EEG-undersøgelse (ElektroEncephaloGrafi)

Hvad er EEG (ElektroEncephaloGrafi)?

EEG (elektroencefalografi) registrerer hjernens elektriske aktivitet. Med denne undersøgelse måles den elektriske aktivitet i hjernen og udskriver den som en række streger under hinanden. Herved kan lægen aflæse mønstre/ udsving og stille en diagnose.

EEG benyttes som regel ved mistanke om epilepsi. Men kan også bruges også ved mistanke om hjernebetændelse eller såkaldte degenerative hjernesygdomme, som for eksempel Alzheimers sygdom eller "kogalskab" (bovin spongioform encefalopati, BSE).

Hvordan måles den elektriske aktivitet?

Man sætter en serie elektroder fast på hovedbunden. Det gøres som regel ved at klistre dem fast. Elektroderne forbindes med et kraftigt forstærkeranlæg, og afgiver små strømme, oftest omkring 50 -100 milliontedele Volt , som er så svag en strøm, at det ikke mærkes overhovedet.

De små strømme kan give synlige udslag, og vises på en skærm. Tidligeret skrev man med penne på en kørende papirstrimmel, i dag er processen digital og stregerne vises på en skærm (fig. 1).

Fig. 1 Normalt EEG

Normalt EEG fra en voksen person.

Midt i kurven (markeret gråt øverst i kurven)åbner patienten øjnene, og man ser her, især i de to nederste kanaler, at kurvebilledet ændrer sig fuldstændigt, kurven ”flader ud”, og den regelmæssige aktivitet (den såkaldte alfa-rytme) forsvinder; dette er en normal reaktion, når man åbner øjnene, eller foretager sig noget mentalt, f eks hovedregning).

EEG signalerne afhænger af, om man er vågen eller sover, og de ændrer sig på karakteristisk måde med alderen; fra nyfødte til yngre voksne ændrer kurvebilledet sig meget kraftigt, mens der fra cirka 20 års alderen kun sker beskedne ændringer

Hvorfor får man foretaget et EEG?

Først og fremmest ved mistanke om epilepsi. Her vil EEG meget ofte vise karakteristiske forandringer, der adskiller sig markant fra den øvrige kurve (fig. 2 og 3)

Fig. 2 Fokal epilepsi:

Fokal epilepsi vil sige, at der kun er abnorme udsving fra ét område i hjernen.

Som det ses her, er der abnorme udsving i kanal 5 og 7 (svarende til venstre tindingelap).

Fig. 3 Generaliseret epilepsi:

Generaliseret epilepsi vil sige at der er abnorme udsving fra hele hjernen. Det ses på grafen ved,at der er abnorme udsving i alle kanaler.

Det er dog ikke altid, at man er så heldig at der kan ses forandringer ved et EEG, og et normalt EEG kan aldrig udelukke epilepsi. Gentager man undersøgelsen med for eksempel søvn, vil man hos 80-90 procent af patienter med epilepsi finde relevante forandringer.

EEG foretages også ved mistanke om hjernebetændelse eller såkaldte degenerative hjernesygdomme. Her vil EEG næsten altid vise massive forandringer. Disse sygdomme kan give bevidsthedsforstyrrelser som for eksempel hukommelsestab og mistet orientering.

I psykiatrien bruges EEG ,til at til at finde ud af, om bevidsthedsforstyrrelserne er fysisk eller psykisk betingede. Akutte bevidsthedsforstyrrelser (ofte kaldet delirium) kan ses ved for eksempel forgiftninger (inklusiv medicinforgiftninger), forstyrrelser i væskebalancen, hjernebetændelse. Her vil EEG oftest vise omfattende og udbredte abnormiteter. Ved psykisk betingede bevidsthedsforstyrrelser vil EEG derimod altid være normalt.

I nogle tilfælde indgår EEG som led i hjernedøds-kriteriet.

Derimod er EEG uden synderlig værdi ved følgende tilstande:

• Mistanke om hjernesvulst (her skal der gøres CT- eller MR-skanning).

• Mistanke om blodpropper, blødninger eller kredsløbsforstyrrelser i hjernen.

• Ved besvimelser der skyldes at blodet løber fra hjernen (for eksempel hvis man rejser sig hurtigt, bliver udsat for smerte eller varmt og indelukket indeklima med mere).

