Fakta om Parkinsons sygdom
- Parkinsons sygdom er karakteriseret ved langsomme bevægelser, stivhed i musklerne og rysten.
- Parkinsons sygdom skyldes mangel på signalstoffet dopamin. Hjernen bruger dopamin til bevægelse.
- Parkinsons sygdom kan ikke helbredes, men den kan effektivt holdes nede med medicin i mange år.
- Det er vigtigt at fortsætte med at være både fysisk og psykisk aktiv, hvis man har fået diagnosen Parkinsons.
Hvad er Parkinsons sygdom?
Parkinsons sygdom er karakteriseret ved langsomme bevægelser, stivhed i musklerne og rysten. Sygdommen kan ikke helbredes, men den kan effektivt holdes nede med medicin i mange år.
Parkinsons sygdom er ret hyppig i Danmark, man regner med at cirka én ud af 1.000 danskere har sygdommen. Parkinsons sygdom blev første gang beskrevet af den engelske læge James Parkinson i 1817. Det er desuden en af de almindeligste sygdomme i nervesystemet blandt ældre mennesker. Sygdommen er en kronisk nervesygdom, der nedbryder nervecellerne. De sidste 40 år har lægevidenskaben fået en væsentlig større viden om årsag og behandlingsmuligheder.
Hvorfor får man Parkinsons sygdom?
Parkinsons sygdom skyldes mangel på signalstoffet dopamin i hjernen. Dette stof dannes i nogle dybtliggende centre i hjernen, kaldet basale ganglier. Hjernen skal hele tiden bruge dette stof til kontrol af bevægelse - det dannes og nedbrydes derfor konstant. Ved Parkinsons sygdom nedsættes produktionen, mens nedbrydningen fortsætter som normalt, hvorfor man efter et stykke tid kommer i underskud af signalstoffet.
Produktionen af dopamin nedsættes, og hjernen kommer i underskud
Billede: IStock.com
Hvad der udløser Parkinsons sygdom, ved man ikke med sikkerhed. Man mener, at det, der øger risikoen for at få sygdommen, er en kombination af genetisk skrøbelighed, det vil sige arv, og udefrakommende faktorer som miljø, opvækst og giftpåvirkninger. Årsagerne kan være opvækst på landet, om man har drukket brøndvand, påvirkning af pesticider og tungmetaller.
Der er også faktorer, der ser ud til at reducere risikoen for udvikling af Parkinsons sygdom. Det er indtagelse af kaffe, udendørs arbejde og fysisk aktivitet.
Sygdommen begynder oftest i 50- til 70-års alderen, og hyppigheden stiger med alderen. Det er sjældent, at sygdommen debuterer før 40-års alderen. Mænd angribes lidt hyppigere end kvinder.
Hvad er parkinsonisme?
Parkinsonisme er en samlet betegnelse for alle typer af sygdomme med Parkinson-symptomer, det vil sige tilstande med langsomme bevægelser, stivhed, dårlig balance og eventuelt rysten. Parkinsons sygdom er den største del af denne samlemængde. Man kan ligeledes få Parkinson-symptomer/parkinsonisme af blodpropper i hjernen og som bivirkning til medicin, især den medicin, man giver ved psykiske sygdomme, herunder specielt midler, der har en virkning på nervesystemet (neuroleptica).
Hvad er atypisk Parkinson?
Atypisk Parkinson er en betegnelse for tilstande med lignende symptomer som ved Parkinsons sygdom. Atypisk Parkinson er ligesom parkinsonisme en samlet betegnelse, der dækker over sygdommene:
Multi System atrofi (MSA)
Progressiv supranuclear Palsy (PSP)
Corticobasal Degeneration (CBD)
Lewy Body demens (LBD).
Tidligere kaldte man atypisk Parkinson for 'Parkinson plus'.
Atypiske Parkinson-sygdomme kan i starten ligne Parkinsons sygdom, men med tiden ændrer forløbet sig og flere symptomer kommer til. Den medicinske behandling virker ikke så godt som ved Parkinsons sygdom, og ofte er der flere bivirkninger.
