Medicinmisbrug

Hvad er medicinmisbrug?

Ved sygdom er det et velkendt forløb, at lægen undersøger patienten, stiller en diagnose for herefter at ordinere et lægemiddel i en bestemt dosis. Når sygdommen er kureret efter en vis tid, afsluttes behandlingen uden større problemer. Sådan går det dog ikke altid ved behandling med visse smertestillende, angstdæmpende og søvnfremmende lægemidler. Trods lægens anvisninger tager nogle patienter medicinen i højere doser og gennem længere tid. De misbruger med andre ord medicinen, og nogle ender med at blive afhængige af medicinen.

Man misbruger medicin, hvis man tager medicin for at opnå en rusvirkning eller for at få daglige problemer på afstand. De mest almindelige former for medicinmisbrug er misbrug af morfin-præparater (smertestillende midler) eller benzodiazepiner (angst- og sovemedicin). Disse stoffer påvirker bestemte signalstoffer i hjernen og kan fremkalde psykiske ændringer, der på mange måder svarer til den rusvirkning, man opnår ved at drikke alkohol. Derudover kan centralstimulerende medicin (specielt ADHD-medicin) misbruges.

Ligesom med alkohol er der risiko for at udvikle afhængighed af medicinen. Man taler om afhængighed af medicin, når der efter nogen tids brug (uger til måneder) opstår en udtalt trang til at indtage lægemidlet. Man kan ikke styre sit forbrug, og det at skaffe og indtage medicin bliver en væsentlig aktivitet i dagligdagen.

Får man ikke tilstrækkelig med medicin, udvikler man abstinenser som uro, angst og søvnbesvær. Abstinenser er udtryk for, at kroppen har vænnet sig til at få medicin. Denne tilvænning viser sig også ved, at man skal indtage stadig større mængder for at opnå en effekt. Det kaldes for toleransudvikling.

Hvor udbredt er medicinmisbrug?

Man skønner, at risikoen for på et eller andet tidspunkt i livet at få et alvorligt medicinmisbrug er cirka seks procent.

I Danmark regner man med, at der er cirka 33.000 personer med et stofmisbrug. Men man ved ikke, hvor mange af disse personer, der misbruger medicin.

Hvordan opstår medicinmisbrug?

Mange mennesker udvikler et misbrug, fordi de tidligere har fået medicin som behandling af en sygdom og oplevede effekten som meget behagelig. Hvis man har vedvarende smerter, angst, personlige og sociale problemer, kan det for nogle mennesker virke fristende at indtage stadigt større mængder for at få problemerne på afstand. Herved vænner kroppen sig hurtigt til at få medicin, og man får abstinenser, hvis man holder op. På den måde opstår en ond cirkel, der fører til afhængighed.

Psykiske lidelser, for eksempel angst og depression, der ikke er blevet optimalt behandlet, kan føre til, at man tager mere medicin, end lægen har ordineret, så man til sidst ryger ud i et misbrug. Men alle mennesker kan blive tilvænnet forskellige former for medicin, hvis man blot indtager præparaterne i tilstrækkelig stor mængde og tid. Efterhånden kan man blive så afhængig, at ens dagligdag er centreret om at skaffe og indtage medicinen.

Hvem udvikler typisk medicinmisbrug?

Nogle mennesker har større risiko for at få et medicinmisbrug end andre. At man er en person med større risiko betyder ikke, at man nødvendigvis får et medicinmisbrug. Men det betyder, at man skal være særligt opmærksom på kun at tage medicinen på den måde, som lægen har ordineret.

Følgende grupper er i større risiko for at udvikle et medicinmisbrug:

• Mennesker med langvarige fysiske lidelser har særlig risiko, fordi langvarige sygdomme medfører smerter og eventuel invaliditet, der kan føre til øget brug af medicin.

• Mennesker med allerede eksisterende psykiske lidelser.

• Mennesker der tidligere har haft eller har et overforbrug eller misbrug af rusmidler.

• Mennesker der har familiemedlemmer med et overforbrug eller misbrug af rusmidler.

• Yngre mennesker, specielt hvis man er sidst i teenageårene eller først i tyverne.

• Mennesker der ikke er blevet informeret omkring faren ved at tage mere medicin end ordineret eller ved at tage medicinen på en ikke-ordineret måde.

Hvilke typer medicin kan man misbruge/blive afhængig af?

