Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Vagtlægen | Førstehjælp

Insektstik, hvad stiller jeg op?

Alle kender til insektstik. Myg er plagsomme, men ufarlige på vore breddegrader. Sådan er de fleste insektstik, selv om den lokale irritation kan være temmelig ubehagelig.

Opdateret: 3. Maj 2019

Insektstik - Hvad er det?

De fleste kender til insektstik eller insektbid, som giver en eller flere kløende eller smertefulde røde buler. Langt de fleste insekter på vores breddegrader er dog ufarlige, selvom de kan forårsage ubehagelig, lokal irritation.

Når man er blevet stukket eller bidt af et insekt, opstår der som oftest et lille hul i midten af stikket/biddet, og nogle gange sidder brodden tilbage. Brodden er den bageste del af dyrets hale, som den bruger til at stikke med. Nedenfor i denne artikel kan du læse, hvordan du bør reagere, hvis du bliver stukket eller bidt af et insekt.

Foruden den lokale irritation er der som regel ikke andre gener forbundet med stikket/biddet, med mindre man er allergisk over for insektstik og -bid. Det er dog få mennesker, der er allergiske over for bi- og hvepsestik.

Vagtlægens spørgsmål:

Følg spørgsmålene nedenfor og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.

1. Hvad er dit navn og CPR-nummer?

Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om.


2. Hvad tror du, du er stukket af?

Visse insektstik giver hyppigere allergiske symptomer. Flåt-bid kan give en ubehagelig følgesygdom, borreliose, som er let at behandle med penicillin.


3. Hvor er du stukket?

  • Stik i munden eller på halsen kan give vejrtrækningsbesvær.

  • Stik på arme og ben kan medføre voldsomt hævelse næste dag.


4. Hvordan er reaktionen?

Almindelig stikreaktion: Behandl eventuelt med en sugesprøjte fra apoteket, kløestillende midler, som både fås i håndkøb og på recept.

Kraftig akut reaktion: Skal måske ses af lægen - eventuelt hurtig henvendelse til ambulance. Se vagtlægen her.


5. Er du overfølsom overfor stik?

Nej: Behandl eventuelt som ovenfor. Læs mere om insektstik.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Ja: Lægen vil rådgive dig angående medicin og eventuel yderligere behandling.


6. Er du bange for at det er blodforgiftning eller lignende?

Blodforgiftning efter stik kan skyldes en bakterie, som det pågældende insekt er bærer af, eller noget udefrakommende, som har inficeret såret fra stikket- eller biddet. Blodforgiftning efter insektstik- og bid forekommer dog ret sjældent og kommer i givet fald først flere dage efter stikket.

En rød stribe i nærheden af stikket kan være en helt normal reaktion på det giftstof, som insektet har sprøjtet ind i forbindelse med stikket/biddet.


7. Hvad har du behandlet med?

Har du behandlet med håndkøbsmedicin?Har du behandlet med medicin, du havde fra tidligere?

Hvor farlige er insektstik?

Det er aldrig rart at blive bidt eller stukket af et insekt, men et insektstik er kun farligt, hvis du er overfølsom.

Normalt vil et stik medføre en mindre hævelse, en varmefornemmelse og en del smerte på stikstedet. Det er heller ikke ualmindeligt, at smerten senere vil blive erstattet af en irriterende kløe.

I andre egne af verden kan insekter overføre alvorlige sygdomme. Malariamyggen for eksempel er udbredt i store dele af verden. Husk at tjekke, hvilke vaccinationer du skal have, inden du drager afsted.

Skovflåter, der i øvrigt er en mide og ikke et insekt, er heller ikke farlige. Men to procent er bærere af en bakterie, der kan overføres til mennesker, hvorved man risikerer at få sygdommen borreliose. Straks efter man er blevet bidt, kan man få en lokal-reaktion med rødme og kløe, men det er ikke tegn på, man er smittet. Såfremt man er så uheldig at være blevet smittet, vil man ofte efter en til to uger udvikle et karakteristisk udslæt, som bør vurderes af en læge med henblik på, om man skal have antibiotika.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg er blevet stukket?

Sørg for først at fjerne bien eller hvepsen samt en eventuel brod fra stikstedet. Læs om, hvordan du fjerner brodden her: Hvepsestik og insektbid.

Dernæst kan du mindske hævelsen (og derved den varme dunkende smertefornemmelse) ved at lægge en isterning eller et rent viskestykke vædet i koldt vand på stikstedet.

Eventuel kløe kan mindskes ved brug af håndkøbsmedicin. Spørg efter kløestillende midler på apoteket, for eksempel lidokain gel eller allergimedicin.

Nogle mennesker tror fejlagtigt, at det er en god idé at suge eventuel gift ud. Det bør man aldrig gøre, da giften i værste fald kan give en allergisk reaktion i halsen med åndenød til følge, som kan udvikle sig livstruende.

Kan jeg gøre noget mod min insekt-allergi?

Hvis man har haft en alvorlig reaktion på insektstik, skal man kontakte sin læge, da det måske kræver, at man undersøges nærmere.

Hvis du ved, at du er overfølsom over for insektstik, så kan du tale med din læge om immunterapi. Dette er behandling som nedsætter reaktionen mod insektstikket.

Hvordan udvikler en allergisk reaktion sig?

Insektstik kan udvikle sig til en allergisk reaktion. Det skyldes, at kroppen reagerer ved at frigive store mængder histamin, som så giver en lang række effekter i hele kroppen: hævelse, vejrtrækningsbesvær, kløe og endog blodtryksfald og besvimelse.

Bliver du stukket af et insekt, bør du først og fremmest tage det roligt. Vær dernæst opmærksom på, om en allergisk reaktion begynder at udvikle sig.

Kontakt lægen med det samme, hvis:

  • Du har voldsomme hævelser eller hævelser andre steder på kroppen end der, hvor du er stukket
  • Du har vejrtrækningsproblemer eller ildebefindende efter insektstik

Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:

  • Der opstår rødt udslæt omkring stikket nogle dage efter, du har haft en skovflåt

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.