| Skade/symptomer får personen til at søge læge |
Tørst og stor urinproduktion. Vægttab og træthed pga. det høje blodsukker.Nogle patienter kan være meget påvirkede. Pga. manglende insulin øges fedtforbrændingen og nedbrydningsprodukter fra dette kan gøre blodet surt, hvilket er farligt. Patienten kan få hurtig dyb vejrtrækning, acetonelugt i ånden, kvalme, opkastninger og mavesmerter og ændret bevidsthedsniveau. Evt. bevidstløshed. |
Patienten bestiller en tid hos lægenPårørende eller patienten kontakter praktiserende læge eller vagtlæge |
| Klinisk diagnose |
Lægen kan måle blodsukkeret med det samme. Hvis patienten har klare symptomer på sukkersyge, er det nok bare at måle et forhøjet blodsukker, der ligger over den diagnostiske værdi for sukkesyge.Hvis der kun er svage symptomer eller usikkerhed, skal der måles 2 blodsukre på fastende mave.Så snart diagnosen er stillet bør patienten henvises til sygehuset. |
Praktiserende læge/vagtlæge |
| Henvisning |
Ved diagnose af type 1 sukkersyge er det ofte nødvendigt at indlægge patienten med det samme på sygehuset. Den praktiserende læge/vagtlæge skriver en henvisning til sygehuset med det samme og sender den elektronisk. En transport bestilles.Patienten skal hentes ved lægen eller derhjemme inden for nogle timer. |
Praktiserende læge/vagtlæge |
|
Akut indlæggelse Modtagelse |
Patienten modtages af en sygeplejerske, så snart man ankommer med Falck. Får anvist en stue. Sygeplejersken måler blodtryk, puls, blodsukker og blodketoner (Det nedbrydningsprodukt der opstår når kroppen mangler insulin, og som gør blodet surt). Patienten skifter til hospitalstøj. Får et id-armbånd. |
Sygeplejerske |
| Undersøgelser |
Hjertekardiogram og blodprøver tages med det samme, man ankommer til afdelingen. Surhedsgraden i blodet måles.Sygehistorien gennemgås og patienten undersøges af en læge. Der tages stilling til behandling og yderligere undersøgelser. Patienten informeres om diagnose, undersøgelse og behandling. |
LaborantSygeplejerske/ lægeLæge |
| Behandling |
Patienten behandles med insulin og væske. Symptomer og blodprøver registreres og vurderes løbende.Mens man er indlagt, er der stuegang, hvor den medicinske behandling tilpasses, og der vil blive foretaget indledende kostvejledning og oplæring i blodsukkermåling. Patienten vil blive oplært i insulinbehandling samt vil få provokeret lavt blodsukker, så han/hun ved hvordan det føles, og hvordan det skal behandles. |
Sygeplejerske/ læge |
| Diabetesdagbog |
Diabetesdagbog udleveres og udfyldes i samarbejde med patienten (Den er patientens bog til at skrive sin behandling og blodsukre ned i. Men den fungerer også som kommunikationsmiddel mellem behandlerne. Bogen medbringes derfor til alle konsultationer. I dagbogen noteres aftalte behandlingsmål, blodsukkere og kontrolmålinger). |
Sygeplejerske/ læge |
| Opfølgning |
Patienten tilbydes evt. undervisning om sukkersyge efterfølgende. Der arrangeres opfølgning i sukkesygeambulatoriet. |
Sygeplejerske/ læge |
| Medicin |
Patienter med type 1 sukkersyge skal have fast insulinbehandling ca. 4 x hver dag. Tilpasses løbende under indlæggelsen. |
Læge |
| Information til patienten |
Patienten får information både mundtligt og skriftligt i form af samtaler og pjecer. |
Sygeplejerske/ læge |
| Udskrivelse |
Når patienten har det godt og kan måle blodsukker og give sig selv insulin på tilfredsstillende vis får han/hun lov til at tage hjem. Der arrangeres hjemtransport.Beskrivelse af indlæggelsen sendes til egen læge. |
Læge/sekretær |
| Efterfølgende behandling |
