Morbus Bechterew (Spondylitis ankylopoietica)

Hvad er morbus Bechterew?

Rygsøjlegigt udgøres af en gruppe af reumatiske gigtsygdomme med fælles karaktertræk, som skyldes en betændelsestilstand i hvirvelsøjlen og bækkenet. Bechterew-sygdommen er den hyppigste kroniske form af rygsøjlegigt. Typiske sygdomstegn er:

• Rygsmerter der ikke svinder i hvile.

• Stivhed i ryggen.

• Indskrænket bevægelighed.

Bechterew-sygdommen har et yderligere latinsk navn: Ankolyserende spondylitis (=AS). Der findes ikke nogen direkte dansk oversættelse.

Sygdommen skyldes betændelse i tilhæftningen af ledbånd, sener samt ledkapsler i ryg, bækken og brystkasse. Cirka hver tredje, der lider af sygdommen, har smerter og hævelse i skuldre, hofter og knæled. Sygdommen kan imidlertid også påvirke andre ting i kroppen, specielt øjne, hjerteklapper og lunger. Sygdommen er kronisk og forløber ofte med forskellige grader af betændelsesaktivitet. Sygdommen kan medføre svær misdannelse af ryggen. De fleste har dog bevaret erhvervsevnen, selv efter mange års sygdom.

Hvor hyppig er morbus Bechterew?

0,1-0,5 procent af befolkningen har Bechterews sygdom. Den opdages oftest i 20-30 års alderen, hyppigst hos mænd. Det skyldes muligvis, at sygdommen forløber mildere hos kvinder og derfor ikke altid bliver opdaget.

Hvad skyldes morbus Bechterew?

Årsagen til Bechterews sygdom er ukendt. Nyere forskning peger på, at såvel arvelige forhold som faktorer i miljøet kan være af betydning. Man har fundet ud af, at cirka 90 procent af alle med Bechterews sygdom har en bestemt vævstype, som man kalder HLA-B27.Denne vævstype har cirka 10 procent af befolkningen. Har man vævstype HLA-B27, er risikoen for at få Bechterews sygdom 10-20 gange så stor som hos personer uden denne vævstype. Desuden er der en øget familiær forekomst af Bechterews sygdom. Især familiemedlemmer, der er HLA-B27 positive, er udsat for at få sygdommen. Omvendt skal det dog understreges, at det at have HLA-B27 vævstypen, ikke er ensbetydende med at have sygdommen. Nyere forskning tyder på, at bakterier eller andre mikroorganismer kan udløse sygdommen.

Hvad er symptomerne på morbus Bechterew?

• Sygdommens typiske kendetegn er rygsmerter, der ofte udvikler sig gradvist over måneder. I modsætning til smerterne ved diskusprolaps lindres smerterne ved bevægelse, men ikke i hvile.

• Smerterne ledsages af stivhed, mest udtalt om morgenen, og nedsat bevægelighed i både rygsøjle og brystkasse. I svære tilfælde ses fejlstilling af rygsøjlen, der medfører, at man ikke kan stå oprejst.

• Man kan også få ømhed og smerter i bækkenleddene.

• Cirka en tredjedel af dem, der har Morbus Bechterew, får smerter og hævelse i skuldre, hofte- og knæled.

• Mange, der lider af Morbus Bechterew, generes af hælsmerter, der skyldes betændelse omkring akillessenen.

• Øjne: Cirka hver fjerde har regnbuehindebetændelse, især dem, der også har gigtgener fra leddene.

• Hjerte: Fem til ti procent får hjerterytmeforstyrrelser og betændelse i de hjerteklapper, der leder blodet fra venstre hjertekammer til hovedpulsåren (aortaklapinsufficiens).

• Lunger: Øget stivhed i lungespidserne ses især efter lang sygdom.

• Almene symptomer: Let feber, træthed, vægttab, forhøjet blodsænkning og blodmangel.

Alle de nævnte symptomer varierer i styrke. Gode perioder kan afløses af dårlige, hvor det kan være svært at klare dagligdagen.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen kan ikke stilles på basis af et enkelt symptom, et blodprøveresultat eller en røntgenundersøgelse. Det skyldes, at sygdommen minder om en række andre kroniske ledsygdomme. Det kan være psoriasisgigt, leddegigt og ledlidelser opstået efter infektioner - det man kalder reaktive artritter. Der er dog enighed om, at nedenstående symptomer kan være tegn på morbus Bechterew:

• Lændesmerter af mindst tre måneders varighed som lindres ved bevægelse, men ikke i hvile.

