Hvad er hørehandicap/varigt høretab?
Hørehandicap og varigt høretab kan opstå på grund af forskellige sygdomme eller ulykker. Støjskader og alderdom er også en hyppig årsag til varigt høretab. Et handicap kan være både medfødt og erhvervet. Hørehandicap bruges om mere alvorlige funktionsnedsættelser, som ændrer livsbetingelserne.
Denne artikel omhandler varigt høretab og hørehandicap hos voksne. Du kan læse mere om børn og hørenedsættelse her
Hvor mange lever med et hørehandicap/varigt høretab i Danmark?
Man antager, at 500.000 mennesker i Danmark har varigt høretab. Det dækker lette til svære høretab, hvoraf langt de fleste er lette til moderate. Der udleveres over 120.000 høreapparater årligt i Danmark, og man går ud fra, at cirka 325.000 mennesker bruger høreapparat. Hvert år bliver der udført omkring 3.000 øreoperationer, og en stor del af disse er høreforbedrende operationer.
Hvad er årsagen til hørehandicap/varigt høretab?
Høretab skyldes årsager i enten mellemøret, i det indre øre eller i hørenerven/hjernen. Høretab kan være arveligt eller erhvervet - det vil sige, noget man ikke er født med. Høretab gradinddeles i lette, moderate og svære høretab. De fleste årsager til høretab er sjældne, mens for eksempel aldershøretab og følger efter mellemørebetændelse er mere almindelige.
Aldershøretab (presbyacuse) er den almindeligste årsag til varige hørenedsættelse hos voksne. Hørelsen forringes jævnt gennem livet fra cirka 25-års alderen. De fleste oplever dog først høreproblemer efter 60-65 års-alderen. Høretabet rammer specielt de høje toner, og høretabet er som regel let til moderat.
Otosclerose skyldes forkalkning af stigbøjlen, og kan behandles med høreapparat. I det sene stadie behandles det ved at indoperere en lille protese. I mange tilfælde fører operationen til, at man kan høre næsten normalt uden høreapparat. Man kan dog først operere, når stigbøjlen er vokset helt fast på grund af forkalkningen, da operationen ellers er risikofyldt.
Støjskader kan opstå selv ved kortvarig påvirkning (knaldtraumer) af meget kraftig støj (125 dB) og kan medføre varige skader i det indre øre. Ved langvarig udsættelse for støj kan selv moderat kraftig støj (85-90 dB) medføre støjskader. Høretabet kan være ledsaget af tinnitus.
Infektioner i mellemøre, indre øre og i hjernehinderne kan medføre varigt høretab. Kronisk mellemørebetændelse kan medføre skader på trommehinde og mellemøreknogler, mens infektion i sneglen kan ødelægge det indre øres nervesystem. Meningitis, influenza samt en række andre virussygdomme kan forårsage varig skade på hørenerverne.
Medicin kan i visse tilfælde, og ved visse typer af medicin, give giftvirkninger.
Genetiske sygdomme 85 procent er medfødte, 15 procent er udviklet senere
Misdannelser, som skader, der er sket i forstertilstanden.
Skader/ulykker
Ménières
Knude på hørenerven(Acusticusneurinom)
Forstyrrelser i blodforsyningen
Kroniske sygdomme, som for eksempel stofskiftesygdomme, sukkersyge, Parkinson og sclerose.
Hvad er symptomerne på høretab og hørenedsættelse?
Symptomerne afhænger af hvornår høretabet opstår, hvor hurtigt det opstår samt af sværhedsgraden.Der kan være forskellige symptomer på hørenedsættelsen afhængig af, om nedsættelsen sker langsomt og løbende eller kommer pludseligt.
Store gener for den hørehæmmede selv. Personen, der oplever et pludseligt høretab, vil være meget generet og ikke i tvivl om, at der er noget galt.
De pårørende bemærker problemet. Høretab der kommer snigende, bliver ofte først bemærket af andre end den hørehæmmede selv - typisk er det familien, der bemærker det.
Nedsat skelne-evne. Høretab i det indre øre er ofte ledsaget af nedsat skelneevne. Det vil sige, at ordene flyder sammen, uanset hvor højt man hører dem. På trods af høretabet, vil mange desuden opleve støjoverfølsomhed (høje lyde bliver forvrænget).
