Der er stor forskel på, hvordan man yder førstehjælp og genoplivning til børn og voksne. Basal genoplivning af børn er ikke kun en miniature version af den genoplivningsmetode, der bruges til voksne. Årsagerne til hjertestop hos børn og voksne er ofte meget forskellige. Om man skal anvende børn- eller voksen behandlingssekvensen, afhænger af, om man synes patienten er et barn eller ej.
Læs om "Førstehjælpens grundprincipper" her
Hvad er årsagen til hjertestop hos børn?
Tidligere raske børn
Under et år:
Vuggedød
Luftvejsinfektion
Hjertesygdom
Over et år:
Underliggende sygdom
Luftvejssygdomme
Hjertesygdomme
Hvorfor får børn hjertestop?
Overordnet set skyldes hjertestop hos børn iltmangel og deraf manglende tilførsel af ilt til livsvigtige organer som hjerne og hjerte. Hos voksne derimod er det i mere end halvdelen af tilfældene hjerteflimmer , der er skyld i et hjertestop. De fleste tilfælde af hjertestop rammer børn som ellers er raske jævnfør figuren til højre:
Langt de fleste årsager til hjertestop kan forebygges. Der har da også været et kraftigt fald på op mod 85 procent i antallet af vuggedødsfald, efter anbefalingerne om babyers sovestilling blev ændret til, at babyer altid skal sove på ryggen.
Hjertestop hos børn viser sig først som vejrtrækningsbesvær, der udvikler sig til egentligt vejrtrækningssstop. Uden tilstrækkelig iltning af blodet begynder hjertet at slå langsommere og kort efter holder det helt op med at slå, og blodet bliver derfor ikke pumpet rundt. Behandlingen må derfor primært i de fleste tilfælde rettes mod at genoprette ilttilførslen til barnet.
Følgende retningslinjer gælder for alle børn bortset fra børn lige omkring fødslen. Kan man ikke huske behandlingen ved genoplivning af børn, bør man følge [retningslinjer som voksne.][003966.xml] Dette skyldes, at mange undlader behandling af frygt for at gøre noget forkert. Det vil altid være mere forkert at undlade genoplivning, end at forsøge det bedste man kan! Desværre forsøger mindre end halvdelen at genoplive en anden, selvom de står og ser vedkommende falder om med hjertestop.
Tre ting er vigtige
At barnet får en hurtig og effektiv basal genoplivning, også kaldet HLR, (Hjerte-Lunge-Redning).
At der bliver tilkaldt hjælp.
At der efterfølgende gives avanceret genoplivning.
Alle tre dele er essentielle for øget overlevelse og mindsket hjerneskade. Som tommelfingerregel gælder, at for hvert minut der går uden, der gives HLR, vil 10 procent færre overleve.
Basal hjerte-lunge-redning (HLR) for børn
Er man mere end én redder tilstede, løber den ene straks efter hjælp (ringer 112), mens den anden påbegynder HLR. Er man alene, påbegynder man HLR og fortsætter i ét minut førend redderen eventuelt forlader barnet og tilkalder hjælp. Mindre børn kan bæres på armen, mens man udfører HLR. Baggrunden for denne forskel i algoritmer mellem børn og voksne er følgende:
De fleste hjertestop hos børn er udløst af iltmangel, og derfor er der brug for omgående ilttilførsel .
De fleste hjerterytmeforstyrrelser ved hjertestop hos børn skyldes, at hjertet på grund af iltmangel enten er holdt op med at slå eller slår meget langsomt. Derfor vil det ikke hjælpe at sætte hjertet i gang ved at give stød med en hjertestarter (defibrillator). Hjerte-Lunge-Redning er derfor alfa og omega.
Samme trinvise fremgangsmåde bruges hos børn og voksne som omtalt under førstehjælpens grundprincipper.
Læs om "Førstehjælpens grundprincipper" her
Trinvis førstehjælp til børn
1. Førstehjælpens grundprincipper
Trinvis førstehjælp til børn i overblik
Skab sikkerhed
Vurdér barnet
Råb efter hjælp
Giv førstehjælp:
.
Stimulér barnet. Beskyt barnets nakke
Frie luftveje. Fjern synlige fremmedlegmer. Løft hagen fremad, og bøj hovedet let bagover
Undersøg vejrtrækningen. Se, lyt og føl
Kunstigt åndedræt. 5 effektive indblæsninger
Start hjertemassage og kunstigt åndedræti forholdet 30:2 (som hos voksne)
Skab sikkerhed
Vurdér personen
Tilkald hjælp
Giv førstehjælp
2. Stimulér barnet
Placér din ene hånd på barnets pande for at beskytte mod bevægelser i nakken. Har barnet fået slag mod hovedet, vil bevægelser i nakken kunne medføre skade på rygmarven.
Tal/råb til barnet.
Rusk barnets arm blidt. Er der ingen reaktion fortsættes med ”frie luftveje”.
3. Frie luftveje
Hoved bøjes let bagover med den ene hånd på panden og den anden på underkæben. Underkæben løftes samtidigt opad. Ved mistanke om slag mod hovedet bør man undlade denne manøvre og i stedet gør følgende:
Kæbeløft med begge hænders pegefingre på underkæben, der derefter løftes opad.
