Hvis man som voksen har en varigt nedsat funktionsevne – psykisk eller fysisk - som følge af varig sygdom eller handicap, kan man ifølge Servicelovens § 100 søge kommunen om dækning af de nødvendige merudgifter i hverdagen.
Desuden kan man som forælder til et barn under 18 år, der har en betydelig og varig nedsat funktionsevne, få dækket de merudgifter, der er i hverdagen. Læs mere om dette under afsnittet ‘Tilskud til børn’.
Tilskud til voksne
Tilskud efter servicelovens paragraf 100
Man kan søge om tilskud efter Servicelovens paragraf 100, hvis man er mellem 18 og 65 år og har en varigt nedsat funktionsevne som har indgribende karakter i hverdagen. Såfremt man har opsat folkepension efter paragraf 15 i lov om social pension og først får udbetalt sin folkepension, når man er 67 år kan man også søge.
Personer, der modtager folkepension eller førtidspension efter Lov om Højeste, mellemste og forhøjet almindelig førtidspension (dvs. tilkendt før 2003) kan i modsætning til pensionister efter reglerne i Lov om social pension (tilkendt efter 2003) kun søge om dækning til ydelser efter § 100, hvis de også er bevilget personlig hjælpeordning efter § 96.
Førtidspensionister, hvor pensionen er tilkendt før 1/1 2003, kan dog søge om et helbredstillæg i henhold til førtidspensionslovens paragraf § 18, eller de kan søge om bistands-og plejetillæg i henhold til samme lov.
Hvis man er tilkendt Invaliditetsydelse efter reglerne i Lov om Højeste, mellemste og forhøjet almindelig førtidspension, kan man søge om § 100, indtil man eventuelt får denne ydelse konverteret til en førtidspension.
Man kan kun få tilskud efter § 100, hvis man ikke kan få dækket udgifterne efter andre paragraffer i lovgivningen. For eksempel kan man iht. § 100 kun få dækket de medicinudgifter, der ikke kan dækkes i henhold til Sygesikringsloven. Det skal derfor først afdækkes, hvor meget sygesikringstilskud, man kan få til et givent præparat. Se reglerne for enkelttilskud og sygesikring her.
Hvem er omfattet af § 100?
For der kan tages stilling til de konkrete merudgifter skal det vurderes, om man er omfattet af personkredsen for § 100. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er selve diagnosen, men den nedsatte funktionsevne, der bliver lagt vægt på.
Ifølge § 100 skal funktionsnedsættelsen, ud over at være varig, endvidere have ”konsekvenser af indgribende karakter i hverdagen”, samt der skal være ”ofte iværksat ikke ubetydelige hjælpeforanstaltninger”.
Hvis ikke man er er omfattet af personkreds i henhold til ovenstående kriterier skal kommune vurdere om personen uden medicinsk behandling vil være akut livstruet eller medføre en umiddelbar risiko for væsentligt og varigt nedsat funktionsevne. Det kan for eksempel være personer med insulinkrævende diabetes, som vil være akut livstruet såfremt de ikke får insulin. Se Ankestyrelsens afgørelser 52-12 og 35-16.
Såfremt det vurderes, at man er omfattet af personkredsen, tages der stilling til selve merudgifterne. Som epileptiker kan man for eksempel have merudgifter til medicin eller til kørsel, hvis man ikke længere selv må køre. Man kan også have store udgifter til børnepasning i forbindelse med indlæggelse eller aflastning efter et stort anfald. Disse merudgifter kan blive dækket af kommunen, hvis det vurderes, at de udgifter, man har, er nødvendige for den daglige livsførelse og er et resultat af den nedsatte funktionsevne. Det vil sige en udgift der ligger ud over, den som en person uden funktionsnedsættelse ville have haft.Det er vigtigt at understrege, at afgørelser om, hvem der er omfattet af personkredsen for § 100, og om hvilke udgifter der kan anerkendes som merudgifter, hver gang beror på en individuel konkret vurdering.
Den konkrete, individuelle vurdering
Kommunen afgør, om man kan få dækket sine merudgifter ved at se på funktionsevnen samt støttebehov. Det vil sige evnen til at klare helt almindelige gøremål, som er nødvendige for at få en hverdag til at hænge sammen. Til dette formål bruges Voksenudredningsmetoden hvor der udarbejdes en udredning.