• Hovedpine, svimmelhed og andre mere vage neurologiske symptomer (her er EEG stor set altid normalt eller viser forandringer, der ikke kan bruges til at stille diagnosen med).

• Søvnforstyrrelser (her kræves specialiseret søvnundersøgelse, såkaldt polysomnografi, der løber over hele natten).

Kræver undersøgelsen nogle forberedelser?

Når man får taget et EEG, kræves der oftest ingen specielle forberedelser. Man bør tage den medicin, man er vant til, medmindre man får andet at vide.

Ved en almindelig EEG undersøgelse skal man dog helst være rimeligt mæt og ikke være i søvnunderskud. Ved søvn-EEG skal man kunne sove mens undersøgelsen finder sted. Se de næste to afsnit.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Under undersøgelsen bliver man som regel bedt om at trække vejret kraftigt i nogle minutter; såkaldt hyperventilation. Man bliver også udsat for flimrende lys, der kan minde om et diskotek; såkaldt fotostimulation. Disse såkaldte provokationer kan hos nogle med epilepsi fremkalde, eller forstærke, unormale udsving i kurvebilledet der kan være med til at stille epilepsidiagnosen, samt finde ud af hvilken slags epilepsi der er tale om.

Disse manøvrer kræver at man er vågen og veloplagt. Man skal derfor ikke være i søvnunderskud den foregående nat.

Hvad gør man hvis undersøgen ikke viser noget?

Hvis den første EEG-undersøgelse ikke viste noget unormalt, vil man ofte, ved mistanke om epilepsi, gentage undersøgelsen, hvor patienten sover. Her skal man så til gengæld være søvntrængende, det vil sige helt eller delvist undvære søvn den foregående nat. Så vil man i de fleste tilfælde falde i en god søvn under undersøgelsen.

Mindre børn og mentalt handicappede vil oftest ikke kunne klare en søvnmangel, og her kan man i stedet give et kortvarigt virkende sovemiddel før undersøgelsen; som regel bruges melatonin (naturligt søvndyssende hormon på medicinform) , der ophører med at virke efter cirka 1½ time, og som ikke påvirker EEG-kurven.

Når man skal have søvn-EEG, bør man på grund af søvnighed ikke køre bil til og fra undersøgelsen, og man bør også helst have en ledsager med. Alt dette vil der blive givet detaljeret instruktion om i forbindelse med undersøgelsen.

Gør undersøgelsen ondt?

Nej, slet ikke. Der er intet ubehag forbundet med undersøgelsen.

Er undersøgelsen farlig?

Nej. Det kan ske at patienter med såkaldt fotosensitiv epilepsi kan få krampeanfald under fotostimulation, men det er sjældent, og som regel vil dette blive varslet af kraftige abnorme udsving i kurven, så EEG-assistenten vil stoppe stimulationen omgående.

Nogle psykiatriske patienter kan mene, at man læser deres tanker eller sender strøm igennem dem. Det er der slet ikke tale om. Moderne EEG-apparatur medfører heller ingen risiko for at få stød.

Hvor lang tid tager undersøgelsen?

Undersøgelsen varer cirka 30 minutter for en almindelig EEG undersøgelse i vågen tilstand (såkaldt standard-EEG).

Ved søvn-EEG , må man regne med cirka 1 time.

Skal jeg være fastende?

Nej, absolut ikke! Man skal spise helt som man plejer. Hvis man er vant til ikke at spise morgenmad, eller af anden grund er fastende (for eksempel muslimer under Ramadanen), bør det fortælles til assistenten. Oplysninger herom kan være af betydning for bedømmelse af kurven.

Man skal dog undgå alkohol for ikke at blive for sløv.Ved søvn-EEG må man naturligvis ikke indtage opkvikkende drikke eller spiser.

Kan man se i kurven, hvad jeg tænker?

Nej, slet ikke. Men man kan ofte se om patienten slapper af eller er anspændt og nervøs. Assistenten vil hjælpe dig med at tage det afslappet.

Hvad sker der efter undersøgelsen?

Som regel får man svar indenfor få dage. Det er den henvisende læge, der vil tage stilling til om yderligere undersøgelser skal foretages, og om eventuel behandling skal påbegyndes.