Inspektion af luftvejene for fremmedlegemer. Kun hvis der er synlige fremmedlegemer, kan man forsøge at fjerne dem forsigtigt.
Ved mindre børn, det vil sige børn under 1 år, vil hovedet som regel skulle holdes i neutral position for at opretholde frie luftveje.
4. Vejrtrækning
Se, lyt og føl. Dette gøres, mens man opretholder frie luftveje som ovenfor beskrevet. Man placerer sit hoved få centimeter fra barnets mund og ser ned på brystkassen om den hæver sig, lytter efter vejrtrækningslyde og føler efter bevægelser.
Der gives fem effektive indblæsninger. Det kan være vanskeligt at give indblæsninger til et lille barn. Man ser efter om brystkassen hæver sig når man puster.
Mund-til-mund og næse metoden kan anbefales til børn under 1 år. Den udføres ved at redderen anbringer sin mund over barnets mund og næse.
Mund til mund metoden anbefales til børn over 1 år. Den udføres ved at redderen anbringer sin mund over barnets mund og klemmer sammen om barnets næse med den ene hånd.
Hvis man trods gentagne forsøg på indblæsninger ikke kan få luft i barnet, kan det være tegn på at barnet har et fremmedlegeme siddende i halsen. Hjerte-lunge-redning fortsættes som om barnet har hjertestop.
5. Cirkulation – er hjerte og kredsløb kommet i gang?
Tegn på cirkulation. Man har erkendt, at en redder ofte vil mærke sin egen puls i stedet for barnets og derfor undlade at påbegynde hjertemassage. Derfor er man gået over til at se efter tegn på cirkulation, det vil sige bevægelser, vejrtrækning eller hoste, og man skal altså ikke længere mærke efter puls.
Hjertemassage.Hvis der ikke er tegn på cirkulation begyndes hjertemassage:
Børn under et år:To fingre midt på brystbenet. Der gives 30 tryk og 2 indblæsninger.
Børn over et år:Én hånd midt på brystkassen. Der gives 30 tryk og 2 indblæsninger.
6. Tilkald hjælp
- Efter ét minut skal man forlade barnet, hvis man er alene og tilkalde hjælp ved at ringe 112.
7. Genoptag Hjerte-Lunge-Redning
Barnet undersøges forfra på ny.
Ved fortsat mangel på livstegn fortsættes med 30 tryk og 2 indblæsninger
Fortsæt indtil der kommer professionel hjælp. Børn kan overleve og blive raske selv efter meget langvarig genoplivning.
Kommer der tegn på cirkulation eller vejrtrækning fortsættes med at holde frie luftveje.
8. Hjertestarter / Automatisk Ekstern Defibrillator (AED)
Flere og flere steder opstiller man hjertestartere - også kaldet for automatiske defibrillatorer, det vil sige apparater, der kan analysere hjerterytmen og give stød, der sætter hjertet i gang, hvis det er nødvendigt. En hjertestarter kan man anvende til personer i alle aldre. Visse steder findes der specielle børne-hjertestartere, men har man ikke den valgmulighed, kan den almindelige uden risiko anvendes som den er til børn.
Det er dog ikke altid, det er muligt at afgive stød og så fortsætter man med hjertelungeredning.
Se instruktionsfilm, der guider dig i, hvordan du yder førstehjælp.
Fremmedlegemer i luftvejene
Mistænker man fremmedlegemer i luftvejene og er barnet endnu ikke bevidstløst, følges den trinvise gennemgang som ovenfor. Der gives fem hårde stød mellem skulderbladene, mens barnet enten ligger på gulvet ved siden af redderen eller ligger over redderens arm eller knæ. Spædbørn kan ligge på maven på redderens ben med hovedet nedad.
Hjælper denne manøvre ikke, kan forsøges med fem hårde stød på brystkassen med barnet liggende på gulvet.
Tilsvarende kan der hos større børn gives fem stød/klem i maven lige over navlen med stødretning opad. Lignende manøvre kendes under navnet ”Heimlich’s manøvre”, hvor man presser sine hænder hårdt og hurtigt ind i maven med retning opad, mens man selv står bagved personen.
Er barnet bevidstløst, gøres forsøg på fem indblæsninger, og hvis der ikke er effekt heraf, fortsættes umiddelbart med hjertemassage uden yderligere kontrol af kredsløbet
Se instruktionsfilm, der guider dig i, hvordan du yder førstehjælp.
Man kan ikke læse sig til korrekt førstehjælp til børn. Det derfor kraftigt anbefales at man tilmelder sig kurser i førstehjælp, hvor genoplivning af børn også gennemgås og øves på fantomer.
Dansk Råd for Genoplivning ( www.genoplivning.dk ) er en tværfaglig interesseorganisation, der nationalt og gennem internationalt samarbejde formulerer retningslinjer for basal og avanceret genoplivning. Flere store organisationer udbyder kurser i basal genoplivning – Beredskabs Forbundet ( www.beredskab.dk ), Dansk Røde Kors ( www.redcross.dk ) og ASF-Dansk Folkehjælp ( www.asf-dansk-folkehjaelp.dk ), der følger de internationale retningslinjer.