Stigende kommunikationsproblemer og nedsat arbejdsevne. Moderate og svære høretab vil, hvis de ikke bliver behandlet, medføre stigende kommunikationsproblemer med familie og venner og kan desuden medføre nedsat arbejdsevne.
Hvordan undersøger lægen et hørehandicap/varigt høretab?
Den praktiserende læge kan foretage hviske- og tale/høre-prøve samt måling af mellemøretrykket (tympanometri).
Ørelægen vil derudover lave tone- og talehøreprøve og i visse tilfælde hjernestammehøreprøve.
Læs merede forskellige høreprøver i artiklen Høreundersøgelser
Hvordan behandler man et hørehandicap/varigt høretab?
Operative indgreb
*Ved høretab i mellemøret er det som hovedregel muligt at forbedre hørelsen ved operation. Det gælder for eksempel ved følger efter kronisk mellemørebetændelse og ved otosclerose.
Hvis man skal opereres, foregår det på en øre-næse-halskirurgisk afdeling.
Det er sjældent, at man får den fulde hørelse tilbage efter en operation (bortset fra ved otosclerose). Ikke sjældent kan man dog undgå efterfølgende behandling med høreapparat. I nogle tilfælde vil høreapparat dog være nødvendigt.
Høreapparater
Høreapparat til lette høretab. Personer med lette høretab kan i visse tilfælde have glæde af at få et høreapparat. Det gælder specielt, hvis man har specielle hørebehov, for eksempel i forbindelse med at kunne udføre sit arbejde.
Høreapparat til moderate og svære høretab. De fleste personer med moderate og svære høretab kan man hjælpe med høreapparater. Men en meget dårlig skelne-evne kan dog mindske behandlingseffekten.Der findes i dag mange forskellige typer høreapparater, som er udviklet til behandling af forskellige typer høretab. Alle høreapparater som bliver udleveret eller solgt i dag, er digitale høreapparater. Der er i Danmark frit valg mellem offentlig og privat høreapparatbehandling.
Andre hjælpemidler til moderate og svære høretab
Kommunernes hjælpemiddelcentraler kan desuden yde hjælp til anskaffelse af hørehjælpemidler til personer med moderate og svære høretab. Har man et høreapparat med telespole, er det for eksempel muligt at modtage lyden som et radiosignal fra lydkilder, der er tilsluttet et teleslyngeanlæg. Det findes i de fleste kirker, teater- og foredragssale. Man kan desuden få installeret en teleslyngeforstærker i sit eget hjem, så man kan høre TV uden forstyrrende støj fra omgivelserne.En anden mulighed er anvendelse af FM-udstyr, som er er et trådløst system, hvor signalet fra en mikrofon kan modtages direkte i brugerens høreapparat, på samme måde som en FM radio modtager et signal fra en radiosender. FM-systemet kan i modsætning til en teleslynge, kun aflyttes af den bruger, som har en modtager, der sættes på høreapparatet. Senderen er en lille mikrofon, der kan for eksempel kan hænges om halsen på en lærer og dermed kan være en hjælp i undervisnings- og erhvervssammenhænge.
Personer med svære høretab kan desuden eventuelt have glæde af telefonforstærker, ringeapparat, lyskaldeanlæg, specialvækkeure samt døralarm.
Hvad er udsigten for fremtiden?
Langt de fleste personer med et hørehandicap kan hjælpes effektivt med enten høreapparat eller ørekirurgi. Der vil dog være enkelte uddannelser og erhverv med for eksempel stor støjbelastning eller specielle krav til hørelsen, som personer med hørehandicap må frarådes at søge.
Der forskes i alle former for høretab. Forskning i udvikling af bedre høreapparater sker på et meget højt niveau i Danmark. Men der er også forhåbninger om at for eksempel forskning i cellebiologi engang i fremtiden vil gøre det muligt at behandle skader i det indre øre med stamceller. Ørekirurgi er allerede i dag meget højt udviklet, men også på dette område sker der en udvikling i materialer, udstyr og færdigheder.
Hvor kan man læse mere om hørehandicap og varigt høretab?