Et længerevarende eller for højt forbrug af ét af de tre lægemiddelgrupper; benzodiazepiner, morfin-præparater og centralstimulerende medicin kan især føre til medicinmisbrug og -afhængighed.

Benzodiazepiner

Benzodiazepiner bruges til behandling af angsttilstande og søvnforstyrrelser. De virker hurtigt og effektivt og har relativt få bivirkninger.

Som hovedregel bør benzodiazepiner ikke indtages i mere end to til fire uger. Men for at opnå tilstrækkelig bedring kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med langvarig behandling. Hvis behandlingen har stået på i mere end 2-4 uger, kan der ved pludseligt ophør opstå ophørssymptomer i form af angst, lys- og støjoverfølsomhed og muskelsmerter. Dette skyldes, at kroppen tilvænnes lægemidlerne. Hvis medicinen aftrappes gradvist over nogle uger eller måneder, kan ophørssymptomerne undgås.

Langt de fleste patienter indtager kun medicinen efter lægens nøje ordination. Mennesker, der misbruger benzodiazepiner, indtager derimod større doser end den, lægen har ordineret, for at opnå den alkohollignende effekt (derfor kaldes det også "tørsprit"). I stedet for tre tabletter dagligt indtager man måske fem eller flere tabletter på én gang. Man vil ofte forsøge at presse lægen til at skrive mange flere tabletter ud, og hvis det ikke lykkes, forsøger man at skaffe tabletterne illegalt. Efterhånden bliver det mere og mere vanskeligt at styre medicinforbruget. Der er opstået en stærk trang til medicinen, og man er blevet afhængig.

Morfin-præparater

Misbrug og udvikling af afhængighed af morfin-præparater sker på samme måde - men hurtigere. Man bliver hurtigere tolerant over for virkningen, så man skal tage 50 eller flere gange så meget morfin som oprindeligt. Morfin-præparater bliver ordineret som behandling mod svære smerter, og præparaterne er meget virksomme. Men mange patienter får derudover en rusvirkning, som de oplever som særdeles behagelig, og som de derfor fremover stræber efter ved hele tiden at tage mere og mere morfin.I perioder med personlige eller sociale problemer kan ønsket om at "drukne problemer" med medicin blive særlig stor. Efterhånden opstår den udtalte trang til at tage morfin-præparater, og det er udtryk for, at man er blevet afhængig af medicinen. Hvad der startede som lægeordineret smertebehandling kan føre til svær afhængighed og i de værste tilfælde til social invaliditet.

Centralstimulerende medicin

For personer med ADHD medfører centralstimulerende medicin, at man bliver mere koncentreret og opmærksom. Men for andre, som ikke har ADHD, kan det have en amfetamin-lignende virkning og hurtigt udvikle sig til et medicinmisbrug. Da centralstimulerende medicin hæmmer appetitten samt øger opmærksomheden og evnen til at fokusere, misbruges medicinen også med henblik på vægttab eller til at forbedre ydeevnen (f.eks. ved eksamenslæsning). Det er dog aldrig blevet påvist, at centralstimulerende medicin kan forbedre indlæringsevnen for personer, der ikke har ADHD.

Grundet medicinens amfetamin-lignende og appetithæmmende virkning har det i misbrugs-øjemed især været attraktivt for teenagere og unge voksne. Derfor har det også været tilgængeligt på det "sorte marked", hvor det sammen med benzodiazepiner og morfin-præparater tilbydes på linje med illegale ikke-receptpligtige rusmidler.

Hvor og af hvem behandles medicinmisbrug?

Alle kommuner har deres eget misbrugscenter eller er tilknyttet et nærliggende misbrugscenter, som man kan kontakte. Både personer med medicinmisbrug, men også pårørende kan henvende sig til misbrugscentret med henblik på rådgivning og eventuel behandling.

Den praktiserende læge spiller også en central rolle i behandlingen, især hvis det er den praktiserende læge selv, der har ordineret medicinen. Den praktiserende læge kan selv vælge at tage sig af behandlingen eller kan henvise videre til et misbrugscenter. Især hvis der er tale om et misbrug af morfin-præparater, kan den praktiserende læge vælge at henvise til misbrugscenter med henblik på opstart i substitutionsbehandling Ved de sværeste former for misbrug kan psykiatrisk behandling blive nødvendig i et tæt samarbejde med sociale myndigheder.

Referencer:

Apoteket.dk