Hvad er leddegigt?
Leddegigt er kendetegnet ved, at flere af kroppens led bliver angrebet af en betændelseslignende tilstand. Det kan føre til, at ledbrusken ødelægges. Det kan også ødelægge den underliggende knogle og omgivende ledkapsel.
Leddegigt forekommer hos cirka en procent af den voksne danske befolkning. Man regner med, at der findes cirka 35.000 mennesker med leddegigt i Danmark, og det skønnes, at knap 2.000 mennesker årligt bliver ramt af sygdommen. Kvinder rammes to til tre gange så hyppigt som mænd. Sygdommen opstår hyppigst i 50 til 70-års alderen.
Ubehandlet medfører sygdommen i de fleste tilfælde, at leddene gradvist misdannes og dermed mister deres funktion. Sygdommen kan ikke helbredes, men det er muligt at forhindre eller forsinke sygdomsudviklingen.
Fremtidsudsigten for en person med nyudviklet leddegigt er i dag væsentligt bedre end for 30 år siden. Det skyldes først og fremmest, at man i dag behandler sygdommen langt tidligere end før. Dernæst forudsætter det en konsekvent medicinsk behandling af sygdommen med det mål at sikre, at personer med leddegigt ikke har hævede led.
Hvorfor får man leddegigt?
Der er ikke en enkelt årsag til leddegigt. Det er sandsynligt, at sygdommen udløses af ydre faktorer hos mennesker, der er særligt modtagelige eksempelvis i kraft af særlige medfødte arveanlæg. Visse vævstype-gener forekommer hyppigere hos patienter med leddegigt end i befolkningen i øvrigt. Der er tillige en let øget forekomst af leddegigt i familier, hvor et medlem allerede har sygdommen.
Nyere forskning tyder på, at ydre faktorer har en større betydning for sygdommens opståen, end man hidtil har troet. Det antages, at især faktorer som infektion, autoimmunitet (immunsystemet reagerer på kroppens egne celler), rygning samt hormonelle faktorer er af betydning for, hvornår sygdommen opstår, og hvordan den forløber.
Hvordan føles leddegigt?
-
Ledsmerter: Tidligt i sygdomsforløbet er der smerter i hvile, når sygdommen er aktiv. Senere i forløbet, når der er indtrådt skader på ledbrusken, får man især smerter ved bevægelse af leddene.
-
Stivhed: Leddegigt kendetegnes ved morgenstivhed af leddene. Denne stivhed skyldes formentlig væskeophobning i og omkring leddene, når de er i hvile om natten. Op af dagen aftager stivheden, fordi væsken forsvinder ved bevægelse af leddet.
-
Bevægelsesindskrænkning: Det kan både skyldes hævelse og smerter af leddet samt ødelæggelse af ledbrusk og ledkapsel.
-
Almensymptomer: Mange personer med leddegigt generes af træthed og undertiden let temperaturforhøjelse, især når sygdommen er aktiv.
-
Alle led kan rammes: Hyppigst går det ud over fingrenes grund- og mellemled, håndled, tæer og knæled. En gang imellem angribes nakkehvirvelsøjlen, mens ryggens øvrige led går fri. Ved leddegigt er det karakteristisk, at ledsymptomerne ofte er symmetriske, således at samme ledgruppe på højre og venstre side er angrebet.
Sygdommen begynder oftest langsomt, hvor de nævnte symptomer uden medicinsk behandling udvikler sig over uger til måneder i stadigt flere led. Hos op mod hver fjerde opstår sygdommen dog ret pludseligt, og kan da også ramme bare et enkelt led. I starten kan det enkelte ledanfald være kortvarigt. Symptomerne varierer som regel i styrke, der er gode perioder, som glider over i dårlige. I nogle få tilfælde kan sygdommen gå helt i ro.
LÆS ARTIKEL: Symptomer på leddegigt
Leddegigt kan også give symptomer uden for leddene
Oftest er udbredelsen af leddegigt begrænset til leddene. Symptomer uden for leddene kan komme, når sygdommen er tilstrækkeligt fremskreden. Det er meget forskelligt om og hvordan, det kommer til udtryk. Den moderne tidlige og konsekvente medicinske behandling har gjort leddegigt uden for selve leddene mere sjælden. Gigtbetændelse i sener, slimsække, hud og spyt- og tårekirtler er de hyppigste problemer uden for leddene. Symptomerne omfatter:
-
Gigtbetændelse i seneskeder og slimsække: Der kommer hævelse, ømhed og smerter ved bevægelse. Varer betændelsen ved, er der en risiko for, at senen kan briste.
