Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Behandling af Parkinsons sygdom

Den medicinske behandling af Parkinsons sygdom består af medicin, der erstatter signalstoffet dopamin i hjernen eller forbedrer virkningen af dopamin. Medicin kan desuden påvirke andre signalsystemer i hjernen, der har indflydelse på sygdommen.


Opdateret: 22. August 2012

Hvorfor opstår Parkinsons sygdom?

DEBAT

Lider du af parkinsons sygdom - eller har du sygdommen inde på livet?

I debatten om parkinson kan du udveksle erfaringer og gode råd med ligestillede.

Parkinsons sygdom skyldes nedbrydning af nerveceller i hjernen. Det er specielt de nerveceller, der producerer signalstoffet dopamin, der ødelægges. Dopamin er blandt andet en vigtig faktor i forbindelse med kroppens bevægelser. Når der opstår mangel på dopamin i hjernen, kan man få motoriske symptomer, såsom rysten, langsomme bevægelser, muskelstivhed, dårlig balance og nedsat mimik.

Udover tab af de nerveceller, der producerer dopamin, kan andre typer af nerveceller være påvirket i varierende grad. Det drejer sig blandt andet om serotonerge nerveceller (signalstof: serotonin), cholinerge nerveceller (signalstof: acetylcholin) og noradrenerge nerveceller (signalstof: noradrenalin).

Påvirkningen af nerveceller kan også give psykiske symptomer i form af depression, apati og demens .

Hvordan behandler man Parkinsons sygdom medicinsk?

Når man behandler Parkinsons sygdom, giver man medicin mod symptomerne. Man kan ikke bremse sygdommens udvikling, men man kan dæmpe symptomerne i et godt stykke tid med den rigtige medicin.

Der er forskellige typer af medicin til behandling af Parkinsons sygdom. Medicinen er her opdelt i tre typer efter, hvordan den virker:

  • Medicin, som forbedrer virkningen af signalstoffet dopamin i hjernen.

  • Medicin, som erstatter det manglende dopamin eller hæmmer de nedbrydende enzymer.

  • Medicin, som påvirker andre signalsystemer i hjernen, eksempelvis serotonin og acetylkolin.

Det er nødvendigt, at man tilpasser behandlingen individuelt, fordi sygdommen har meget forskellige forløb. Derfor kan den samme medicinske behandling ikke anvendes til alle med Parkinsons sygdom. Nogle med sygdommen vil have et mere atypisk forløb, hvor man skal være opmærksom på risikoen for bivirkninger.

Nyere viden viser, at den medicin, man giver tidligt i forløbet, kan være afgørende for, hvordan sygdommen udvikler sig eller forløber.

Det er vigtigt at kigge på patientens alder, når man vælger behandlingsform. Ens sociale forhold og ens erhverv spiller også ind i, hvilken behandling man vælger og hvilket behov, man har for at dæmpe symptomerne.

Når diagnosen stilles, er det derfor vigtigt, at både den syge og de pårørende inddrages i beslutningen om, hvilken behandlingsplan, der skal lægges.

Læger, der behandler Parkinson, formoder, at sygdommen udvikler sig forskelligt afhængig af, hvilken medicin man giver. Hvis man vil ændre medicin og dosis, er det vigtigt, at man gør det langsomt. På den måde kan man bedre vurdere, hvordan medicinen virker og undgå overdosering. Man kan dog ikke fjerne symptomerne fuldstændigt med medicin.

Hvilken medicin kan man få?

Der er forskellige slags medicin, der virker på forskellige måder over for Parkinsons sygdom. Man kan inddele medicinen i grupper, efter hvordan de virker:

Medicin, som forbedrer virkningen af signalstoffet dopamin i hjernen

  • Dopamin-agonister, der stimulerer signalstoffet dopamin. Dopamin stimulerer andre nerveceller i hjernen, der sender besked til den motoriske hjernebark om at udføre bevægelser hurtigt, smidigt og præcist. Når man stimulerer dopamin, kan kroppen derfor bedre udføre bevægelserne. Gives som tabletter, plaster og injektionsbehandling.

Medicin, som erstatter det manglende dopamin, eller hæmmer de nedbrydende enzymer.

  • Dopamintilførsel: Levodopa og dekarboxylasehæmmer. Gives som tabletter eller kapsler.

  • Dopaminforstærkende enzymhæmmer. Gives som tabletter.

Medicin, som påvirker andre signalsystemer i hjernen, eksempelvis serotonin og acetylkolin.

  • Acetylkolinerge-hæmmere. Gives som tabletter eller injektionsmidler.

Der er normalt balance mellem signalstofferne dopamin og acetylkolin. Ved manglende dopamin bliver balancen forskubbet. Det fører til, at der produceres for meget acetylkolin, hvilket også giver motoriske symptomer som rysten, muskelstivhed og langsomme bevægelser.

