Børnegigt (juvenil idiopatisk artritis)

Hvad er børnegigt?

Børnegigt er en betændelsestilstand i et eller flere af leddene i kroppen. I enkelte tilfælde optræder betændelsen også i bindevævet andre steder i kroppen. Symptomerne er oftest smerter, hævelse, varme og nedsat bevægelighed af leddene, men betændelsestilstanden skyldes ikke bakterier eller virus. Ofte kan sygdommen optræde med et mildt forløb med kun få symptomer, men den kan også i svære tilfælde give betydelige problemer.

Børnegigt kan optræde på forskellig måde og kan deles op i forskellige sygdomstyper. Denne inddeling spiller en rolle for, hvordan behandlingen bør tilrettelægges. Risikoen for komplikationer og langtidsudsigterne for det enkelte barn afhænger af, hvilken sygdomstype det drejer sig om.

Hvem får børnegigt?

Børnegigt er en forholdsvis sjælden sygdom, som omkring 1200 børn i Danmark har. Hvert år får omtrent 120 piger og drenge konstateret sygdommen for første gang. En stor del af børnene vil være under fem år ved sygdomsdebut. Sygdommen er cirka dobbelt så hyppig hos piger som hos drenge.

Hvad er de hyppigste former for børnegigt?

De mest almindelige former for børnegigt er:

Færre angrebne led

• Gigtaktiviteten forekommer i op til fire led i kroppen.

• 50 procent af alle børn med børnegigt har denne gigttype.

• Rammer oftest piger.

• Begynder i 2-4-årsalderen og går for halvdelen af tilfældene i sig selv efter 3-5 år.

• Kan forløbe mildt men have tilbagevendende symptomer.

• 25 procent med denne gigttype oplever øjenkomplikationer som betændelse i regnbuehinden.

• En tredjedel af børnene med denne gigttype oplever forværring af tilstanden med aktivitet i over fem led inden for et halvt år og behøver en mere intensiv behandling.

Flere angrebne led

• Gigtaktiviteten forekommer i fem eller flere led i kroppen.

• 25 procent af børn med børnegigt har denne variant.

• Kan starte helt fra småbørnsalderen til efter 8-årsalderen.

• Rammer oftest piger.

• Rammer både store led (knæ, fødder, albuer, håndled) og små led (fingre og tæer).

Den systemiske type

• 5-10 procent af børn med børnegigt har denne variant.

• Begynder med høj feber og lyserødligt, plettet udslæt.

• Led og muskler er som regel ømme, selvom der i begyndelsen ikke altid er tegn på gigtaktivitet i leddene.

• Ledsagende symptomerne kan være træthed, blodmangel, hævede lymfeknuder og eventuelt hævet milt og lever.

• Nogle børn får varige gigtforandringer i mange led, mens ledpåvirkningen kan være forbigående hos andre.

Enthesitis

• Gigtaktiviteten forekommer i rygsøjlen, bækkenleddet og i de store led i benene.

• 10 procent af børn med børnegigt får denne variant.

• Gigttypen optræder hyppigt hos børn med vævstypen B27.

• Rammer oftest større drenge over 8 år.

• Ledsagende symptomer kan være smerter og betændelse uden for leddene der, hvor senerne hæfter på knoglen.

Psoriasisgigt

• Børnegigt, der optræder sammen med psoriasis.

• Kan ramme både få og flere led i kroppen.

• Ofte er fordelingen af ramte led uensartet på henholdsvis højre og venstre side i modsætning til de øvrige varianter af børnegigt.

• Børn i familier, hvor psoriasis optræder, kan godt have psoriasisgigttypen uden at have psoriasisforandringer i huden.

Hvorfor får man børnegigt?

Man ved stadig ikke, hvad der udløser betændelsen i leddene. Muligvis opstår børnegigten ved, at kroppens immunforsvar overreagerer på for eksempel en ellers almindelig virusinfektion, hvilket fører til, at kroppens immunceller går til angreb på kroppens egne celler i leddene.

Sygdommen er ikke arvelig i gængs forstand. Nogle arvelige egenskaber (vævstyper) kan dog spille en rolle, for eksempel i form af en særlig reaktionsevne over for bestemte virusinfektioner, som fører til varig betændelsestilstand i leddene. Børnegigt smitter ikke. Kost, træk, kulde, forstuvninger eller lignende spiller ikke nogen rolle for sygdommens opståen. Kulde kan dog medføre, at man får mere ondt i de angrebne led.

Hvilke særlige problemer opstår ved børnegigt?

Øjenkomplikationer

En alvorlig komplikation ved børnegigt er varig betændelse i øjets regnbuehinde (iridocyklitis). Regnbuehindebetændelse optræder hyppigst hos børn med få angrebne led (25 procent), lidt mindre hyppigt ved børn med mange angrebne led (5 procent) og praktisk taget ikke ved den systemiske type. Øjenforandringerne kan forløbe over lang tid, uden at barnet mærker nogen symptomer, og som regel bliver øjet ikke rødt. Derfor er det vigtigt, at barnet får foretaget regelmæssig undersøgelse hver tredje måned (spaltelampeundersøgelse ved øjenlæge) i de første år af sygdommen, senere kan det eventuelt være sjældnere. Senfølger af regnbuehindebetændelsen kan være nedsat syn på grund af grøn eller grå stær. Sygdomsaktiviteten i øjnene følger ikke nødvendigvis gigtaktiviteten i leddene.

Kæbeleddet

Gigt i kæbeleddene optræder hos cirka 60 procent af børn med børnegigt og hyppigst hos børn med få eller mange angrebne led. Selv om forandringerne i kæbeleddene kan være ganske udtalte, giver gigt i kæbeleddene sjældent smerter og ømhed. Derimod påvirker gigten bidfunktionen og hæmmer væksten af underkæben. Derfor er der risiko for, at barnet får en lille og tilbagetrukket hage. Hvis der kun er gigt i kæbeleddet på den ene side, kan underkæben og dermed ansigtet vokse skævt. For at modvirke fejludvikling af underkæben behandles børnene med en bideskinne. Er der kommet skader, kan de med succes rettes ved en senere operation. Regelmæssig kontrol hos specialtandlæge er påkrævet.

Læs mere om symptomer ved børnegigt på Gigtforeningens hjemmeside.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Det kan nogle gange være svært at afgøre, om et barn har børnegigt, da andre sygdomme end børnegigt også kan forårsage ledsmerter og hævelser. Ved andre sygdomme vil disse symptomer dog være forbigående. Derfor kræver diagnosen børnegigt, at symptomerne har varet i mindst seks uger. For at udelukke andre sygdomme og stille den rette diagnose kræves en grundig lægeundersøgelse og blodprøve, eventuelt røntgenundersøgelse og andre specialundersøgelser.

Man kan ikke ud fra blodprøver alene afgøre, om der er tale om børnegigt. Blodprøver kan dog være vejledende for at kunne afgøre, hvilken type børnegigt barnet har, og de kan være vigtige for at kunne følge sygdommens udvikling.

Diagnostik og behandling af børenegigt og dens komplikationer foregår i et tæt samarbejde mellem en række specialister som øjenlæge, specialtandlæge, børneortopædkirurg samt fysio- og ergoterapeuter.

Børn med kompliaktioner behandles på specialafdelinger på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital eller Århus Universitet, Skejby.

Vil du vide mere?

Denne artikel er produceret i samarbejde med Gigtforeningen. Du kan få uddybende oplysninger om børnegigt og andre emner relateret til sygdommen på Gigtforeningens hjemmeside.