Hvordan viser symptomerne sig?
Symptomerne på morbus Bechterew er mangeartede, men et typisk symptom er ømhed og stivhed i ryg og nakke, som ofte opstår sidst på natten og som medfører, at man vågner eller oplever forstyrret nattesøvn og efterfølgende øget træthed i løbet af dagen.
Man kan ikke kurere morbus Bechterew, men symptomerne kan lindres gennem bevægelse, for eksempel fysioterapi eller hvis man står op, går omkring, laver øvelser og/eller tager et varmt bad.
Symptomerne kan også blive lindret ved brug af smertestillende som for eksempel gigtmedicin.
Læs også: Medicinsk behandling af morbus Bechterew
Gode og dårlige perioder
Symptomerne på morbus Bechterew varierer både i løbet af dagen og gennem tid. Når man har morbus Bechterew, vil man opleve dårlige perioder med stærke smerter, dårlig søvn og nedsat mobilitet i ryg og nakke, mens man i gode perioder vil opleve, at smerter og gener vil være svagere og mobiliteten bedre.
Diagnosen morbus Bechterew bliver oftest stillet efter længere tid med symptomer. Sygdommen udvikler sig nemlig gennem flere år og starter i de fleste tilfælde med smerter og stivhed i lænden, ryggen eller nakken.
Læs også: Gode øvelser ved morbus Bechterew
Hvornår viser de første symptomer sig?
Morbus Bechterew udvikler sig oftest i en ung alder – 20 til 30 år. For at blive diagnosticeret med diagnosen morbus Bechterew skal smerterne have været tilstede i mere end 3 måneder og optræde, inden man fylder 45 år. Smerterne kan variere i årene efter deres udbrud og fremstå i kortere eller længere perioder. Nogle patienter udvikler hurtigt betydelige forandringer på MR-scanninger og røntgenundersøgelser, mens andre udvikler symptomer langsommere over en længere periode.
Hvad er symptomerne på morbus Bectherew?
Ømhed og stivhed i bækken og ryg
Morbus Bechterew begynder ofte i bækkenet og lænden og kan derfra brede sig op i hele kroppen helt op til halshvirvelsøjlen. Ømhed og stivhed i bækken og ryg er et af kernesymptomerne ved sygdommen og kan beskrives som smerter, der føles som dybtliggende ømhed eller som lokale smerter mellem skulderbladene eller over korsbenet. Smerterne opstår hyppigst sidst på natten og bliver efterfulgt af stivhed i ryggen, der varer i mere end en halv time, fra man står op om morgenen. Smerterne kan derfor forstyrre nattesøvnen betydeligt og forårsage kronisk træthed.
Smerterne kan variere i perioder uden nogen oplagt årsag, men lavt fysisk aktivitetsniveau, infektion i kroppen eller andre fysiske eller psykiske stressfaktorer kan forværre symptomerne.
I nogle perioder kan smerterne være helt væk, mens de i andre perioder kan være meget voldsomme. Udvikler sygdommen sig til også at omfatte hele ryggen, kan der opstå tiltagende stivhed på grund af udvikling af knoglebroer mellem ryghvirvlerne. Knoglebroerne kan give øget krumning af den øverste del af ryggen, fordi smerterne medfører, at musklerne omkring ryggen bliver svækket. Ryggen bliver som konsekvens heraf stiv i en rundrygget tilstand.
Smerterne i ryg og lænd adskiller sig fra belastningsrelaterede lænderygsmerter eller diskusprolaps ved de natlige opvågninger med smerter samt morgenstivheden. Belastningsrelaterede smerter optræder først efter, man er kommet i funktion, og diskusprolaps viser sig typisk ved udstrålende smerter til et ben eller helt til ankel eller fod.
Hælsmerter
Morbus Bechterew kan også give hælsmerter. Årsagen til smerterne i hælen er en kraftig betændelse, der hvor akillessenen er hæftet fast til hælbenet. Symptomerne viser sig ved hævelse, varme og rødme i området omkring og på hælen samt smerter både i hvile og ved aktivitet. Hævelsen og smerterne kan være så udtalte, at man oplever gangforstyrrelser og som følge heraf funktionsbegrænsning.
Hælsmerterne kan blive udløst ved en konkret belastende situation, men også blot som følge af sygdommens generelle påvirkning af immunsystemet.
Mange, der har morbus Bechterew, oplever hælsmerter på et eller andet tidspunkt i sygdomsforløbet. Symptomerne kan være meget langvarige, men kan forsvinde igen.
Betændelse i øjets regnbuehinde
Op mod hver fjerde person med morbus Bechterew udvikler på et tidspunkt betændelse i øjets regnbuehinde. Regnbuehindebetændelse viser sig ved, at øjet bliver ømt, rødt og løber i vand, og synet kan blive sløret.
Betændelsen optræder uden sammenhæng med anden aktivitet i sygdommen og varer typisk mellem fire til otte uger.Ved regnbuehindebetændelse kan betændelsen medføre, at øjets regnbuehinde sætter sig fast på øjets linse, så pupillen vil have svært ved at bevæge sig frit.