Serotonin har indflydelse på humøret og mange patienter med Parkinsons sygdom har også tendens til depression. Derfor behandler man også serotonin-balancen.

  • Glutaminerg-hæmmere, som virker indirekte på dopamin. Gives som tabletter.

God og nærende kost er vigtigt

Når man har Parkinsons sygdom, er man ofte tilbøjelig til at spise og drikke for lidt på grund af langsomme bevægelser. Måske er man også bange for, at man skal ofte på toilettet.

Det er vigtigt at spise varieret, fiberrig og nærende kost. Det modvirker forstoppelse , som mange Parkinson-patienter lider af. Forstoppelse kan gøre, at medicinen ikke bliver optaget ordentligt i kroppen, fordi maden og medicinen befinder sig for lang tid i mavesækken.

Her kommer nogle råd til, hvordan du kan forbedre optagelsen af medicin, når du har forstoppelse:

  • Drik meget væske, da det hjælper mod forstoppelse.

  • Tag medicin før måltidet sammen med rigelig med væske - det kan hjælpe kroppen med at optage medicinen bedre og hurtigere.

  • Hos nogle Parkinson-patienter virker medicinen bedre, hvis man spiser mindre protein.

Daglig motion

Daglig motion er vigtig og bør bestå af mindst en halv times bevægelse. Motion er vigtig, fordi den modvirker sygdommens påvirkning af kroppen.

Eksempler på motion kan være:

  • gang, løb, cykling

  • træning i motionscenter

  • balance- og koordinationstræning, for eksempel hos en klinik for fysioterapi.

Man formoder desuden, at intensiv træning i form af kondition og styrketræning hæmmer/påvirker udviklingen af sygdommen. Dyrestudier har vist tegn til, at nerveceller dannes på ny ved intensiv træning.

Hvordan behandler man Parkinsons sygdom på længere sigt?

Når man har Parkinson, får man medicin til at dæmpe symptomerne. Medicinens effekt kan dog svinge meget. Man kan få ufrivillige bevægelser som en bivirkning, hvis medicinen virker for kraftigt eller hvis man får for meget medicin. Så er det vigtigt at reducere medicindosis eller give mindre dosis hyppigere.

Ufrivillige bevægelser er meget generende, men de opstår sædvanligvis først efter mange års behandling. Hensigtsmæssig behandling kan mindske problemerne på lang sigt. Man kan med tiden få sværere ved at holde overblik og have flere ting i gang på en gang. Det kan være sværere at lære noget nyt, og man kan føle sig nedtrykt. Mange har tendens til at isolere sig. En del har i perioder tendens til depression og vil have glæde af behandling med medicin for dette.

Medicin, der dæmper symptomerne ved Parkinsons sygdom, kan på længere sigt give psykiske problemer. Det kan være natlige mareridt, forvirring (konfusion), og i værste fald hallucinationer.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Hvordan behandler man Parkinson i avanceret fase?

Hvis man er blevet behandlet for Parkinson i adskillige år, vil man kunne opleve, at medicinen virker anderledes med tiden. Der udvikles ufrivillige bevægelser afløst af de velkendte Parkinson-symptomer som rysten, fastfrosne ben og arme og langsomme bevægelser. I starten vil de ufrivillige bevægelser ske, når man tager medicinen, men over tid udvikles sygdommen sådan, at man har ufrivillige bevægelser uafhængigt af medicinen. Man taler her om Parkinsons sygdom i avanceret fase. Patienter med denne type sygdom vil have behov for avanceret behandling af Parkinson.

Der findes tre former for behandling af Parkinson i avanceret face:

  • Deep Brain Stimulation (DBS), som er et kirurgisk indgreb og betyder dyb hjernestimulation

  • Pumpebehandling med apomorfin

  • Pumpebehandling med levodopa/carbidopa

Læs mere om Deep Brain Stimulation (DBS ) og pumpebehandling af Parkinson i avanceret fase.

Eksperimentelle behandlingsmuligheder

På det mere eksperimentelle plan afprøver man forskellige typer af behandling:

  • Transplantation af nerveceller fra fostre eller stamceller, hvor forskellige vækstfaktorer kan tilsættes.

  • Genterapi, hvor man måske kan nedsætte produktionen af skadelige proteiner og dermed udskyde sygdommen.

Disse behandlingsmuligheder forskes der en del i, men de regnes stadig for meget eksperimentelle. Der har dog været forsøg med indoperation af nerveceller/stamceller i blandt andet Sverige og USA, men metoden er stadig forbundet med usikre resultater.

Man er også i gang med at udvikle behandlinger, der er skræddersyet til en enkelte patient. De retter sig mere specifikt mod den enkeltes symptomer. Der forskes i stimulationsbehandling, som kan mindske nedsat overblik, hukommelsesforstyrrelser og nedsat opmærksomhed.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.