I skemaet spørges der blandt andet ind til, hvilke problemer man eventuelt har med hverdagsaktiviteter som for eksempel indkøb, måltider og planlægning af sin dag. Der spørges også ind til, hvordan ens sociale liv samt fritids-og arbejdsliv er påvirket af sygdommen. Et særligt vigtigt punkt for mange epileptikere er det, der handler om kognitive problemer – som for eksempel omhandler problemer med koncentrationen og hukommelsen.
Når man søger om dækning af merudgifter, vil man blive indkaldt til et møde, hvor kommunens sagsbehandler vil spørge ind til de ting, som står i udredningsskemaet. Til dette møde har man mulighed for at fortælle, hvordan sygdommen påvirker ens evne til at fungere i hverdagen. Da ens funktionsevne vil blive vurderet ud fra de forklaringer, man giver, er det vigtigt at være godt forberedt og få fortalt alt det, der kan være relevant for afgørelsen.
For at kunne blive bevilget en merudgiftsydelse skal alle udgifter under 2.501 kr. pr. måned ikke dokumenteres, men blot sandsynliggøres. Det betyder, at man ikke skal dokumentere alle sine medicinkøb, men at man dog eksempelvis i forhold til medicinkøb skal fremvise:
- en recept
- og en enkelt kvittering fra apoteket.
Såfremt de samlede månedlige merudgifter overstiger 2.501 kr. skal man dokumentere udgifterne.
Til mødet er det en god ide at medbringe en sådan dokumentation i form af lægeudtalelser, kvitteringer og lignende, der viser, hvilke udgifter man har haft, hvorfor man har haft dem (behovet), og hvor store disse udgifter er.
Hvor meget kan man få dækket?
Man kan kun få tilskud efter § 100, hvis man har merudgifter for mindst 6.408 kroner per år, hvilket svarer til 534 kroner per måned.
Merudgifterne udbetales efter standardbeløb:
- Månedlige merudgifter mellem 534-1.500 kr. udløser et standardbeløb på 1.000 kr.
- Månedlige merudgifter mellem 1.501-2.500 kr. udløser et standardbeløb på 2.000 kr.
- Månedlige merudgifter over 2.501 kr. dækkes med fuldt beløb svarende til udgiften.
Læs mere om reglerne for § 100 i vejledningen til merudgifter.
Tilskud til børn
Tilskud efter Servicelovens paragraf 41
Forældre til børn under 18 år, der har en betydelig og varig nedsat funktionsevne, kan ifølge Servicelovens paragraf 41 få dækket de merudgifter, der er i hverdagen. Udgifter i forbindelse med epilepsi kan for eksempel være medicinudgifter og ekstra udgifter til pasning af barnet.
Hvor meget kan man få dækket?
Udmålingen af ydelsen efter § 41 sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn. Beløbet til dækning af udgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 4.848 kr. pr. år. Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
Hvis familien har flere børn med handicap, er det de samlede merudgifter for disse børn, der lægges til grund ved beregningen.
Eksempler på merudgifter til børn kan være:
- Kost og diætpræparater
- Tilskudsberettiget medicin
- Befordring
- Beklædning (fx. ekstra slitage på tøj).Læs mere om servicelovens paragraf 41 vedrørende dækning af merudgifter til børn med nedsat funktionsevne hos Den Uvildige Konsulentordning.
Tabt arbejdsfortjeneste
Man kan få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste jævnfør Servicelovens § 42, hvis barnets nedsatte funktionsevne kræver, at barnet skal passes i hjemmet. Målgruppen for bestemmelsen er forældre eller andre pårørende/nærtstående, der forsørger barnet i hjemmet.
Man kan være berettiget til tabt arbejdsfortjeneste hvis:
- Barnet har et stort behov for pleje og overvågning, fordi det er fysisk svækket eller ofte får sygdomsanfald.
- Barnet har et stort behov for tilsyn, fordi barnet ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og derfor risikerer at komme til at skade eller skade andre.
- Barnet ofte er vågen og natten og nattesøvn dermed bliver afbrudt hyppigt.
- Barnet ofte skal ledsages til behandling/indlæggelse
- Barnet pga. sin lidelse har varierende kræfter, smerter eller anfald og hvor barnet ikke hver dag kan komme i skole/institution
- Barnet pga. nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko ikke kan være i skole eller dagtilbud.