Lavt blodsukker ved diabetes (Hypoglykæmi)

Hvad er lavt blodsukker (hypoglykæmi)?

Lavt blodsukker, også kaldet hypoglykæmi, hos en patient med diabetes er en akut tilstand, hvor blodets indhold af sukker (glukose) bliver lavere, end det normalt kan blive hos en person, der ikke har diabetes.

Hypoglykæmi skyldes som regel diabetesbehandlingen (insulin eller tabletter der indeholder sulfonylurinstof som f.eks. glimeperid), og er som regel ledsaget af flere forskellige symptomer. Ved at indtage glukose forsvinder symptomerne som regel indenfor 10-15 minutter. Hypoglykæmi kan også optræde hos ikke-diabetikere.

Hvorfor får man hypoglykæmi?

Hormonet insulin, der produceres i bugspytkirtlen hos ikke-diabetikere, nedsætter blodglukose ved at åbne nogle kanaler i cellerne, så glukose i blodet kan strømme ind i disse. Hypoglykæmi skyldes, at der i blodet er en højere insulin-mængde, end der er behov for.

Hos en patient med diabetes kan hypoglykæmi således skyldes flere ting:

Der er kommet for meget insulin i blodet:

• dosis af insulin eller tabletter er generel for høj

• der er ved en fejl givet mere insulin eller flere tabletter end vanligt

Der er behov for mindre insulin:

• man har spist mindre end sædvanligt

• man har udført fysisk aktivitet (der reducerer blodsukkeret)

• man har drukket alkohol

Hvilke symptomer er der på hypoglykæmi?

Hypoglykæmi kan være ledsaget af et eller flere af nedenstående symptomer

• bleghed

• rysten

• sveden

• fornemmelse af svaghed

• hjertebanken

• sult

• uro

• koncentrationsbesvær

• irritation

• træthed

• synsforstyrrelser

• bevidsthedssvækkelse

• kramper

• koma

Hos nogle diabetikere kan hypoglykæmi være uden symptomer. Dette ses specielt hos diabeties patienter med nervebetændelse. Hos disse patienter kan der opstå kramper og bevidstløshed uden andre foregående symptomer. For at undgå dette tilstræbes et lidt højere blodglukose i det daglige, end det ellers anbefales. Hyppig blodglukosemåling hos disse patienter er meget vigtigt.

Man opdeler hypoglykæmi i:

• Let hypoglykæmi eller insulinføling, hvor patienten kan behandle sig selv.

• Alvorlig hypoglykæmi eller insulintilfælde, herunder insulinschock, hvor patienten skal have hjælp fra andre.

Hvad kan man selv gøre?

Det er vigtig at man kender sine egne symptomer på hypoglykæmi, så man ved, hvornår der skal behandles. I tvivlstilfælde bør man måle blodglukose.

Der er også vigtigt altid at have sukker på sig, for eksempel i form af juice eller druesukkertabletter. Måling af blodglukose i det daglige gør det muligt at tilpasse insulin- og tabletdosis, så risikoen for hypoglykæmi mindskes. En rigtig tilrettelagt kost med mellemmåltider er vigtig for alle diabetikere. Dette mindsker sandsynligheden for, at blodglukose når at blive for lavt inden det næste hovedmåltid.

Alkohol:

Alkohol sænker, ligesom insulin, blodglukose. Hvis man indtager større mængder alkohol om aftenen, for eksempel til en fest, hvor man danser, bør man spise ekstra, inden man går i seng, for at mindske risikoen for hypoglykæmi om natten.

Om natten:

Lavt blodglukose om natten er et stort problem for en del diabetes patienter, da mange ikke vågner ved dette. Har man mistanke om lavt blodglukose om natten (hovedpine, uoplagthed om morgenen, vådt sengetøj), bør man måle blodglukose klokken tre om natten.

Man kan mindske risikoen for lavt blodglukose om natten ved at måle blodglukose ved sengetid, og hvis det er lavere end 7-8 mmol/l, kan man indtage et kulhydrat for eksempel i form af et stykke brød.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ved at måle blodglukose med et blodsukkerapparat. Er blodglukose under 3 mmol/l, har man hypoglykæmi. Nogle mener at den grænse er for lavt sat, og at den bør ligge på 3,9 mmol/l.

