Hvad er typisk de første tegn på Parkinsons sygdom?
De første tegn på Parkinsons sygdom leder sjældent tanken hen på netop denne sygdom. Det kan dreje sig om tendens til depression, søvnforstyrrelser, nedsat lugtesans, tendens til forstoppelse eller påvirket farvesyn. De første tegn kan godt vise sig op til fem til tiår, før Parkinsons sygdom bryder ud.
De tegn, der typisk leder til diagnosen, er imidlertid ændret gang, ændret skrift, svag stemme, let hvilerysten af en hånd eller generelt langsomme bevægelser.
Hvad er de hyppigste symptomer ved Parkinsons sygdom?
Påvirkning af motorikken er et af de vigtigste eller hyppigste symptomer ved Parkinsons sygdom. Sygdommens danske betegnelse rystelammelse antyder også dette.
De motoriske symptomer omfatter:
stivhed i musklerne (rigiditet)
hvilerysten (tremor), som for eksempel, når en hånd i hvile ryster
langsomme bevægelser (bradykinesi)
påvirkning af balance og gang.
Symptomerne starter og vedbliver hos de fleste med at være asymmetriske. Det betyder, at forandringerne i hjernen ikke rammer de to hjernehalvdele ens, så man for eksempel kun ryster i den ene arm. Man ved ikke, hvorfor det er sådan.
Typisk starter sygdommen med en hvilerysten i en arm. Denne rysten breder sig over årene til den anden kropshalvdel.
Hvilke parkinsonisme-tilstande findes der?
Parkinsonisme er en samlet betegnelse for alle tilstande, hvor man har Parkinson-symptomer. Parkinsons sygdom er den hyppigste af de såkaldte parkinsonisme-tilstande. De øvrige parkinsonisme-tilstande omfatter:
Sekundær parkinsonisme
- Sekundær parkinsonisme kan opstå i forbindelse med en infektion, blodpropper eller tumorer i hjernen eller som følge af nogle slags medicin og giftstoffer.
Atypisk parkinsonisme/atypisk Parkinson
- Atypisk parkinsonisme/atypisk Parkinson er mere sjældne tilstande, som typisk er vanskeligere at behandle med medicin. Atypisk parkinsonisme/atypisk Parkinson giver både Parkinson-symptomer, men også symptomer som er ualmindelige ved Parkinsons sygdom
Arvelige tilstande
- Arvelige tilstande som er ganske sjældne og meget forskelligartede
Sygdommen bryder hos de fleste ud mellem 40 til 70 års-alderen. I gennemsnit er man 62 år, når sygdommen bryder ud.
Hvordan udvikler de motoriske symptomer sig?
De motoriske symptomer udvikler sig ganske gradvist.
Rysten
Rysten er et meget almindeligt symptom, men omkring en tredjedel af patienterne vil ikke udvikle rysten. Det kan gøre, at man først sent finder ud af, at det drejer sig om Parkinsons sygdom.
Muskelstivhed
Muskelstivhed kan give smerter i muskler og led. Sent i forløbet kan man på grund af den asymmetriske påvirkning af kroppen få skævheder i ryggen. Hos en del starter sygdommen med en ”frossen” skulder flere år, før man finder ud af, at det er Parkinson.
Ansigtsmimikken
I ansigtet får man som regel nedsat mimik og nedsat evne til at blinke med øjnene
Finmotorikken
Finmotorikken kan blive påvirket:
Stemmen kan blive lav og monoton.
Det kan med tiden blive vanskeligt at tygge og synke maden.
Håndskriften kan allerede tidligt i forløbet blive lille og svær at læse.
Det kan blive besværligt at knappe knapper, lyne lynlås, børste tænder, røre i gryden eller betjene kniv og gaffel.
Gangen
Gangen kan blive påvirket:
Man kan få en foroverbøjet gang og nedsat medsving af armene.
Skridtene kan blive korte og lidt slæbende.
Man kan have svært ved at sætte en bevægelse i gang, så det bliver vanskeligt at komme op af en stol eller svært at komme i gang med at gå.
Efter nogle år kan balancen blive påvirket, og der kan komme fastfrysningstilfælde. Det vil sige, at kroppen låser fast i få eller mange minutter.
Alt dette kan føre til, at man lettere falder.
De fleste af disse gener kan forsvinde helt eller delvist med medicin. Efter års behandling kan sygdommens ændringer i motorikken have tendens til at svinge i intensitet. Det vil sige, at de motoriske symptomer kan blive stærkere i perioder i løbet af dagen. Det afhænger af, hvor meget medicin, der tilføres hjernen. Hjernen bliver mere og mere afhængig af den dopamin, man tilfører gennem medicinen.
Hvad er non-motoriske symptomer?
Det er de ikke-motoriske/non-motoriske symptomer, der er de første tegn på sygdommen. Det er også dem, som påvirker den Parkinsonramtes livskvalitet og funktionsniveau mere end de motoriske symptomer.
Parkinsons sygdom kan påvirke:
søvnen
de intellektuelle funktioner, som at planlægge og overholde tidsfrister
mave-tarm-funktionen
vandladning
regulering af blodtryk
regulering af temperatur
smerteoplevelsen, idet smertetærsklen sænkes. Det betyder, at man generelt kan opleve stærkere smerter.