-
Huden: I huden kan der dannes de såkaldte gigtknuder, som er knuder i underhuden. De kan være fra få millimeter op til tre til fire centimeter store. De dannes især på steder, som får meget tryk. Det er især på albuerne.
-
Spyt- og tårekirtler: Her kan der opstå gigtbetændelse. Betændelsen sænker tåre- og spytdannelsen, og dannelsen kan også stoppe helt. Denne tilstand benævnes Sjögrens syndrom og findes hos cirka 15-20 procent af patienter med leddegigt.
-
Nervesystem: På grund af hævelse i håndledsregionen kan de store nerver til hånden blive udsat for tryk og give anledning til sovende fornemmelser, især i første, anden eller tredje finger. Mere udbredte føleforstyrrelser er mere sjældne, men kan ses især i fødder og fingre. Lammelser af en enkelt muskel eller muskelgruppe er en ualmindelig, men alvorlig forværring af gigtsygdommen.
-
Lunger/lungehinde: Lungehindebetændelse er det hyppigste symptom fra lungerne, men også gigtknuder og ikke bakteriel lungebetændelse kan komme til.
-
Hudsår: Der kan opstå hudsår ret pludseligt på grund af betændelse i huden eller i hudens blodkar.
-
Øjne: Gigtknuder og ikke-bakteriel betændelse kan ramme øjets senehinde.
-
Hjerte: Hjertehindebetændelse kan give anledning til smerter i venstre side af brystet, men i nogle tilfælde kan det udvikle sig så langsomt, at væsken nedsætter hjertets pumpefunktion, hvorved der opstår hjertesvigt. Personer med leddegigt desuden en generelt øget risiko for hjerte-karsygdomme.
Hvornår skal man søge læge?
Har man smerter eller hævelse af et eller flere led, bør man kontakte sin læge for at få afklaret, om der er tale om leddegigt eller en anden ledsygdom. Diagnosen leddegigt kan være vanskelig at stille i sygdommens tidligste faser. Det afklares bedst gennem hurtig henvisning til en gigtlæge (reumatolog).
Har man allerede leddegigt, skal man ligeledes kontakte lægen, hvis der opstår nye eller uventede symptomer. Lægen kan afgøre, om der er tale om aktivitet i leddegigten, om der er kommet andre problemer til sygdommen, eller om der er tale om en helt anden sygdom. Forværres symptomerne, bør man kontakte sin læge for eventuelt at få justeret behandlingen.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Der findes ikke et enkelt symptom eller en enkelt undersøgelsesmetode, hvormed man kan stille diagnosen leddegigt med sikkerhed. Der er internationalt udviklet et sæt kriterier, som har vist sig at være nyttigt i videnskabelige undersøgelser. Kriterierne er dog mindre egnede til diagnostik tidligt i sygdomsforløbet. Der lægges særlig vægt på følgende symptomer og fund, hvis de ikke kan forklares på anden måde:
-
Hævelse i mindst et led eller ledområde.
-
Smerter og ømhed i flere led samtidigt.
-
Forekomst af gigtfaktorer i blodet (antistofferne IgM-reumafaktor og anti-CCP).
-
Tegn på betændelse i blodprøver (i form af forhøjet CRP eller blodsænkning).
Derudover understøtter følgende mistanken:
-
Varighed i mere end seks uger.
-
Symmetrisk ledsvulst, det vil sige hævelse af samme led på både højre og venstre side.
-
Morgenstivhed af mindst en times varighed.
-
Hævelse af hånd- eller fingerled.
-
Forekomst af gigtknuder (kommer dog oftest sent i sygdommen).
-
Typiske forandringer som kan ses på røntgenbilleder.
VIDEO: Symptomerne på leddegigt kan være diffuse, og især i den tidligere fase af sygdommen kan det være svært at stille diagnosen. Sådan var det også for Birgitte Jansbak, der havde symptomer i flere år og endte ud i et 11 måneders langt udredningsforløb. Hør hendes fortælling:
Hvordan behandles leddegigt?
