Leddegigt kan være en svært invaliderende sygdom, som gør, at man for eksempel har brug for hjælpemidler eller støtte til forskellige aktiviteter. Der findes mange forskellige støtteordninger og økonomiske tilskud, og det kan være svært at gennemskue, om man er berettiget til dem. Her er en kortfattet oversigt over de forskellige støtte- og hjælpeordninger, der findes inden for servicelovens område – man kan læse mere om de enkelte ordninger på Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdets hjemmeside eller på Gigtforeningens hjemmeside.
Praktisk hjælp mm.
Hjemmehjælp
Efter servicelovens § 83 kan man søge om personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice. Hjælpen gives til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.Bemærk, at forud for vurderingen af behovet for hjælp, skal det vurderes, om et rehabiliteringstilbud efter § 83 a vil kunne forbedre borgerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp.Læs mere på dukh.dk: Hjemmehjælp m.v.
Aflastning og afløsning
Efter servicelovens § 84 skal kommunen tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Afløsning sker i hjemmet, mens aflastning sker uden for hjemmet, for eksempel på midlertidige aflastningspladser i botilbud, plejehjem m.v.Læs mere på dukh.dk: Afløsning og aflastning
Socialpædagogisk bistand og støtte
Efter servicelovens § 85 kan man som borger modtage hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder, når man har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hjælpen kan også bestå i ledsagelse, når man har behov for socialpædagogisk bistand hertil.Læs mere på duhk.dk: Socialpædagogisk bistand og støtte
Genoptræning og vedligeholdelsestræning
Efter servicelovens § 86 skal kommunen tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.Endvidere skal en borger tilbydes hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, når borgeren på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.Læs mere på duhk.dk: Genoptræning m.v.
Hjælperordning (Borgerstyret Personlig assistanceordning, BPA-ordning)
Efter servicelovens § 95 og 96 kan man søge om hjælp til at klare de almindelige daglige funktioner som for eksempel at tage tøj på, komme i bad mm. Hvis man har betydelig og varig nedsat funktionsevne, kan man således søge kommunen om at få tilkendt en hjælper eller få økonomisk tilskud til at lønne en hjælper, som man selv ansætter.BPA-ordning efter § 95 ydes kun til hjælp i hjemmet. Ordningen kan kombineres med for eksempel ledsageordning efter § 97.BPA-ordning efter § 96 omfatter hjælp til alle borgerens aktiviteter – også uden for hjemmet.Læs mere på duhk.dk: BPA – borgerstyret personlig assistance
Ledsageordning
Efter servicelovens § 97 kan man søge om 15 timers ledsagelse om måneden, hvis man har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og derfor ikke kan færdes alene udenfor hjemmet. Ordningen skal sikre, at man har mulighed for at have en almindelig hverdag med indkøb mv., og at man kan opretholde et socialt og kulturelt liv uden at skulle belaste familie og venner.Læs mere på duhk.dk: Ledsagelse til voksne
Økonomisk tilskud og støtte
Merudgifter til voksne
Efter servicelovens § 100 kan man få økonomisk hjælp til dækning af ekstra udgifter, som skyldes, at man har en varigt nedsat fysisk funktionsevne af indgribende karakter.Der kan ydes hjælp til mange forskellige typer merudgifter som for eksempel medicin, håndsrækninger og transport til og fra uddannelse, arbejde, behandling og genoptræning. Endvidere kan der ydes hjælp til merudgifter til fritidsinteresser og kurser mv.Læs mere på duhk.dk: Merudgifter til voksne
Hjælpemidler og forbrugsgoder
For at kunne fungere i hverdagen kan det være nødvendigt at gøre brug af forskellige hjælpemidler og forbrugsgoder. Reglerne herfor findes i servicelovens § 112 (hjælpemidler) og § 113 (forbrugsgoder).Der kan ydes hjælp til hjælpemidler og forbrugsgoder til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet/forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.Læs mere på duhk.dk: Hjælpemidler og forbrugsgoder
Bilstøtte
Efter servicelovens § 114 kan man få støtte (rentefrit lån) til køb af billigste og bedst egnede bil, når man som borger har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil, vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller forringer evnen til at færdes i tilfælde, hvor borgeren har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Der kan også ydes hjælp til særlig indretning af en bil. Vedrørende parkeringskort er det Danske Handicaporganosationer (DH), som udsteder dem.Læs mere på duhk.dk: Bilstøtte
Boligindretning
Efter servicelovens § 116 kan man få hjælp til indretning af bolig, når man som borger har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjælpen kan ydes, når boligindretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for borgeren.Hvis boligen i ganske særlige tilfælde ikke kan indrettes, så den er egnet som opholdssted for borgeren, og kommunen ikke kan anvise borgeren en egnet bolig, kan kommunen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af ejerbolig.Læs mere på duhk.dk: Boligindretning
Arbejdsmarked
Der findes en række tilbud m.v. inden for arbejdsmarkedet, som er relevante for borgere med leddegigt. For eksempel er der tilbud om revalidering og fleksjob.Læs mere herom på dukh.dk: Arbejdsmarked
Uddannelse
Der findes en række støtteordninger, der kan hjælpe borgere med nedsat funktionsevne til at kunne gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Det gælder eksempelvis hjælpemidler, specialpædagogisk støtte og handicaptillæg.Læs mere herom på Gigtforeningens hjemmeside: Uddannelse