Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Blodtryk

Blodtryk - sådan forstår du det

Blodtryk kan du selv måle, hvis du har en blodtryksmåler i hjemmet. Her kan du se, hvordan du skal forstå værdierne.


Opdateret: 26. August 2022

Fakta om blodtryk

  • Et normalt blodtryk er 120/80 mmHg.
  • Hvis blodtrykket er 140/90 mmHg eller højere, har man for højt blodtryk.
  • Det er vigtigt at få målt sit blodtryk jævnligt, da forhøjet blodtryk oftest ikke kan mærkes, men øger risikoen for en række alvorlige sygdomme.
  • Der er ikke nogen nedre grænse for, hvornår man har for lavt blodtryk, men hvis der kommer symptomer som svimmelhed eller sortnen for øjnene, kan der være tale om lavt blodtryk.

Hvad er et normalt blodtryk?

Elektrisk blodtryksmåler. Foto: IStock.com.

Et normalt klinikblodtryk (dvs. blodtryk målt hos lægen eller lignende) er 120/80 mmHg (udtales 120 over 80). Hvis klinikblodtrykket er 140/90 mmHg eller højere, har man forhøjet blodtryk.

Blodtrykket varierer hos alle mennesker fra dag til dag, også i løbet af dagen. Trykket er lavest ved hvile om natten. Når man anstrenger sig fysisk, stiger blodtrykket noget. Psykisk stress fører også til, at blodtrykket stiger. Dette er normale og forbigående stigninger, som ikke har nogen negative virkninger. På grund af disse variationer er det meget vigtigt, at blodtryk bliver målt, når man er afslappet og efter faste procedurer. Et blodtryk er derfor heller ikke højt, før det er målt for højt ved gentagne målinger.

Forhøjet blodtryk

Om man har forhøjet blodtryk, kan måles på to måder. Man har forhøjet blodtryk, hvis:

  • hvileblodtrykket målt korrekt hos lægen er over 140/90 mmHg på tre forskellige dage

eller

  • hvileblodtrykket målt korrekt hjemme (tre målinger morgen og tre målinger aften) er over 135/85 mmHg på tre forskellige dage.

Et let forhøjet blodtryk (klinikblodtryk 140-160/90-100 mmHg) vil sjældent give nogen symptomer. Det kan undertiden normaliseres ved livsstilsændringer i form af specielt øget motion og vægttab. Hvis blodtrykket ikke er normaliseret i løbet af 3-6 måneder, anbefales supplerende blodtrykssænkende medicin for at undgå skader på hjerte-kar-systemet.

Et blodtryk, der er meget svært forhøjet (klinikblodtryk ≥ 180/110 mmHg), medfører ofte symptomer i form af hovedpine, svimmelhed og synsforstyrrelser. Man anbefaler at starte både livsstilsændringer og blodtrykssænkende medicin med det samme for at undgå skader/forværring af skader på hjerte-kar-systemet.

Det er vigtigt at få målt sit blodtryk jævnligt – hos lægen eller hjemme -, da et forhøjet blodtryk ofte ikke kan mærkes, men øger risikoen for alvorlige sygdomme, som for eksempel hjertekrampe og blodpropper. Betydningen af blodtrykstallene afhænger af tilstedeværelse eller fravær af andre risikofaktorer for udvikling af hjertekarsygdom.

Lavt blodtryk

Blodtrykket kan godt være for lavt, men der er ikke nogen absolut nedre grænse. Man siger, at blodtrykket er for lavt, hvis der kommer symptomer såsom svimmelhed og sortnen for øjnene, når man rejser sig for hurtigt, eller ligefrem besvimelse. Hvis ikke der er symptomer, så er blodtrykket ikke for lavt - uanset hvad det måles til. Symptomerne skyldes, at der kommer for lidt blod (ilt) til hjernen, og forekommer derfor oftest i stående stilling (blodet skal pumpes fra hjertet op til hjernen).

Hvis man lider af for lavt blodtryk, er det vigtigt at drikke rigeligt væske specielt, når det er varmt, og ikke at skifte fra liggende til stående stilling for hurtigt.

Blodtryk - det betyder værdierne

Når du har målt dit blodtryk, vil der komme tre forskellige tal frem på blodtryksmåleren:

  • systolisk tryk
  • diastolisk tryk
  • puls

Systolisk tryk

Det øverste tal er det høje blodtryk. Det kalder man også for det systoliske tryk. Det er det maksimale tryk, der er i en pulsåre, lige idet hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i pulsårerne. Dette tryk stiger typisk med alderen pga. øget stivhed af arterierne (pulsårerne).

Diastolisk tryk

Det nederste tal er det diastoliske tryk (hviletrykket). Det er det laveste tryk, som blodet udøver på pulsårens væg, når hjertet slapper af mellem to slag og blodet strømmer frit. Dette tryk aftager typisk lidt hos ældre ved stigende alder.

Pulsen

Det nederste tal viser pulsen. Hvis hvilepulsen er under 50, over 90, eller den er uregelmæssig, så bør man ved lejlighed tale med sin læge om det.

Sådan måler du dit blodtryk

Du kan selv måle dit blodtryk, hvis du har en blodtryksmåler i hjemmet. For at få den mest nøjagtige måling skal du:

  • måle dit blodtryk to gange om dagen, helst morgen og aften før indtag af mad og evt. medicin i 3-5 dage.
  • måle blodtrykket tre gange i træk med fem minutters mellemrum.
  • tage gennemsnittet af de tre målinger. Det giver det mest nøjagtige resultat.

Før måling af blodtryk

Netdoktors blodtryksguide

Læs Netdoktors guide til et godt blodtryk:

6 gode råd til et stabilt blodtryk

Sådan vælger du den rette blodtryksmåler

Læs mere om puls og blodtryk

  • Undgå at ryge i 30 minutter før du skal tage blodtrykket.
  • Hold dig i ro i 5-10 minutter, inden du måler dit blodtryk. Sid for eksempel i en behagelig stol med armlæn og undgå at lægge benene over kors.
  • Vælg den manchet, der passer til din arm. Den må hverken være for stor eller for lille.
  • Hav bare arme. Den arm, du vil måle på, skal være fri for tøj. Manchetten skal sidde direkte på huden.
  • Sæt manchetten nogle centimeter over din albue, så den sidder i samme højde, som dit hjerte. Den skal ikke sidde for stramt. Du kan teste det ved, at du uden problemer skal kunne sætte din finger op inde under manchetten, når den er lukket.

Under målingen af blodtryk

  • Du må ikke høre radio, se TV, tale eller bevæge dig, mens du måler blodtrykket.
  • Du skal sidde under målingen.
  • Placér din arm på et bord foran dig eller på et armlæn. Du kan eventuelt have en pude under armen, så armen er afslappet og er placeret i den rigtige højde.
  • Tryk på apparatets startknap og slap af. Du skal ikke foretage dig noget under selve målingen.
Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Efter målingen af blodtryk

  • Skriv de tre tal ned, som kommer frem på skærmen.
  • Mål dit blodtryk tre gange med fem minutters mellemrum.

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.