Myter og fakta: Sådan kan du leve sundt og længe

Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.d

Hvordan kan vi få et langt liv med sundhed og høj livskvalitet? Det spørgsmål søger mange af os svar på. Fænomenet er blevet kaldt longevity, og det omfatter både den faktiske længde af livet og kvaliteten af livet i alderdommen. Inden for forskning har man brugt begrebet i omkring 50 år i forbindelse med studiet af forskellige faktorer som genetik, livsstil, kost, motion og miljø for at finde måder at forlænge både levetid og sundhed på.

Den stigende interesse for longevity i befolkningen har ført til mange forskellige kost- og motionsråd samt sundhedstrends. På de digitale og sociale medier kan vi læse personlige historier og postulater om, hvad der kan gøre os sunde og forlænge livet. Det kan let skabe forvirring og misforståelser. Derfor har vi gennemgået syv udbredte postulater med Morten Scheibye-Knudsen, der er læge og aldringsforsker ved Panum Instituttet på Københavns Universitet. I det følgende kan du blive klogere på, hvilke postulater der er sande, og hvilke der ikke er videnskabeligt belæg for.

1: Du kan ikke påvirke din levealder eller sygdomsrisiko ret meget. Det handler mest om gener.

Morten Scheibye-Knudsen: Det er ikke korrekt. Forskning viser, at livsstilsfaktorer og miljømæssige faktorer også har en stor indflydelse. Generne bestemmer kun vores levetid med 10 til 30 procent.

Visse genetiske dispositioner kan øge risikoen for specifikke sygdomme. Brystkræft er et af de mest kendte eksempler. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at de fleste sygdomme påvirkes af et komplekst sammenspil mellem mange gener og miljømæssige faktorer. At være genetisk disponeret for en sygdom vil sige, at du har risiko for at udvikle sygdommen, men selv personer med høj genetisk risiko kan reducere deres risiko betydeligt gennem sunde livsstilsvalg.

2: Du kan leve længere, hvis du faster periodisk.

Morten Scheibye-Knudsen: Meget tyder på, at det er sandt. For 100 år siden foretog man de første forsøg med rotter og herefter mus, der viste, at hvis man reducerede deres kalorieindtag med 30 procent, så levede de tilsvarende længere. Dyrene fastede 20 timer om dagen, og forskere har for nyligt fundet ud af, at det er fasten, der er årsagen til den forlængede levetid.

Siden har forskere fundet ud af, at faste har en stor effekt på levetid i mange andre levende organismer. Der er ikke lavet forsøg med mennesker, men meget tyder på, at faste også kan forlænge levetiden hos mennesker. Der findes mange studier, som for eksempel viser, at faste har en gavnlig effekt på blodtryk, hvilepuls og blodsukker – alt sammen markører for at leve både sundere og længere.

I forhold til sygdomsrisiko er der lavet forsøg med 12 timers faste, der ikke har vist så stor effekt, mens 14 timer har haft gavnlig effekt og 16 timer endnu bedre effekt. Længere tids faste med flere dage i træk ser også ud til at have en gavnlig effekt, men jo længere tid man faster, jo større er risikoen for tab af muskel- og knoglemasse. Hos ældre kan det være et problem, især hvis de ikke får nok protein, som er vigtigt for musklerne, eller de ikke dyrker motion (særligt styrketræning). Det samme gælder ved personer, der har øget risiko for knogleskørhed.

Vi kender endnu ikke den optimale længde for fasten, men 16 timer er relativt nemt at indføre i hverdagen, fordi man kun skal springe morgenmaden over.

3: Det er vigtigt at supplere din kost med masser af kosttilskud, hvis du gerne vil leve sundt og længe.

Morten Scheibye-Knudsen: Generelt set er det ikke rigtigt. Mange kosttilskud ser ikke ud til at virke. Enkelte kosttilskud kan have effekt, men det er svært at vide, fordi vi stadig er meget tidligt i forskningen.

Der er undersøgelser, som tyder på, at det er gavnligt med D-vitamin om vinteren, hvor vi ikke får så meget D-vitamin fra naturligt sollys. D-vitamin har måske en lille effekt på knoglehelbredet, selvom der er debat om, hvor stor effekten er. Fiskeolie kan muligvis også have en gavnlig effekt, selvom forskningen er splittet.