Regnbuehindebetændelse er meget ubehageligt, og der er derfor behov for lokal behandling med øjendråber med binyrebarkhormon. Bliver symptomerne ikke behandlet i tide, er der risiko for at udvikle kroniske forandringer i øjet samt nedsat syn. Derfor er det vigtigt, at man hurtigt bliver tilset af en øjenlæge ved mistanke om regnbuehindebetændelse.
Hjerterytmeforstyrrelser og betændelse
Nogle personer med morbus Bechterew vil på grund af ledningsforstyrrelser i hjertet opleve forstyrrelser i hjerterytmen. Det opleves som ubehag og kan medføre forbigående svimmelhed. I sjældne tilfælde kan der opstå betændelse i de hjerteklapper, der leder blodet fra venstre hjertekammer til hovedpulsåren, og det kan give nedsat funktionsevne, såkaldt hjertesvigt.
Vejrtrækningsbesvær
Få personer med morbus Bechterew vil opleve, at sygdommen også angriber leddene omkring brystbenet. Det kan give øget stiv- og ømhed omkring brystkassen og lungevævet samt nedsat bevægelighed, som kan medføre vejrtrækningsbesvær.
Smerter i brystkassen
Er der immunforandringer i den øverste del af rygsøjlen, vil der opstå smerter mellem skulderbladene. Smerterne kan stråle frem mod brystbenet enten på begge sider eller på den ene. Der kan også optræde smerter ved brystbenet, som varierer med vejrtrækningen. Disse smerter kan let forveksles med smerter fra hjertet.
Tarmproblemer
Mange personer med morbus Bechterew oplever symptomer fra tarmene i form af diarré og mavesmerter. Symptomerne kan skyldes bivirkninger til den medicinske behandling, specielt NSAID, og en del af dem, der oplever tarmproblemer, har inflammatoriske tarmsygdomme som blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) eller kronisk tarmbetændelse (Morbus Crohn).
Knogleskørhed (osteoporose)
Et udbredt symtom på morbus Bechterew er knogleskørhed (osteoporose). Dette skyldes kroppens generelle reaktion på sygdommen samt at personer med morbus Bechterew har dårlig optagelse af kalk fra tarmen og et lavt aktivitetsniveau på grund af smerter og stivhed. Udfordringen ved undersøgelse for knogleskørhed er, at usikkerheden ved undersøgelsen er større end normalt på grund af sygdommens påvirkning af ryghvirvlerne. En normal dexa-canning er derfor ikke en garanti for, at man ikke har knogleskørhed. Derfor er det vigtigt, at der i henvisningen til dexa-scanning står oplyst, at man har morbus Bechterew.
Almene symptomer
Foruden ovennævnte symptomer vil langt de fleste personer opleve generel træthed, som skyldes dårlig nattesøvn og sygdommens påvirkning på immunforsvaret, som ofte medfører lavere blodprocent.
Få personer udvikler desuden lav blodprocent og høje infektionstal (SR og CRP) som følge af den betændelsestilstand, som sygdommen har skabt i kroppen.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Det er vigtigt, at man husker at fortælle sin læge om alle symptomer – også hvis man oplever gener, smerter eller ubehag fra andre organer, der ikke umiddelbart ser ud til at have en forbindelse til morbus Bechterew. Grunden til dette er, at morbus Bechterew kan påvirke mange andre af kroppens organer end blot ryg og nakke.
Det er derfor en god idé at notere alle symptomer løbende – også de, der for én selv kan virke uvæsentlige for sygdommen. Ved første lægebesøg eller efterfølgende kontrol kan man med fordel medbringe en liste med sine symptomer og læse den op eller vise den til lægen. Så man er sikker på, at ingen symptomer bliver overset eller glemt. Jo flere oplysninger lægen har om symptomerne, jo bedre kan han eller hun hjælpe én videre.
Hvad kan du gøre for at afhjælpe symptomerne?
Grundpillen i en effektiv behandling af morbus Bechterew er regelmæssig træning med smidighedsøvelser, styrke- og balancetræning kombineret med konditionsøvelser. Flere patienter med morbus Bechterew oplever desuden, at træning og bevægelse i vand, sauna og varmtvandsbassin har positiv effekt på sygdommen.
Derudover kan man få forskellige typer af medicinsk behandling, herunder smertestillende gigtmidler (NSAID), efter behov.
Hvornår bør du opsøge læge?
Inden diagnosen er stillet
Du bør opsøge din læge, hvis du oplever natlige smerter i ryg og nakke, som forstyrrer din nattesøvn. Oplever du morgenstivhed i ryg og nakke, som varer længere end 30 minutter, bør du ligeledes kontakte din læge, da begge kan være tegn på morbus Bechterew.
Læs også: Hvordan stilles diagnosen morbus Bechterew?
Efter diagnosen er stillet
Har du fået stillet diagnosen morbus Bechterew, bør du opsøge læge, hvis smerterne bliver værre, og du oplever, at din funktionsevne bliver yderligere nedsat. Forværring af smerterne kan skyldes øget aktivitet i sygdommen, men det kan også skyldes brud på en eller flere ryghvirvler, hvis du for nyligt har oplevet et fald eller en uhensigtsmæssig bevægelse.
Derudover bør du altid kontakte læge, hvis du oplever symptomer fra andre organer, for eksempel hævelse af led, udvikling eller opblussen af psoriasis, rødt øje eller tarmsymptomer i form af diarré, herunder særligt natlig diarré.