Diabetikere kan godt opleve symptomer, der er de samme som dem, der er beskrevet ovenfor, uden at blodglukose er lavt (eksempelvis når blodglukose er så højt som 6 mmol/l). Dette ses specielt hos diabetes patienter, der er dårligt behandlet, med høje blodglukoseværdier i det daglige. Disse tilfælde er ikke farlige, og efterhånden som blodglukose bliver mere normalt, vil man kun opleve symptomer, når blodglukose reelt er for lavt (altså under cirka 3 mmol/l).

Hvordan behandles hypoglykæmi?

• Let hypoglykæmi behandles ved at drikke (eller spise) cirka 10-20 gram glukose (sukker), for eksempel sød saft, mælk, juice eller druesukker-tabletter.

• Ved alvorlig hypoglykæmi eller insulinshock skal man behandles på skadestuen eller af lægeambulancen. Der gives sukker direkte ind i blodet (intravenøs glukose), eller Glucagon injektion i musklen. Glucagon er et hormon, der øger leverens glukoseproduktion og derved øger blodglukose.

Glucagon injektion kan gives i hjemmet. Der findes et injektionsæt (GlucaGen Hypokit), der er simpelt at anvende efter en kort instruktion. Pårørende til en diabetespatient, der har haft flere tilfælde af hypoglykæmi med bevidstløshed, bør instrueres i og udstyres med dette injektionssæt, så behandlingen kan udføres straks, hvis et nyt tilfælde skulle opstå. Ofte kan skadestuebesøget herved helt undgås.

Har man mange anfald af hypoglykæmi, bør man måle sit blodglukose mindst fire gange dagligt, så man kan spise mere eller tage mindre insulin, hvis blodglukose er på vej nedad.

Automatisk måling af blodglukose:

Hos enkelte patienter optræder der så mange insulintilfælde (undertiden med shock og kramper), at disse patienter udstyres med et apparatur (Guardian), der måler blodglukose cirka hvert 5. minut (en såkaldt kontinuerlig blod glukose måler (CGM)). En lille ”kanyle” placeres i underhuden og her måles glukose koncentrationen. Denne værdi kan aflæses på et lille apparat, som patienten bærer på sig, og apparatet kan indstilles, så der afgives en alarm, hvis for eksempel glukoseværdien kommer under 3,5 mmol/l. Derved advares patient, inden glukose bliver så lavt, at der optræder insulinchok.

Inden for de sidste år er der kommet nye glukose målere på markedet, de såkaldte Flash Glukose målere (FGM). Disse målere, måler som CGM, men har ikke en indbygget alarm, og de skal aflæses ved at en lille aflæser føres hen over det sted hvor måleren er placeret i underhuden. Aflæseren viser hvorledes blodglukose har ændret sig over de sidste timer og man får derved en fornemmelse af, om man ligger stabilt, er på vej opad eller på vej nedad i blodglukose.

Motion og kost

Motion nedsætter blodglukose. Hvis du motionerer, skal du derfor:

• Tage mindre insulin end vanligt, før du motionerer og sommetider også efter du har motioneret.

• Spise mere end du plejer, inden du motionerer og undertiden også imens. Det kan også være nødvendigt at spise lidt, når du har motioneret.

Generelt er blodglukose hos diabetikere, der er i insulin- eller tabletbehandling, højest cirka 1-2 timer efter måltidet og lavest 3-4 timer efter hovedmåltidet (lige før det næste hovedmåltid). Nogle patienter kan opleve, at der optræder hypoglykæmi lige før et hovedmåltid. Det kan derfor være vigtigt at indtage mellemmåltider, så risikoen for hypoglykæmi før hovedmåltidet nedsættes.

Udsigt for fremtiden

Hypoglykæmi kan normalt let behandles, og få ugentlige lette tilfælde er ikke skadelige. Det er dog ikke sundt at opleve gentagne tilfælde med lavt blodglukose, da hjernen udelukkende lever af sukker, og derfor kommer i energi-underskud, når blodglukose er for lavt.