• Nedsat bevægelighed i lænderyggen i alle retninger.

• Nedsat bevægelighed af brystkassen ved ind- og udånding sammenlignet med raske af samme køn.

• Betændelse i leddene mellem korsben og bækkenknogle i den ene eller i begge sider, som man finder ved røntgenundersøgelse eller MR-scanning (kun sidstnævnte vil kunne afsløre igangværende gigtbetændelse).

Det kan være svært at stille diagnosen i sygdommens tidlige fase, indtil billeddiagnostikken afslører typiske sygdomsfund: I tidlige stadier kan der for eksempel ved MR-skanning påvises gigtbetændelsesforandringer, og ved røntgenundersøgelse af rygsøjlen kan der ses en ændring af hvirvellegemerne (rygsøjlens knogler), som bliver mere kasseformede. Efterhånden ses forkalkning af båndskiver (discus) og ledbånd samt forsnævring af ledspalter i rygsøjlens små led. Dette kan i fremskredne tilfælde medføre, at rygsøjlen på røntgenoptagelse ser sammenvokset ud med forskellige grader af foroverbøjning.

Hvem er i særlig risiko?

Personer med vævstypen HLA-B27, især hvis et eller flere familiemedlemmer har Bechterews sygdom.

Hvad kan man selv gøre?

• Har man længerevarende rygstivhed og smerter, som ikke svinder i hvile, bør man henvende sig til sin læge for at blive undersøgt for Bechterews sygdom eller beslægtede tilstande.

• Har man morbus Bechterew, bør man lave regelmæssige rygøvelser for at forebygge fejlstillinger. Denne øvelsesbehandling kan man dels selv foretage derhjemme eller sammen med andre, for eksempel i form af holdtræning i varmtvandsbassin.

• Det er bedst at anvende en fast sengebund.

• Det er bedst at sidde og stå med ret ryg. Hver gang man rejser sig, strækkes ryggen godt igennem.

• Sørg for i løbet af dagen at få flere, kortvarige hvilepauser liggende på maven.

• Ved forværring af ryg- eller ledsymptomerne skal man kontakte sin læge eller speciallæge for at ændre behandlingen.

Hvordan behandles morbus Bechterew?

Sygdommen kan ikke helbredes. Der er dog fokus på at stille diagnosen tidligst muligt, efterfulgt af en konsekvent træning og medicinsk behandling med det formål at holde personen fri for betændelsesaktivitet og hertil knyttede smerter. Hos de fleste personer kan sygdommen således bringes under kontrol.

• Milde gigtmidler 'non-steroide antiinflammatoriske stoffer', også kaldet NSAID er første valg i den medicinske behandling. Disse lægemidler virker smertestillende ved at dæmpe betændelsen i rygsøjle og led.

• Gennemførelse af et regelmæssigt øvelsesprogram for at vedligeholde brystkassens og ryggens bevægelighed. Svømning er særlig velegnet. Se øvelsesprogram for dig med morbus Bechterew på Gigtforeningens hjemmeside.

• Man kan søge om vederlagsfri fysioterapi, når man har diagnosen.

• Der kan være behov for sociale foranstaltninger. Det kan være studie- og erhvervsvejledning, revalidering og måske førtidspensionering.

• Kirurgisk behandling, for eksempel udskiftning af led, især hofteled. Kirurgisk opretning af rygdeformiteter kan tilbydes ved udtalte fejlstillinger af rygsøjlen, der medfører, at man ikke kan stå oprejst.

• Biologiske lægemidler af typen TNF-alfahæmmere anvendes ved utilstrækkelig effekt af NSAID. Disse lægemidler medfører en dæmpning af gigtbetændelse og nedsætter derved symptomerne fra ryghvirvelsøjle.

• Der kan være behov for tværfaglige rehabiliteringsophold på forskellige centre og hospitaler (Kong Christian Xs Gigthospital, Sano og Montebello). Henvisning fremsendes til de enkelte centre.

Mere information

Du kan få mere uddybende oplysninger om morbus Bechterew hos Gigtforeningen og Gigtforeningen for Morbus Bechterew.