Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Type 1-diabetes

Medicin mod type 1-diabetes


Opdateret: 15. Januar 2009

Medicin mod type 1-diabetes

Ved type 1-diabetes danner bugspytkirtlen ikke insulin, og det er derfor nødvendigt at tilføre kroppen insulin udefra. Insulin og insulinlignende stoffer bruges primært i behandling af type 1-diabetes, men er også aktuelt for en stadig større andel af type 2-diabetikere.

Fælles for alle insulinpræparater er, at de gives som en indsprøjtning. Insulin kan ikke tages som en tablet, da det bliver nedbrudt i mave-tarmkanalen, inden det når at udøve sin effekt.

Der findes flere typer af insulin, som opdeles efter, hvor hurtigt og hvor længe de virker. Nogle virker hurtigt, men kun i kort tid. Andre virker også hurtigt, men har en længere effekt. Slutteligt er der de typer, hvor virkningen først sætter ind efter et stykke tid, og som har en forlænget effekt.

Mange får den bedste blodsukkerregulering, hvis midlerne kombineres, så man f.eks. tager en dosis med hurtig virkning og kort effekt i forbindelse med et måltid, og tager midler med en længere virkning morgen eller aften. Især type 1-diabetikere må indsprøjte insulin flere gange dagligt, mens type 2-diabetikere ofte kan opnå tilstrækkelig kontrol af blodsukkerniveauet ved at bruge langtidsvirkende insulin en til to gange dagligt. A10A


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.