Symptomer på leddegigt

Hvad er leddegigt?

Leddegigt er, som ordet angiver, en sygdom, der rammer kroppens led.

Det er en sygdom, hvor immunsystemet af ukendt årsag aktiveres og reagerer med at angribe væv. Her er det dels leddenes hinder (ledhinden, synovialis), som står for skud, dels andre væv, som har lignende karakter, for eksempel seneskeder og slimsække (bursa).

Som immunsygdom kan leddegigten også i – heldigvis - sjældnere tilfælde ramme hinder i for eksempel lunger og hjerte og blodkar.

Gigten kommer som regel snigende, og nogle kan i flere år forud for det egentlige ledangreb have tegn på leddegigt enkelte steder.

Hvad er symptomerne på leddegigt?

Akut

Lokale symptomer:

I led:
I den akutte fase rammes disse led af betændelse, inflammation. Der er ikke bakterier i denne slags inflammation, men den kan minde meget om det. De klassiske tegn på inflammation er hævelse, varme, rødme og nedsat funktion, og disse findes ved leddegigt dels omkring visse led, dels omkring sener og slimsække. Der kommer stivhed i vævene, særligt karakteristisk om morgenen, hvor det kan tage timer at "tø leddene op". Flere beskriver fornemmelsen af, at leddene føles som ved en mere eller mindre svær forstuvning, men ved gigt sker dette uden forudgående skade, og generne i leddene er vedvarende.

I sener:
Når det gælder senerne, kan hævelse og stivhed låse senen med en såkaldt springfinger. Hævelsen er tydelig at mærke, som oftest samtidig er ret øm, og visse led kan hæve yderligere op på grund af væskeansamling. Alt dette fører til, at leddene har nedsat bevægelighed og dårligere funktion. Som et særkende er angrebet af en leddegigt ofte symmetrisk, det vil sige, at nøjagtig samme led angribes på begge sider. Det kan dreje sig om bestemte knoled eller mellemled på fingre eller tæer, men også andre og større led kan rammes. Håndleddene er særlig udsat for angreb, idet et håndled består af en hel del led.

Generelle symptomer:
Samtidig med de lokale angreb på led og sener, er hele kroppen syg. Immunsystemet er på overarbejde, og det giver en træthed, som kan være det mest udtalte problem. Hvis angrebet er særligt udtalt, kan det ligefrem give feber. Leddegigt rammer som regel kun hinderne omkring led og sener, men i særligt svære tilfælde kan hinder i lunger, hjerte og karsystemet også rammes. Leddegigt har desuden en kobling til andre immunsygdomme, blandt andet Sjøgrens sygdom med angreb på blandt andet spytkirtler, som giver mund- og øjentørhed.

Kronisk

Hvis leddegigten ikke bringes under kontrol, kan der komme skader på både led, ledbånd og sener. Bedst kendt er de karakteristiske fejlstillinger af knoled og mellemled, hvilket kan give skævhed af hånden, hvor fingrene drejer mod lillefingersiden. Mere udtalte, kroniske angreb kan give løshed omkring fingerled, der kan gå af led, typisk mod håndfladesiden, det vil sige, at leddet sidder permanent i en forkert, lavere position.

I den kroniske fase er træthed også et betydende symptom, og der kan være vedvarende smerter, hvor centralnervesystemet reagerer på selv mindre påvirkninger med en unaturligt kraftig smerte, såkaldt sensibilisering. Denne komplikation kan være dels lokal svarende til de værst ramte led, dels mere generel.

Er der et typisk symptombillede?

Langt de fleste anfald af gigt kommer snigende, men i enkelte tilfælde opstår de akut, hvor der pludselig kommer hævelse af først et, siden flere led. I begyndelsen kan disse angreb være af vekslende styrke i forskellige led, hvilket kaldes flyvegigt. Langt de fleste tilfælde af leddegigt er kroniske, det vil sige, at meget få bliver raske helt uden ledsymptomer.

Hvilke blodprøver kan påvise leddegigt?

Især i begyndelsen af sygdomsforløbet kan diagnosen leddegigt være svær at stille. Her hjælper blodprøver, hvor man kan påvise:

• Gigt-antistoffer. Når man har leddegigt, opfatter immunsystemet fejlagtigt kroppens celler som fremmede og angriber dem med antistoffer. Det er disse gigt-antistoffer, man kan måle i blodet.

• Reumafaktor. Det er et stof, som kroppen danner, og som optræder hos cirka 80 procent af alle leddegigtpatienter. Cirka fem procent af især ældre personer har en målbar reumafaktor uden at have leddegigt.

• Antistoffer mod Cyklisk Citrullineret Peptid (Anti-ccp). Dette er en nyere og mere specifik måling for gigt-antistoffer.

I cirka 20 procent af tilfældene har personer med leddegigt normale blodprøver i begyndelsen.

VIDEO: Symptomerne på leddegigt kan være diffuse, og især i den tidligere fase af sygdommen kan det være svært at stille diagnosen. Sådan var det også for Birgitte Jansbak, der havde symptomer i flere år og endte ud i et 11 måneders langt udredningsforløb. Hør hendes fortælling:

Kan symptomer på leddegigt forveksles med symptomer på anden sygdom?

Der er visse andre gigtformer, som kan minde om leddegigt.

• Slidgigt (Artrose): Denne gigt rammer hyppigt ældre, og den kan ligne leddegigt ret meget. Slidgigt sidder dog ofte i fingrenes yderled, som af ukendt grund aldrig rammes af leddegigt. Personer med slidgigt har et karakteristisk tab af brusk og udbygning af knoglen omkring leddene. Ved fingerleddene kan der ligefrem opstå en slags knuder.

• Psoriasisgigt: Denne gigt kan også ligne leddegigt til forveksling, men er mindre symmetrisk og rammer alle slags led på fingrene, det vil sige også yderled. Psoriasisgigt findes uden særlige hudforandringer, men det er sjældent, og risikoen for at få denne gigtform er øget, hvis neglene er angrebet af psoriasis.

• Reaktiv gigt: Denne opstår i efterforløbet af visse infektioner, bedst kendt herhjemme efter salmonella-infektion. Der er især angreb på led på benene, men den kan ligne leddegigt fuldstændig. Afgørende for diagnosen reaktiv gigt er forløb og blodprøver, hvor gigtantistoffer mangler.

Hvorfor er det vigtigt at komme i behandling hurtigst muligt?

Det er helt afgørende for forløbet, at man sættes i behandling, før der opstår eventuelle skader på led og sener. Behandlingen kan ikke kurere sygdommen, men den kan bremse sygdomsudviklingen.

Man får stillet diagnosen ud fra bestemte kriterier (heriblandt sikker hævelse af mindst et led, som skal konstateres ved lægebesøg), hvorefter man tilbydes medicinsk behandling efter en vedtaget plan.

Man kan se de anvendte former for medicin, og hvorledes de gives på Dansk Reumatologisk Selskabs hjemmeside.

VIDEO: "Jeg var igen som født på ny". Sådan beskriver Birgitte Jansbak den lettelse, hun oplevede, da medicinen mod leddegigt endelig begyndte at virke. Mød hende i videoen her.