Cirka 20-30 procent af de patienter, som får stillet diagnosen Parkinsons sygdom, får stillet en forkert diagnose og vil have et andet sygdomsforløb. Den største del af dem har atypisk Parkinson. Den medicinske behandling virker anderledes på atypisk Parkinson, og sygdomsforløbet kan være mere uforudsigeligt.
Hvordan føles Parkinsons sygdom?
Der er flere symptomer på Parkinson:
Symptomerne vil ofte starte i den ene side af kroppen for derefter på et senere tidspunkt at inddrage begge sider. Sygdommen kan desuden give følgende symptomer:
nedsat mimik i ansigtet
nedsat stemmekraft
problemer med spytflåd på grund af langsomme synkebevægelser
langsom og mere gnidret skrift
problemer ved at knappe knapper
dårlig balance
besvær med at vende sig i sengen
almen træthed.
Symptomerne kommer snigende. Ofte er det omgivelserne, som først bemærker de forandringer, som langsomt sætter ind.
Hvordan stiller lægen diagnosen Parkinsons sygdom?
Diagnosen Parkinsons sygdom bygger på patientens sygehistorie og den neurologiske undersøgelse, som er en undersøgelse af nervecellerne i hjernen . Man laver ofte også en række andre undersøgelser, som for eksempel blodprøver, CT- og/eller MR-scanning. Scanningerne bruges ved tvivlstilfælde for at udelukke, at der kan være en anden årsag til symptomerne. Hvis man har Parkinsons sygdom, vil ens blodprøver og scanninger være normale. Hvis der er mistanke om, at det kan være Parkinsons sygdom, bør den endelige diagnose stilles af en neurolog eller på en neurologisk afdeling, inden man sætter behandlingen i gang. På den neurologiske afdeling beskæftiger man sig med nervesygdomme.
Hvis neurologen er i tvivl om diagnosen eller finder et atypisk symptommønster, kan man vælge en anden type scanning kaldet en DAT-scanning. Denne type scanning kan synliggøre, om der er reduceret dopamin i de basale kerner i hjernen. Scanningen kan således være med til at klarlægge, om der er tale om Parkinsons sygdom.
Hvad kan man selv gøre?
Det er vigtigt med grundig information og tid til at acceptere den nye situation.
Fysisk træning
For stadigt bedst muligt at kunne bevæge sig frit, selvom man har Parkinson, er det vigtigt at være så fysisk aktiv, som man kan. Man bør dagligt gå ture, stavgang, cykle og dyrke alle former for motion , som kan holde den fysiske tilstand ved lige. Pårørende kan hjælpe med at holde en i gang med fysisk træning. Man kan også træne hos fysioterapeuter og ergoterapeuter.
Psykisk aktivering
Man har som patient tendens til at isolere sig, og en del har også i perioder tendens til depression . Det er vigtigt at holde sig i gang, og mange har glæde af de foranstaltninger, der foregår via Dansk Parkinsonforening , ældreklubber eller dagcentre. Man kan også i varierende grad få en dårligere hukommelse .
Hvordan behandles Parkinsons sygdom?
Behandling af Parkinsons sygdom kan opdeles i tre typer, efter hvordan medicinen virker:
Medicin, som forbedrer virkningen af signalstoffet dopamin i hjernen.
Medicin, som erstatter det manglende dopamin, eller hæmmer de nedbrydende enzymer.
Medicin, som påvirker andre signalsystemer i hjernen, eksempelvis serotonin og acetylkolin.
Hvis man har haft sygdommen i mange år, og der er opstået komplikationer i forhold til den medicinske behandling, så kan man have gavn af behandling af Parkinsons sygdom i avanceret fase. Behandlingen kan omfatte operation, behandling med vedvarende medicin i sonde, medicin på pumpe eller medicin i huden på pen eller pumpe.