Det er ikke muligt at helbrede sygdommen, men man kan gøre meget for at standse eller mindske sygdommens udvikling og følgevirkninger og for at dæmpe symptomerne. Leddegigt behandles på tværs af de faglige grænser med deltagelse af reumatolog, reumakirurg, fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, bandagist, fodterapeut, socialrådgiver og eventuelt psykolog.
Der er altså en hel række elementer i behandlingen, som har hver sit mål. Ved at benytte sig af disse behandlingsprincipper enkeltvis eller i kombination er det muligt at bremse eller forsinke sygdommens udvikling - og dermed mindske de menneskelige og økonomiske omkostninger.
Især har udvikling i behandlingen med medicin, som hæmmer gigtbetændelsen, bedret resultaterne. Der er her først og fremmest tale om en behandlingsstrategi, som omfatter tidlig start af behandling med effektive betændelsesdæmpende lægemidler. Hovedmidlerne er Metotrexat, Salazopyrin, Hydroxychloroquin og Leflunomid, der gives som tabletter.
LÆS ARTIKEL: Behandling af leddegigt
Dernæst er fremkommet nye effektive lægemidler til patienter med utilstrækkelig effekt af de midler, der er nævnt ovenfor, som kan gives i kombination med Methotrexat - de såkaldte biologiske antireumatika. Disse lægemidler er rettet mod betændelsesfremkaldende faktorer i leddene, herunder stoffet TNF (tumor-nekrose-faktor) og andre betændelses-stoffer og -celler.
Disse lægemidler, omfatter Remicade, Rituximab (gives som indsprøjtning i en blodåre), Tocilizumab, Abatacept, Enbrel, Humira, Simponi og Cimzia (gives som indsprøjtninger under huden). De biologiske antireumatika kan hos nogle patienter helt bremse sygdomsudviklingen og forhindre led-destruktion.
VIDEO: "Jeg var igen som født på ny". Sådan beskriver Birgitte Jansbak den lettelse, hun oplevede, da medicinen mod leddegigt endelig begyndte at virke. Mød hende i videoen her.
Hvad kan man selv gøre?
Mennesker med leddegigt er ofte mere trætte end sædvanligt. Det er derfor vigtigt at indlægge hvilepauser i dagens programmer, og at man ikke påtager sig større opgaver, end man kan klare.Faste medfører forbigående lindring af gigtsymptomerne. Der er dog ikke noget, der tyder på, at specielt udformede diæter har en gunstig indflydelse på gigten eller dens forløb.Generelt anbefales en varieret kost. Lempelig konditionstræning kan give øget velvære. Det kan foregå på holdbasis, og det kan foregå i varmtvandsbassin. En motionsform, der tager hensyn til gigten, øger ikke risikoen for ledskader.
Få flere gode råd om leddegigt på Gigtforeningens hjemmeside.
Udsigt for fremtiden
Behandling med lægemidler sker som anført efter individuel vurdering, men vil ofte i starten være Methotrexat, som ved behov senere kan suppleres med andre betændelsesdæmpende lægemidler, herunder biologiske antireumatika. Der er ingen beviser for, at en kostændring alene kan lindre eller standse udvikling af leddegigt.
Derimod er det ofte af stor betydning at få hjælp til at holde muskler og led i gang og til at få støtte og aflastning i dagligdagen. Fysioterapeuter og ergoterapeuter har stor andel i, at tilværelsen er tålelig for mange med leddegigt. Træning og hjælpemidler, herunder veltilpassede indlæg til sko, kan bidrage hertil.
LÆS ARTIKEL: Fysisk aktivitet - også for dig med gigtsygdom
Der er i de sidste årtier gjort store fremskridt i behandlingen af leddegigt. Efter en periode med mange nye lægemidler til patienter med leddegigt er fokus nu på tidlig og konsekvent medicinsk behandling med det formål at holde patienterne fri for ledhævelser. Der er et stigende antal muligheder for indsættelse af kunstige led med mere, men endnu er det ikke alle, der kan gøres smertefrie, og enkelte må stadig i perioder leve med daglige smerter.
Mere information
Ønsker du yderligere oplysninger om leddegigt, henviser vi til Gigtforeningens side om leddegigt.
