Tyrkiet med henblik på udvinding af morfin og andre produkter til lægemiddelindustrien. Illegalt har den tidligere været dyrket på grænsen mellem Laos, Cambodja og Vietnam (Den gyldne trekant), men nu er det førende producentland Afghanistan, som står for cirka 90 procent af det illegalt fremstillede opium og heroin. Opiumsvalmuen er suverænt den vigtigste afgrøde i Afghanistan, og den tegner sig for 60 – 70 procent af bruttonationalproduktet.
Heroin blev først kemisk fremstillet i England i slutningen af det nittende århundrede. Kort tid efter blev det kommercielt produceret af medicinalindustrien i Tyskland som et ikke-vanedannede middel til behandling af smerter og afhængighed af morfin og som et håndkøbspræparat mod hoste (jævnfør navnet heroine = heltinde).
Sammen med kokain er heroin det dominerende stof på det illegale narkomarked. Det er en gigantisk industri, en af verdens største målt i omsætning.
Heroin er et stof, der misbruges i stor stil over hele verden. Også i Danmark er misbruget af heroin stort og kræver i hundredvis af dødsofre årligt. Man anslår, at der er mere end 20.000 heroinmisbrugere herhjemme. Stoffets popularitet ser imidlertid ud til at være aftagende ifølge Sundhedsstyrelsens befolkningsundersøgelser fra 2010, og det bliver ikke brugt længere som et rusmiddel blandt almindelige unge. Blandt de 16 til 20 årige har cirka 1 procent prøvet stoffet nogensinde, og blandt de 15 til 16 årige er forbruget så lavt, at det ikke kan måles.
Hvordan virker heroin?
Heroin er en såkaldt ”prodrug”, det vil sige, at det i sig selv ingen virkning har, men i samme sekund det er inde i kroppen omdannes det til morfin og 6-acetylmorfin, som er væsentligt mere kraftig end morfin. Grundlaget for stoffets popularitet er, ud over den euforiserende virkning, at stoffet er nemt at injicere, ryge og sniffe, og at stoffet hurtigere end andre rusmidler trænger gennem blod-hjernebarrieren. Ved indtagelse får man derfor en meget hurtig og dramatisk effekt – det såkaldte ”sus”.
Heroin giver hos nogle mennesker, men langt fra hos alle, en rus, der bedst kan beskrives som en opløftet ligegyldighed. Mange fortæller, at de under rusen befinder sig i en glasklokke, hvor de kan høre og se alt, men hvor intet kan ramme dem.
Heroin har en kort virkningstid, og tilvænnede skal indtage det flere gange i døgnet, hvis man skal undgå abstinenssymptomer.
Hvad er risikoen for afhængighed af heroin?
Heroin er overordentligt vanedannende, og toleransudviklingen opstår hurtigt, i løbet af få uger ved regelmæssigt brug. Hvis forbruget ophører hos mennesker, der er vant til at intage det, medfører det abstinenssymptomer, hvis sværhedsgrad er afhængig af, hvor store doser heroin man har taget. Abstinenssymptomerne kan sammenlignes med en svær influenza: feber, gåsehud, kulderystelser, tåre- og næseflod og diarré, og hertil kommer en voldsom stoftrang. De akutte abstinenssymptomer er alvorlige, men aldrig livstruende, og de klinger af efter cirka en uge. Mere problematisk er de såkaldte protraherede (forhalede, langvarige) abstinenssymptomer. De kan vare op til et halvt år og er karakteriserede ved stoftrang, træthed, initiativløshed, søvnproblemer og dårligt humør. Det er indlysende, at faren for at falde tilbage i et misbrug er stor i denne fase.
Hvad er skadevirkningerne af heroin?
Indtagelse af heroin medfører i sig selv ikke organskader, men det er ikke ensbetydende med, at heroin ikke er et giftigt stof. Heroin undertrykker vejtrækningsfunktionen, og ved en overdosis skyldes døden enten vejrtrækningsstop eller kvælning i eget opkast, fordi den overdoserede, bevidstløse person heller ingen hostereflekser har. Risikoen for overdosis vil altid være til stede, fordi heroinbrugeren ikke altid har kendskab til sin egen tolerans - det vil sige, ikke ved hvor meget han/hun kan tåle - og heller ikke altid har kendskab til styrken af det stof, han/hun indtager.
Brugen af heroin er ledsaget af en række sociale og helbredsmæssige skader. De sociale skader skyldes, at et misbrug kræver tid og penge. Derudover gør det kontroltab, der er en følge af afhængigheden, det næsten umuligt at opretholde en normal socialfunktion. Afhængighed af heroin vil derfor ofte medføre kriminalitet og et liv i udkanten af samfundet. De helbredsmæssige skader hænger sammen med livsstilen som stofmisbrugere, og med indtagelse af stoffet ved at det sprøjtes i venerne. Skaderne er dels lokale – sår, bylder, ødelæggelse af kredsløbet, som kan føre til kronisk hævede arme og ben - dels virus- og bakterieinfektioner, først og fremmest leverbetændelse og HIV , men også hjerteklapbetændelse og en række andre infektioner.
Hvad gør jeg, hvis nogen har taget en overdosis af heroin?
Hvis man har mistanke om, at en person har taget en overdosis, og personen er bevidsthedssvækket/bevidstløs, skal man ringe 112. Døden indtræder som regel ikke øjeblikkeligt efter en overdosis, men i løbet af timer, så der er tid til at handle. Alligevel er det vigtigt at:
Tilkalde en ambulance omgående.
Lægge personen i sideleje (NATO-stilling), så at man ikke risikerer, at personen kvæles i sit opkast.
Hvordan behandles et heroinmisbrug?
Personer med et misbrug skal man forsøge at motivere til behandling. Tidlig behandling, altså før der er indtrådt for mange sociale og helbredsmæssige skader på grund af misbruget, er vigtigt. Alle kommuner har behandlingstilbud til heroinmisbrugere, både stoffri behandling uden indlæggelse, stoffri døgnbehandling og den såkaldte substitutionsbehandling, hvor det illegale misbrug erstattes af et legalt brug af morfinpræparater ledsaget af genindførsel i samfundet. De præparater, man bruger i substitutionsbehandlingen, er metadon og buprenorphin, og siden 2010 har det også til særligt udvalgte misbrugere været mulige at anvende heroin, udleveret og indtaget under strengt kontrollerede former. Substitutionsbehandling er en meget veldokumenteret og meget effektiv behandling.