Leddegigt er en inflammatorisk, autoimmun sygdom, der er kendetegnet ved, at et forskelligt antal, men ofte mange, af kroppens led bliver angrebet af en betændelseslignende tilstand. Det kan føre til, at de ramte led ødelægges.
Hvornår skal man søge læge?
Man skal kontakte lægen, hvis der opstår nye eller uventede symptomer. Lægen kan afgøre, om der er tale om aktivitet i leddegigten, om der er kommet andre problemer til sygdommen, eller om der er tale om en helt anden sygdom. Forværres symptomerne, bør man også kontakte sin læge for eventuelt at få tilpasset behandlingen til de nye forhold.
LÆS ARTIKEL: Symptomer på leddegigt
Hvordan behandles leddegigt?
Leddegigt behandles på tværs af de faglige grænser med deltagelse af reumatolog, reumakirurg, fysio-ergoterapeut, sygeplejerske, bandagist, fodterapeut, socialrådgiver og eventuelt en psykolog.Behandlingen har følgende elementer:
-
Behandling med medicin: Målet er dels at dæmpe betændelsesaktiviteten og dels at nedsætte smerterne.
-
Fysio- og ergoterapeutbehandling: Det foregår med henblik på at bevare ledfunktion og muskelstyrke.
-
Information og rådgivning: Gives af den behandlende reumatolog eller reumatologisk sygeplejerske. Det kan være i form af gigtskoler.
-
Bandagist og fodterapeut: Bandager og indlæg kan lette funktionen i dagligdagen. Personer med svær leddegigt med knogleødelæggelser eller sår på fødderne har mulighed for at få tilskud til fodterapeut.
-
Sociale foranstaltninger: For eksempel studie- og erhvervsvejledning, revalidering og eventuelt førtidspension.
Kirurgisk behandling af leddeformiteter kan også komme på tale. Det omfatter:
-
Kirurgisk fjernelse af betændt ledhinde (synovektomi).
-
Korrektion af fejlstillinger.
-
Stivgøring af led.
-
Udskiftning af led (alloplastik).
Sygdommen kan ikke helbredes, men ved at benytte sig af disse behandlingsprincipper enkeltvist og ved behandling på tværs af de forskellige faggrænser, er det muligt at bremse eller forsinke sygdommens udvikling og dermed forbedre livet for de mennesker, der er ramt af leddegigt.
Hvilken medicin bruges mod leddegigt?
Der er mange medikamenter til rådighed ved behandling af leddegigt. De virker meget forskelligt og skal dække en række forskellige mål i behandlingen. Den medicinske behandling har til formål at:
-
Dæmpe symptomer (for eksempel smerter)
-
Undertrykke sygdomsaktivitet (regulere immunsystemet)
-
Behandle følger af organskader (eksempelvis af hjertesvigt og forhøjet blodtryk)
-
Behandle andre sygdomme (komplikationer som for eksempel infektioner)
Smertestillende medicin (analgetika):
De virksomme stoffer er midler som paracetamol, kodein og tramadol. Stofferne findes i mange forskellige præparater med forskellige handelsnavne.
Milde gigtmidler, ikke-hormonmidler, mod smerter og hævelser (NSAID):
Disse stoffer virker smertestillende ved at dæmpe betændelsen. Samtidig er de febernedsættende. Anvendelse af NSAID-præparater indebærer risiko for maveblødning på grund af rifter i slimhinden eller sår. Man kan nedsætte denne risiko ved samtidig behandling med mavesyresænkende lægemidler.
Læs mere om NSAID på Gigtforeningens hjemmeside.
Langsomtvirkende gigtmidler
Dette er en gruppe lægemidler af vidt forskellig kemisk karakter med den fælles egenskab, at de efter uger eller få måneder kan bringe gigtbetændelsen under hel eller delvis kontrol hos 50-80 procent af patienterne.
De hyppigst anvendte lægemidler i denne gruppe er Methotrexat og Salazopyrin. Valg af behandling afhænger af, hvor udbredt sygdommen er, om der er udsigt til, at symptomerne vil kunne svinde, eventuel forekomst af andre sygdomme og patientens accept af behandlingen.
Binyrebarkhormoner
Binyrebarkhormoner har en hurtigt smertestillende og betændelsesdæmpende virkning. Binyrebarkhormon kan med fordel indsprøjtes i led, seneskeder og slimsække, der er sæde for betændelse, eller som hjælpebehandling indtil de langsomtvirkende gigtmidler begynder at virke. Undertiden anvendes prednisolon også i tabletform.
Læs mere om binyrebarkhormon som lægemiddel på Gigtforeningens hjemmeside.
Biologiske antireumatika
De seneste års øgede kendskab til sygdomsmekanismerne ved leddegigt har gjort det muligt at udvikle lægemidler, der er specifikt rettet imod betændelsesfremmende celler eller signalstoffer.
Gruppen af biologiske lægemidler bruges fortrinsvis i kombination med Methotrexat og gives ved utilstrækkelig effekt af behandling med langsomtvirkende gigtmidler i tabletform.
Læs mere om biologiske lægemidler på Gigtforeningens hjemmeside.
VIDEO: "Jeg var igen som født på ny". Sådan beskriver Birgitte Jansbak den lettelse, hun oplevede, da medicinen mod leddegigt endelig begyndte at virke. Mød hende i videoen her.
Hvad kan man selv gøre?
-
Indlæg hvilepauser i dagens program, og påtag dig ikke større opgaver, end du kan klare. Personer med leddegigt er ofte mere trætte end sædvanligt.
-
Faste medfører forbigående lindring af gigtsymptomerne. Derimod er der ikke noget, der tyder på, at specielle diæter har en gunstig indflydelse på gigten eller dens forløb. Generelt anbefales en almindelig god varieret kost.
-
Der er meget, der tyder på, at man føler et øget velbefindende ved at dyrke skånsom motion. Det kan foregå på holdbasis, og selve træningen kan også foregå i varmtvandsbassin.
-
Dyrk motion, der tager hensyn til tilstanden. Det øger ikke risikoen for ledskader.
LÆS ARTIKEL: Fysisk aktivitet - også for dig med gigtsygdom
Læs flere artikler om leddegigt
Mere information
Ønsker du yderligere oplysninger om leddegigt, henviser vi til Gigtforeningens hjemmeside.
