Hvad er atrieflimren (forkammerflimmer)?
Atrieflimren (også kaldet forkammerflimmer) er en rytmeforstyrrelse i hjertets elektriske system og en af de mest almindelige hjertesygdomme.
Atrie betyder forkammer. I hjertet findes der to forkamre. Forkamrene modtager blod fra henholdsvis kroppen og lungerne. Blodet strømmer fra atrierne og videre til hjertekamrerne, også kaldet ventriklerne, som sidder under de to forkamre.
Hvem rammes af atrieflimren
Sygdommen, som flere og flere lider af, rammer oftest personer over 50 år. Der bliver indlagt 13.000 personer med atrieflimren om året på de danske sygehuse, men man anslår, at mange flere danskere oplever denne rytmeforstyrrelse lejlighedsvis eller permanent.
Hvad sker der i hjertet ved atrieflimen?
Når man har et anfald af atrieflimren, er den normale impulsgiver i hjertets forkammer – sinusknuden, der sikrer en ensartet sammentrækning af forkamrene – sat ud af funktion. I stedet opstår der hurtige, uregelmæssige og skiftende sammentrækningsbølger i forkamrene (atrierne). Men takket være det såkaldte ’overledningssystem’ mellem forkamre og hovedkamre bliver en ekstrem hyppig aktivering af hjertets kamre (ventriklerne) heldigvis forhindret, selvom hjertet dog oftest vil slå hurtigt og altid uregelmæssigt. Af samme årsag oplever personer med atrieflimren en uregelmæssig og til tider hurtig puls. Varigheden af det enkelte anfald kan variere fra sekunder til dage. For den enkelte person kan dette mønster også ændre sig over tid, idet der vil være en tendens mod mere og mere langvarige anfald, som eventuelt kan overgå i en permanent rytmeforstyrrelse
Hvorfor får man atrieflimren?
Der er mange bidragende årsager til at atrieflimren opstår. Personer med forhøjet blodtryk, sukkersyge, hjertemuskelsygdom (for eksempel tidligere blodprop i hjertet ) eller hjerteklapsygdom har øget tendens til atrieflimren, det samme har personer med forhøjet stofskifte .
Hos flertallet af personer med atrieflimren stammer den meget hurtige impulsaktivitet i forkamrene fra muskelfibre i de blodårer (lungevener), som fører iltet blod fra lungerne ind i venstre forkammer. Man ved endnu ikke, hvorfor netop disse områder i hjertet giver sig til at fyre med hurtige impulsudladninger.
Hvilke symptomer er der på atrieflimren?
Umiddelbart skulle man tro, at en sådan rytmeforstyrrelse altid vil være generende, men mange personer oplever få eller ingen symptomer. Det hyppigste symptom er fornemmelse af den hurtige og uregelmæssige hjertebanken , men man kan også føle sig træt, få en dårligere kondition og opleve åndenød eller ubehag i brystet.
De flimrende bevægelser i forkamrene kan desuden øge risikoen for, at der bliver dannet større eller mindre blodpropper i forkamrene, som kan løsrives og blive ført ud i blodkarsystemet, hvor de for eksempel kan give anledning til blodpropper i hjernens kar eller blodkarrene i arme eller ben. Denne risiko varierer med alder, typen af ledsagende hjertesygdom (for eksempel forhøjet blodtryk eller kunstig hjerteklap) og en række andre forhold - eksempelvis diabetes og tidligere slagtilfælde.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Det er ofte den uregelmæssige puls, som får lægen til at tage et EKG (Elektrokardiogram). Lægen kan af EKG’et se, om der er tale om atrieflimren.
En række andre undersøgelser kan også være relevante, men det afhænger af de omstændigheder, hvorunder atrieflimren er konstateret. Undersøgelserne omfatter ultralydsundersøgelse af hjertet (ekko-kardiografi), blodprøver med blodprocent, nyrefunktion og indholdet af salte i blodet, røntgenbillede af lungerne, arbejdstest, båndoptager-EKG samt kontrol af stofskiftet (blodprøve).
Hvordan behandler man atrieflimren?
Ved den medicinske behandling anvender man dels lægemidler rettet mod rytmeforstyrrelsen, dels lægemidler som skal forhindre blodpropsdannelse. Ved atrieflimren er der risiko for blodpropper, da blodet står delvist stille når forkamrene flimrer.
Hvis der ikke er effekt af medicinen, eller der er for generelle bivirkninger, kan der udføres en overbrændingsbehandling overbrændingsbehandling eller en frysebehandling (ablation) ved at føre særlige hjertekatetre ind gennem blodårerne til lungevenerne. Ved ablationen, uanset metode, isoleres lungevenerne elektrisk fra forkamrene.
Udover ovenstående kan der gives elektrisk stød, som stabiliserer hjerterytmen nu og her, men ikke nødvendigvis på sigt.
Hvad kan man selv gøre?
Der er fortsat stor usikkerhed omkring årsagerne til, at den enkelte person får atrieflimren. Arvelige forhold, som man ikke kan påvirke, kan gøre sig gældende.
Man ved dog, at forhøjet blodtryk, diabetes og hjertesygdom som følge af åreforkalkning i hjertets kransårer medfører en øget risiko for atrieflimren, og derfor vil en sund livsstil muligvis kunne mindske risikoen. For personer med udtalt overvægt ved man også, at tendensen til atrieflimren kan mindskes ved et vægttab. Det indebærer motion, sund kost og kontrol af blodtrykket.
Udsigt for fremtiden
Atrieflimren er oftest tilbagevendende, når det først er konstateret. For en del personer, er rytmeforstyrrelsen noget lejlighedsvist forekommende, med enkelte anfald per måned eller år, men for andre kan anfaldene tage til i længde og hyppighed, for til sidst at blive en permanent rytmeforstyrrelse. Det kan være til stor gene for de pågældende personer, men en del har kun beskedne gener af rytmeforstyrrelsen. Et fåtal kan blive ramt af slagtilfælde grundet den øgede tendens til blodpropsdannelse i forkamrene.