Desuden kan sygdommen give psykiatriske symptomer i form af for eksempel depression , angst og manglende initiativ.
Da en stor del af disse gener kan afhjælpes, er det vigtigt, at de bliver afdækket.
Søvn
Problemer med søvnkan have betydning på disse områder:
Man kan opleve, at man vågner ofte ogderfor vil man være mere træt om dagen. Dette kan føre til, at ens døgnrytme bliver forstyrret, så man fortrinsvis sover om dagen og er vågen om natten.
Stivhed i musklerne kan desuden gøre det svært at vende sig i sengen, hvilket også kan gøre, at man vågner oftere om natten.
Nogle kan have REM-søvnforstyrrelser flere år, før de motoriske symptomer bryder ud. REM-søvnforstyrrelser er en tilstand, hvor drømmene leves ud. De generer hovedsaligt sengepartneren. Man kan opleve hyppige vandladninger om natten, og det kan bidrage til den afbrudte søvn
Dårlig søvnkvalitet kan have stor betydning for, hvordan man fungerer om dagen. Det påvirker desuden effekten af medicinen, idet den virker bedre, hvis man er frisk, når man får den.
Depression
Depression forekommer ofte, når man har Parkinsons sygdom. Man kan blive angst og få socialfobi , det vil sige, at man er bange for at være sammen med andre mennesker. Derfor er der mange, der isolerer sig.
Man overser ofte depressioner ved Parkinsons sygdom, da det kan være svært at kende forskel på symptomerne på depression og Parkinsonsymptomerne. Nogle kan i korte perioder opleve en følelse af, at hverdagen er uoverkommelig i takt med, at de motoriske symptomer svinger eller forværres i perioder.
Lysten og evnen til seksuelt samvær kan ligeledes blive påvirket.
Nedsatte intellektuelle funktioner (kognitive forstyrrelser)
Når man er i et fremskredent eller sent stadie af Parkinson, kan de kognitive forstyrrelserhos nogle udvikle sig til egentlig demens .
Parkinsonramte oplever typisk problemer med at:
Autonome forstyrrelser
Autonome forstyrrelserer en betegnelse for påvirkning af det autonome nervesystem. Det vil sige den del af nervesystemet, som man ikke selv kan styre/kontrollere.
Autonome forstyrrelser kan omfatte påvirkning af:
Mave-tarm
- Mavesæk og tarm arbejder langsomt. Derfor kan man opleve, at maven leder maden meget langsomt videre. Det kan medføre kvalme og en følelse af at være oppustet. Det betyder også, at man optager medicin dårligere, så effekten bliver uforudsigelig og uregelmæssig.
Vandladning
Man har svært ved at tømme blæren ordentligt og har hyppige små vandladninger, eventuelt også om natten.
Ufrivillig vandladning, fordi man får pludselige blærespasmer
Blodtryksregulering
- Man kan få lavt blodtryk (ortostatisme), når man skifter stilling. Lavt blodtryk kan i sjældne tilfælde føre til, at man besvimer eller er tæt på at besvime, falder, får synsforstyrrelser, oplever træthed og har svært ved at koncentrere sig.
Temperaturregulering
- Problemer med at regulere sin temperatur kan føre til, at man pludselig sveder, og til tider meget voldsomt.
Hvad er medicin-fremkaldtesymptomer?
Medicinen, man får, når man har Parkinson, kan i sig selv give symptomer, ikke mindst senere i sygdomsforløbet . Bivirkningerne kan være:
hallucinationer – oftest på synet
vrangforestillinger
i sjældne tilfælde problemer med at styre sin impuls til at gøre noget. Det kan give ludomani, øget lyst til sex og øget lyst til at shoppe eller spise.
Man behandler dette ved at stoppe med at give den medicin, der giver bivirkningerne. Det er vigtigt, at bivirkninger af denne karakter opdages tidligt, så man undgår sociale tragedier.
Der kan også være motoriske bivirkninger i form af:
Overbevægelser (hyperkinesier), som kan være kastende bevægelser af lemmerne, kroppen eller hovedet
On-off fænomener, hvilket vil sige, at der nærmest blive tændt og slukket for motorikken.
Er der mulighed for at tage bedre hånd om symptomerne?
Vi har i dag ganske gode redskaber til at behandle symptomerne ved Parkinsons sygdom med. En god behandling forudsætter imidlertid, at lægen kender til alle symptomerne. Det gælder både motoriske og ikke mindst ikke-motoriske symptomer. Det vigtigste, når man behandler de ikke-motoriske symptomer er, at de opdages. Patienter og læger har i de senere år været mere opmærksomme på dette. Der er lavet spørgeskemaer over de ikke-motoriske symptomer, som patienterne kan udfylde og medbringe, når de skal se deres speciallæge. Skemaerne hjælper patienterne til at afgøre, hvilke gener de har i forbindelse med deres Parkinson, og hvilke gener det er vigtigt at tale med lægen om. Det er også en god ide at medbringe en liste over de problemer, man gerne vil tale med lægen om, så man husker alt det vigtige. God kommunikation mellem patient og læge er meget vigtig.