50 plus med tjek på tilværelsen

Flere modne mennesker

Den gennemsnitlige levealder og den generelle sundhedstilstand i Danmark er steget så voldsomt i de seneste 100 år, at vi ser en enorm vækst i antallet af ældre mennesker, der er friske, sunde og lever længere. Samtidig er de store årgange, som blev født i 1940erne, på vej ind i livets efterår, og det gør antallet af ældre, friske mennesker endnu større. Det dobbelte fænomen, at der både bliver flere, som bliver ældre, og flere der bliver endnu ældre, betegnes ofte som "Det aldrende samfund."

Det, som normalt kaldes ældregruppen er en stor gruppe, ikke mindst fordi den rummer alle fra cirka 60 til 100 år. Det er ikke så mærkeligt, at disse mange mennesker vil være meget forskellige, både med hensyn til udseende, sundhedstilstand, velstand, adfærd og livsformer. Ikke desto mindre er det meget udbredt, at man i den danske kultur har temmeligt fastlåste forestillinger om, hvad det vil sige at være ældre.

De aktive ældre

Mennsker over 50 har et meget højt aktivitetsniveau - derfor er det i dag netop meget vanskeligt at finde modne mennesker, der er i besiddelse af en gyngestol og som sidder og triller tommelfingre.

Billedet af den gamle i gyngestolen er måske 50-75 år gammelt - og altså en opfattelse af ældre, der er ganske forældet. Opfattelsen af det at være 'gammel' eller 'ældre' halter altså bagefter den virkelighed, vi lever i, og som hele tiden forandrer sig. Gennemsnitslevealderen sitger deusden mere og mere, og 65-årige i 2006 ser ikke ud som 65-årige gjorde det i 1960'erne

Det gamle ældrebillede

Bondesamfundet

I rigtig gamle dage blev de færreste mennesker gamle, og de blev mere nedslidte end i dag. Nogle af de gamle mænd var respekterede som jordejere eller patriarker, nogle af de gamle kvinder på grund af deres viden om gode husgeråd, urtemedicin eller magiske forholdregler, men mange gamle blev også behandlet dårligt og en del endte på fattiggården. Der var stor forskel på at være rig gammel og fattig gammel.

Det 20.århundrede

Da samfundet blev moderne, blev det gammeldags at være gammel og dermed forældet. Velfærdsstaten blev opbygget blandt andet til at sørge for de gamle, som ikke længere behøvede hverken at bo hos deres børn eller komme på fattiggård. Der blev lavet alderdomshjem, som senere kaldtes plejehjem. Gamle mennesker blev som regel opfattet som nogen, det var lidt synd for, og som man skulle tage sig af. Af samme grund var det ikke så populært at blive gammel. Det er stadig noget, de fleste helst vil undgå, skønt de gerne vil leve længe.

Den uønskede alderdom

Derfor taler vi som regel om alderdom som noget, vi ønsker at undgå eller slet ikke bryder os om. Hr. Hansen er 80, men ligner en på 60, siger vi, når vi gerne vil rose Hr. Hansen for et udseende, der ikke røber hans alder. Hr. Hansen er endda en særligt attraktiv type, for han ser ikke alene yngre ud, end han er, han opfører sig også som en på 60, skønt han er 80 år gammel, fordi han er ungdommelig, men absolut ikke alderdomlig eller decideret forældet og gammeldags.

Den måde, vi taler om alderdom og det at blive gammel på, afslører vores negative holdning, så hvem ønsker at gå ind i alderdommen uden at vise afstand til de gamle ældrebilleder af forfald, sygdom, svækkelse og ynk?

Det nye ældrebillede

Sundhed og vitalitet

Virkeligheden i dag viser et meget broget ældrebillede. Faktisk er det masser af forskellige ældrebilleder. De fleste ældre mennesker demonstrerer sundhed og vitalitet. Ældre i dag organiserer sig i mange forskellige foreninger, organisationer og sociale sammenhænge. Det er længe siden, at den eneste fællesnævner for ældre menneskers samvær var banko på byens hotel eller peddirør på plejehjemmet. I dag mødes man i sammenhænge, der giver mening for den enkelte og modsvarer de mange forskellige interesser, man kan have også som ældre.

Frivilligt arbejde

Rigtig mange ældre bidrager til andres gavn og glæde ved at indgå i forskellige former for frivilligt arbejde, lige fra socialt arbejde til politik, bestyrelsesposter, lokalhistorie og meget andet. Alene det at deltage i fælles aktiviteter bidrager til samfundets samlede fortjeneste ved at give meningsfuldt indhold i livet, som formodentlig er med til at holde depressioner og sygdomme på afstand.

Frihed og forbrug

Mange ældre i dag er i besiddelse af penge, ligesom mange mennesker fra de øvrige generationer er det. De adskiller sig fra tidligere tiders ældre ved, at de finder det rimeligt, at de bruger pengene selv frem for at spare op til de næste generationer. Det kan de med rimelighed gøre, fordi velfærdsstatens politik har haft som formål at gøre hver enkelt borger uafhængig af stand og familie. Sådan var det ikke tidligere, da forældre måtte sørge for at akkumulere formue til de kommende generationers overlevelse og standard. Derfor er mange ældre i dag i stand til at rejse og dyrke oplevelser, men der er også en stor del af ældregruppen, navnlig enlige kvinder, som ikke har så mange penge, og faktisk kan have svært ved for eksempel at tilbyde børnebørn at tage en tur i Tivoli.

Ældre er forskellige

Det er meget vigtigt at huske, at ældregruppen ikke eksisterer. Ældre mennesker udgør nemlig ikke en gruppe af ens mennesker, men er meget forskellige. Forskelligheden udvikler sig endnu mere over et livsløb, og for dem, der lever med sygdomme, lav indkomst, besværlige liv eller ensomhed, kan livets efterår være en tung aldersfase at komme til, ligesåvel som det kan være en dejlig tid for dem, der har råd til et velbjerget liv med mange oplevelser, er sunde og har et godt netværk. På den måde adskiller nutiden sig ikke fra gamle dage.