Insulin resten af livet.Mulig ændring i motions- og kostvaner. Evt. rygestop.Behandling og kontrol for at undgå komplikationer som nævnes senere. Tjekkes ved hver kontrol.Patienten er selv ansvarlig for at udføre ændringerne i sit liv. De fleste personer skal have hjælp til at lægge deres kost- og motionsvaner om. Patienten skal desuden undervises om sin sygdom og om behandlingen. Derfor kan lægen henvise patienten til diætist og/eller diabetesskole ved sygehuset. Henvisningen til diætist eller diabetesskolen kan skrives og sendes under indlæggelse eller efter udskrivelsen. |
Læge/patient. |
| Undervisning ved diætist/ diabetesskole |
Henvisningen læses igennem, en af de nærmeste hverdage. Der bookes tider til samtaler og evt. undersøgelser.Her kan man få undervisning i sygdommen sukkersyge. Lære at måle sit blodsukker og styre sin behandling. Desuden får man råd og hjælp til at omlægge sin livsstil.Patienten kan forvente at få et brev med mødetid eller få tidspunktet ved udskrivelse fra sygehus. |
Læge/ sygeplejerske/ diætist. |
| Kontrol |
Patienten skal dagligt selv tjekke blodsukkeret.Patienter med type 1 sukkersyge skal gå til regelmæssig kontrol resten af livet.Nogle kontroller kan klares ved praktiserende læge men mange går også til kontrol på sygehuset.Sukkersygekontrollen består af rutinebesøg hver 3.-6. måned og årskontrol hvert år.Kontrollerne starter så snart diagnosen sukkersyge er stillet og fortsætter resten af livet. De ligger ca. hver 3 mdr. Derudover besøg ved øjenlæge etc. |
Læge |
| Rutinekontrol ved læge med 3-6 måneders mellemrum |
Patienten får taget blodprøver og urinen undersøges. Blodtryk og vægten kontrolleres. Hjemmeblodsukkermålingerne kontrolleres. Livsstilsændringerne diskuteres. Opfølgning på aftalte mål fra tidligere besøg. Justering af den medicinske behandling. Diabetesdagbogen ajourføres.Patienten og lægen aftaler kontrol fra gang til gang. |
Sygeplejerske/ læge |
| Årskontrol ved læge |
Der laves det sammen som ved rutinekontrol. Derudover kontrol af hjerte og nyrer. Fødderne undersøges for blodtilførsel og følesans. Der snakkes om evt. senkomplikationer til sygdommen. Nye behandlingsmål for det næste år fastlægges. |
Sygeplejerske/ læge |
| Komplikationer: Øjne |
Sukkersyge kan give øjenskader. En sukkersygepatient skal ses af en øjenlæge med ca. 1-2 års intervaller. Den praktiserende læge sender en henvisning, når sygdommen diagnosticeres.Øjenlægen indkalder patienten og rutinemæssig kontrol aftales med patienten |
Praktiserende læge/øjenlæge |
| Komplikationer: Nerver |
Sukkersyge kan skade nerverne i kroppen. Det kan give problemer som smerter, nedsat følesans eller fx kontrol af vandladning.Patientens følesans tjekkes ved hver årskontrol. |
Læge |
| Komplikationer: Karsygdomme |
Sukkersyge øger risikoen for åreforkalkning. Ved nedsat blodforsyning til og/eller nedsat følesans i fødderne øges risikoen for fodsår. Fodsår kan føre til amputation i sidste ende.Patientens blodforsyning tjekkes ved hver årskontrol. |
LægeEvt. en fodterapeut |
| Komplikationer: Hjerte/karsygdom-me |
Pga. den øgede risiko for åreforkalkning har patienter med sukkersyge øget risiko for at få blodprop i hjertet eller hjernen. Højt kolesteroltal øger risikoen og det bør derfor ligge lavt. Ellers er der behov for kolesterolsænkende medicin.Kolesterolsænkende medicin startes 3-4 måneder efter diagnosen er stillet, hvis ikke at kost og motion alene får kolesterolet ned. Kolesterol og hjerterkardiogram tjekkes ved hver årskontrol |
Læge |
| Komplikationer: Nyrerne |
Sukkersyge kan give nyreskade med tiden.Nyrerne tjekkes ved hver rutine og årskontrol. |
Læge |
| Komplikationer: Blodtrykket |
Blodtrykket skal ligge lavt. Dette sænker risikoen for blodpropper, øjen- og nyreskader.Blodtrykket tjekkes ved hver rutinekontrol. Evt. medicinsk behandling |
Læge |