Hvad er dehydrering?
Dehydrering betyder, at kroppen ikke har den mængde væske i sig, den burde have. Årsagen kan være, at kroppen taber for meget væske, at man ikke indtager nok væske eller en kombination her af. Sværhedsgraden af dehydrering inddeles i mild, moderat og alvorlig, alt efter hvor meget af kroppens væske, der mangler. Ved sværhedsgraden “alvorlig” er dehydrering en livstruende tilstand. Ved opkast, diarré, meget hyppig vandladning, stor svedproduktion og feber og kvalme og appetitløshed skal man være særligt opmærksom på at få væske nok, så dehydrering undgås.
Hvorfor skal ældre være særligt opmærksomme på dehydrering?
Ældre har mindre muskelmasse end yngre, og det betyder blandt andet, at kroppens væskeindhold falder fra omkring 70 procent til under 60 procent efter 75 års-alderen. Mange ældre har en svækket tørst, og da de ofte er i behandling med vanddrivende medicin, er de særligt udsatte for at blive dehydreret. Ældre kan heller ikke koncentrere urinen ligeså effektivt som yngre og er afhængige af at kunne producere en større urinmængde. Dehydrering forekommer hos svækkede/syge ældre, mens det tilsyneladende ikke er udbredt hos velfungerende, raske ældre.
Nyhedsbrev
Nyhedsbrev om overgangsalderen
I Netdoktors nyhedsbrev kan du blandt andet få viden om, hvad der sker i kroppen under overgangsalderen.
Du kan også blive klogere på den nyeste behandling, og så kan du få gode og konkrete råd til, hvordan du kan håndtere gener og symptomer i overgangsalderen.
Tilmeld dig her
Hvordan føles dehydrering?
Tørst er naturligvis et af de første tegn på dehydrering. Herudover kan de typiske symptomer på dehydrering være mundtørhed, begrænset eller ingen vandladning, koncentreret mørk urin, sløvhed og, ved alvorlig dehydrering, bevidstløshed.
Hvad er konsekvensen af dehydrering?
Hos ældre kan væskeunderskud og dehydrering føre til forstoppelse, svimmelhed, konfusion og heraf relaterede faldulykker.
Hvad kan jeg selv gøre for at undgå dehydrering?
Væskebehovet varierer personer imellem og er afhængigt af fysisk aktivitet og klimatiske forhold. Hos raske voksne i et tempereret klima som det danske og med moderat fysisk aktivitet har kroppen en væskeomsætning på cirka 2½ liter. Da maden tilfører cirka 1 liter væske, og kroppen selv danner 300 milliliter væske, er det normalt tilstrækkeligt for yngre voksne at drikke 1-1½ liter væske om dagen. I en generel væskeanbefaling til ældre lægges en ekstra sikkerhedsmargin ind, og man tilråder derfor ældre at drikke 1½ liter væske per døgn. Der er mange muligheder for at få dækket sit væskebehov i løbet af dagen, men nogen ting er bedre at drikke end andre:
Vand fra hanen indeholder ingen kalorier, men en række vigtige mineraler, blandt andet calcium, jod og magnesium. Ved at slukke tørsten i vand undgår man at indtage såkaldte ”tomme kalorier” fra for eksempel sukkersødede læskedrikke.
Sodavand, saft og læskedrikke indeholder ofte meget sukker og kun lidt vitaminer og mineraler, undtagen for eksempel hybensuppe, appelsinjuice og solbærsaft, som indeholder C-vitamin. Et højt indtag af sukkerholdige drikkevarer gør det vanskeligt for ældre at få tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, idet drikkevarerne tilfører kalorier uden at bidrage med vitaminer og mineraler.
Mælk og juice er gode alternativer til de sukkersødede læskedrikke. Mælkeprodukter indeholder mineralet calcium og en række andre vigtige næringsstoffer, og det er derfor en fordel, at ældre dagligt indtager cirka ¼-½ liter magert mejeriprodukt i form af mælk i kaffen, drikkemælk til frokosten eller syrnede mejeriprodukter til morgen- eller mellemmåltider. Sødmælk er velegnet til at øge indtaget af energi. Appelsinjuice giver både væske og vitaminer, men også lige så mange kalorier som sodavand. Et enkelt glas appelsinjuice om dagen kan tælle med i de ”seks om dagen”, som indgår i anbefalingerne for frugt og grønt.
Kaffe, te, kakao, øl, vin og spiritus indeholder nogle kemiske forbindelser, der virker vanddrivende. I praksis udgør det sjældent et større problem, hvis blot ældre drikker cirka 1½ liter væske hver dag inklusiv ovennævnte drikkevarer. Et glas vin eller øl til maden kan være med til at øge det samlede energiindtag.
Forslag til drikkevarer over en dag
|
Ældre med god appetit |
Ældre med lille appetit (fx ved sygdom) |
---|
Vågner |
1 glas vand |
1 glas vand |
Morgenmad |
1 glas skummet- eller minimælk og 1 kop te eller kaffe |
1 glas sødmælk og 1 kop te eller kaffe |
Formiddag |
2 glas vand, appelsin- eller æblejuice |
1 glas juice og 1 glas energirig drik* |
Frokost |
1 glas kærnemælk |
1 glas sødmælk |
Eftermiddag |
1 glas vand, appelsin- eller æblejuice og 1 kop te eller kaffe |
1 glas energirig drik og 1 kop te eller kaffe |
Middag |
1 glas kærnemælk, øl eller vin |
1 glas øl eller vin |
Aften |
1 glas vand og 1 kop te eller kaffe |
1 glas energirig drik og 1 kop kaffe eller te |
* For eksempel drikkeyoghurt, kakaomælk med flødeskum, mejeriernes koldskål med tykmælk og æg eller ernæringsdrikke fra apoteket. |
Indfør faste rutiner med hensyn til drikkevarer. Server altid drikkevarer til alle måltider, også mellemmåltider, og hav drikkevarer ved sengen.