Kokain

Hvad er kokain?

Kokain er et stimulerende og euforiserende stof, som i mange henseender har samme virkninger og bivirkninger som amfetamin. Virkningstiden er dog væsentligt kortere, ofte ikke meget mere end en time.

Dyrkning af koka-planten og tygning af bladene har været en væsentlig del af livet og kulturen i Sydamerika fra cirka år 2000 før vor tid. Tygning af bladene havde religiøse formål, men blev primært brugt for at fordrive træthed og tørst, samt på grund af den svagt euforiserende virkning, som tygningen af bladene gav.

Kokain blev isoleret fra koka-bladene i 1855, og det indgik efterfølgende i mange former for håndkøbsmedicin og styrkedrikke, blandt andet Coca Cola, hvor kokainindholdet først blev fjernet i 1906. Kokain blev introduceret som et lokalbedøvelsesmiddel i 1884, og det fik en helt afgørende betydning for kirurgien, specielt øjenkirurgien.

Misbrug af kokain forekom allerede fra slutningen af det 19. århundrede, men først fra 1970 begyndte det at sprede sig fra en snæver subkultur af musikere, kunstnere og intellektuelle til bredere grupper i befolkningen. I Danmark har brugen af kokain været meget begrænset indtil 1990´erne, men herefter har udbredelsen været stigende. Forbruget lå oprindeligt hos overvejende veluddannede i storbyerne, men i takt med prisfaldet på kokain har det bredt sig til et større udsnit af de unge og til de traditionelle misbrugere. Blandt de 16 til 24 årige er andelen, der har brugt kokain indenfor det sidste år, steget fra 2,8 procent i 2000 til 5,6 procent i 2008, men faldt igen til 2,9 procent i 2010 (Kilde: Sundhedsstyrelsen 2012) Andelen, der søger behandling for et kokainmisbrug, er også steget, og blandt nye og unge i behandling optræder kokain nu som det primære misbrugsstof med samme hyppighed som heroin.

Hvordan virker kokain?

Kokain forekommer som et hvidt pulver, kokainklorid, som man kan sniffe og injicere, og som kokainpasta og crack, som man kan ryge. Især den sidste form er udbredt blandt misbrugere.

Ved rygning og injektion opnår man et kortvarigt sus. Ellers er virkningen, uafhængigt af indtagelsesmåden, eufori med forbedret humør, øget selvtillid og hurtigere reaktioner samt undertrykkelse af søvntrang og appetit. Kokain bruges ofte i ryk af timers til dages varighed afløst af stoffri perioder, hvor man restituerer. På grund af den korte virkningstid kan nogle mennesker have behov for at indtage stoffet mange gange i døgnet, hvad der gør brugen af stoffet meget hektisk og meget dyrt.

Hvad er risikoen for at blive afhængig af kokain?

Kokain er både stærkt fysisk og psykisk vanedannende. Blandt andet på grund af den korte virkningstid kan afhængighed og et tvangspræget forbrug udvikle sig i løbet af få uger. Ved gentagen brug bliver de ønskede virkninger (euforien) mindre, mens risikoen for skadevirkninger stort set er uændret. Abstinenssymptomerne er depression , træthed, irritabilitet, øget appetit og søvnbehov samt stoftrang. Symptomerne er sjældent livstruende, men de kan vare i flere uger, specielt stoftrangen og depressionen, som kan gøre hospitalsindlæggelse nødvendig på grund af selvmordsfare. Der findes ingen effektiv behandling mod abstinenssymptomerne, men man kan forsøge at lindre dem på forskellig vis. Hvis søvnløshed er problemet, kan man eksempelvis give lidt sovemedicin. Og hvis selvmordsfare er det dominerende problem må man tage hånd om det (tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse). Og man kan give omsorg.

Hvad er skadevirkningerne ved kokain?

De mest udtalte skader ser man, når stoffet bliver sprøjtet ind gennem venerne eller bliver røget som crack. Virkningerne ved injektion og rygning af crack er kraftigere, fordi stoffet øjeblikkeligt ryger op i hjernen. Risikoen for en kaotisk og destruktiv adfærd er derfor større. Hertil kommer så risikoen for infektion ved den intravenøse indtagelse, men ingen indtagelsesmåder er risikofri.

Ved et intensivt og regelmæssigt forbrug udvikler man en adfærd, der først viser sig i form af irritabilitet, aggressivitet, hyperaktivitet og søvn- og spiseforstyrrelser. Senere i forløbet kan den udvikle sig til en tilstand præget af angst, stereotyp tvangspræget adfærd (gentagne, formålsløse bevægelser), forvirring, evt. aggression og endelig en paranoid psykose med hallucinationer. Psykosen er altid forbigående og klinger af i løbet af dage/uger, når man ophører med at indtage stoffet.

Man kan risikere pludselig død pga. hjerneblødning , hjerterytmeforstyrrelser, blodprop i hjertet og delir med hypertermi (voldsomt forøget legemstemperatur). Ved gentagen brug stiger risikoen for at blive ramt af neurologiske og psykiatriske symptomer. Risikoen for at dø eller få andre skader er derfor ikke kun et resultat af, hvor meget kokain man tager, men også af hvor ofte.

Hvilke akutte forgiftningssymptomer skal man være opmærksom på?

Det giver næsten sig selv, at alle de ovennævnte symptomer er livstruende, og at man derfor skal ringe 112. Ellers er det mest alvorlige symptom den paranoide psykose, som den påvirkede ikke selv vil søge hjælp for, men som kan nødvendiggøre en tvangsindlæggelse.

Hvad kan jeg gøre for at afslutte et kokainmisbrug?

Det er vigtigt at gøre sig klart, at kokain ikke er et harmløst stof, men et stof der har en række skadevirkninger, både psykiske og helbredsmæssige. Det er et giftigt stof, som kan tage livet af dem, der indtager det. Herhjemme har vi endnu kun set få dødsfald, men i USA har kokain i perioder været årsag til flere forgiftningsdødsfald end heroin. De sværere forgiftningssymptomer kræver øjeblikkelig indlæggelse, ved psykoserne evt. med tvang.

Det kan være svært for den person, der har et misbrug, at afslutte det, specielt så længe han/hun er påvirket, hvor storhedsvanvid og manglende dømmekraft er dominerende. Men i de stoffri perioder og under den ubehagelige nedtur, kan brugeren godt motiveres til at søge behandling. Mange kommuner har behandlingstilbud til kokainmisbrugere, og disse tilbud kan findes på kommunernes hjemmesider. Selvhjælpsgrupper (Anonyme Narkomaner) kan for nogle være en støtte til at undgå at falde i igen.