Sygehistorien er afgørende for, at lægen får mistanken om epilepsi. I nogle tilfælde er diagnosen oplagt, mens den i andre tilfælde kan være meget svær at stille. I de fleste tilfælde henviser lægen til en speciallæge.
Man kan bekræfte mistanken om epilepsi samt få en vurdering af epilepsi-typen (syndrom) ved en undersøgelse, der måler de elektriske svingningers aktivitet i hjernen. Undersøgelsen hedder EEG (ElektroEncefaloGrafi). For at finde årsagen til sygdommen, kan man undersøge hjernen med såkaldte skanninger. For almindelige formål findes der to typer skanningsundersøgelser, en røntgenbaseret [CT-skanning][000236 ] og en magnetisk baseret [MR-skanning][000282 ]. I dag er MR-skanning den korrekte måde at undersøge på, og [CT-skanning][000236 ] bør kun udføres i akutte tilfælde.
Det er vigtigt at understrege, at man godt kan have epilepsi, selvom både skanning og EEG er normale. Hvis der er tvivl om diagnosen, kan man have udbytte af en langtids-EEG undersøgelse, hvor man samtidig bliver optaget med video. Formålet er at registrere anfald. Denne undersøgelsesteknik foretages kun på ret få højtspecialiserede afdelinger.