Kosttilskud i form af multivitaminer, antioxidanter, C- og E-vitamin viser ingen eller meget lille effekt i undersøgelser. E-vitamin kan endda øge risikoen for kræft.

4: Du skal tracke din sundhed med apps og andre devices, så du kan gribe ind tidligt, hvis noget ikke er, som det plejer.

Morten Scheibye-Knudsen: Både ja og nej. Ved at overvåge blodtryk, puls, søvnmønster, vægt og fysisk aktivitet kan man opdage ændringer tidligt og gribe ind, før problemerne bliver alvorlige. Det kan hjælpe med at forebygge sygdomme og giver personlig indsigt, der kan motivere til sundere valg. Dataene kan også hjælpe læger med at skræddersy behandlinger, for eksempel ved for højt blodtryk. Hvis man regelmæssigt måler sit blodtryk derhjemme og bemærker en vedvarende stigning, kan man kontakte sin læge, der med disse data hurtigt kan se, at der er en tendens til forhøjet blodtryk og derfor kan igangsætte forebyggende behandling eller livsstilsændringer, inden det udvikler sig til alvorlige sundhedsproblemer som fx hjertesygdomme eller slagtilfælde.

Sporing af sundhedsdata med apps og andre devices har nogle ulemper, for eksempel i forhold til databeskyttelse, fordi personlige sundhedsoplysninger kan blive kompromitteret. Det er vigtigt at sikre, at de data, der indsamles, er beskyttede. Det kan du for eksempel gøre ved at være opmærksom på, hvilke tilladelser du giver, når du henter en app og ved at bruge en ny kode, hver gang du logger ind på en ny app. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle apps og devices er lige præcise, og der kan være forskelle i kvaliteten af de data, der indsamles.

Nogle mennesker kan opleve øget stress eller angst ved konstant at overvåge deres sundhedstilstand. Man kan blive afhængig af at tracke sin sundhed, og det kan føre til selvdiagnosticering, så man måske undgår at søge lægehjælp.

5: Du skal træne din hjerne hver dag for at få et langt sundt liv og undgå Alzheimers.

Morten Scheibye-Knudsen: Det ser ud til, at hjernegymnastik for eksempel i form af at lave sudoku, krydsord eller at læse bøger har en lille effekt ved Alzheimers. Så det er en god ide at udfordre sig selv med, men formentlig er der større effekt af at dyrke motion.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at mental stimulering gennem aktiviteter som læsning, problemløsning og læring kun er én del af en bredere livsstil, der kan reducere risikoen for Alzheimers og fremme lang levetid. Faktorer som fysisk aktivitet, sund kost, social interaktion og god søvn spiller også en vigtig rolle. Derfor er det bedst at have en helhedsorienteret tilgang til sundhed, som inkluderer både mental og fysisk træning for at opnå et langt og sundt liv.

6: Dårlig tandhygiejne kan forkorte din levetid.

Morten Scheibye-Knudsen: Der er nok en lille effekt, særligt hvis man generelt har dårlig tandhygiejne. Dårlig tandhygiejne kan føre til tandkødsbetændelse og parodontitis, som kan være alvorlige tandkødssygdomme. Disse tilstande kan sprede bakterier til blodbanen og formentlig forårsage betændelse andre steder i kroppen. Forskning har vist en sammenhæng mellem parodontitis og øget risiko for alvorlige helbredsproblemer som hjertesygdomme, slagtilfælde og diabetes. Derfor er god tandhygiejne nok vigtig – ikke kun for at bevare sunde tænder og tandkød, men også for at fremme den generelle sundhed og potentielt forlænge levetiden. Men kostændringer og fysisk aktivitet er nok vigtigere.

7: Moderate mængder alkohol er sundt og kan forlænge dit liv.

Morten Scheibye-Knudsen: Det er ikke rigtigt. Det er en udbredt opfattelse, at moderate mængder alkohol kan være sundt og forlænge levetiden, men den seneste forskning viser, at selv små mængder alkohol er associeret med øget risiko for tidligere død. Moderate mængder alkohol kan øge risikoen for visse typer kræft og andre helbredsproblemer. Desuden kan ”moderate” mængder variere fra person til person, og hvad der anses for sikkert for én person, kan være skadeligt for en anden. Derfor er det vigtigt at være forsigtig med alkoholindtag.

Hold dig inden for de officielle anbefalinger. Hvis du vil være på den sikre side, er det bedst ikke at drikke alkohol i det hele taget.