Hvad er hjertesvigt?
Hjertesvigt betyder svækket hjertepumpefunktion. I Danmark har omkring 61.000 personer hjertesvigt.
Hjertets opgave er at pumpe blodet rundt i kroppen. Blodet indeholder ilt og næringsstoffer, som transporteres med blodet og afgives til kroppens organer og muskler, så disse forsynes med energi.
Ilt i blodet fås fra den luft, vi indånder, og kommer ind i blodet via lungekredsløbet. Venstre hjertehalvdel pumper det iltede blod fra lungerne ud i kroppen. Når ilt og næring er afgivet til organer og muskler, løber blodet tilbage til højre hjertehalvdel.
Højre hjertehalvdel pumper det iltfattige blod ind gennem lungerne for at få ny ilt, og herfra løber blodet tilbage til venstre hjertehalvdel og pumpes ud i kroppen igen.
Hjertesvigt betyder, at hjertet har problemer med at pumpe blodet rundt i kroppen og levere den ilt og næring, som kroppen kræver. Det skyldes oftest, at der er sket ændringer i hjertets struktur, så hjertet har en nedsat pumpekraft og evne til at tømmes for blod (også kaldet uddrivning).
Derfor er hjertet på overarbejde
Når hjertets pumpekraft svigter, kompenserer hjertet ved at øge pulsen og udvide hjertekamrene. Det sker for at kunne opretholde den mængde blod, der per minut skal cirkulere ud i kroppen. Hjertet er således på "overarbejde", og flere processer i kroppen ændres. Det gælder blandt andet udskillelsen af de stoffer (stresshormoner), der styrer væskebalancen.
Hvilke forskellige former for hjertesvigt findes der?
Der er mange forskellige former for hjertesvigt. Den hyppigste er en svækket og slap venstre hjertepumpefunktion, hvor den venstre hjertehalvdel har svært tømt for blod, fordi det har en nedsat uddrivningskraft (systolisk dysfunktion).
Andre former for hjertesvigt kan skyldes en stiv eller fortykket hjertemuskel (diastolisk dysfunktion) eller nedsat funktion af højre hjertekammer.
Hvad gør en nedsat pumpefunktion ved kroppen?
Hvis hjertet i perioder ikke kan yde det, der kræves, kan man få væskeophobning i lungerne, som kan give åndenød. Man kan også tage på i vægt på grund af væskeophobning i resten af kroppen, typisk i benene.
Hvis venstre hjertehalvdel svigter, kan hjertet have svært ved at
pumpe blodet videre fra lungekredsløbet, og blodet vil ophobes og føre til væske i lungerne, hvilket kaldes lungestase.
Hvis højre hjertehalvdel svigter, har hjertet problemer med at pumpe det af-iltede blod tilbage til lungerne, og blodet kan ophobe sig i kroppen, så man får øget væske i vævene, for eksempel i hævede ben eller væske i indre organer som tarme og leveren.
Hvorfor får man hjertesvigt?
Den hyppigste årsag til hjertesvigt er:
-
Blodprop i hjertet/kranspulsåre sygdom, hvor nedsat tilførsel af ilt og næring medfører, at en del af hjertemusklen er svækket eller gået til grunde og blevet til arvæv, hvilket giver nedsat pumpeevne.
Andre tilstande, der belaster hjertet gennem længere tid, kan også føre til hjertesvigt:
-
For højt blodtryk gennem mange år, hvor hjertet arbejder mod en større modstand, kan overbelaste hjertet.
Hjerteklap-sygdom med forsnævrede eller utætte hjerteklapper kan ligeledes overbelaste hjertet og føre til hjertesvigt.
For hurtig (eller langsom – sjældent) puls, for eksempel hurtig forkammerflimmer (atrieflimren) gennem lang tid kan udtrætte hjertet.
Herudover kan hjertet svækkes af giftige effekter fra alkohol, betændelse i hjerte-musklen, påvirkning fra visse kemoterapimidler og anden toksisk (giftig) medicin.
I de fleste tilfælde er hjertesvigt en livsvarig lidelse, men i nogle tilfælde forbedres hjertefunktionen på grund af hjertesvigtbehandlingen. I nogle tilfælde hjælper det også, hvis den udløsende årsag behandles, men det er ikke altid muligt at afgøre, hvad årsagen er.
Hvilke symptomer er der på hjertesvigt?
Symptomer på hjertesvigt varierer fra ingen til meget invaliderende symptomer. De typiske symptomer på hjertesvigt er:
Åndenød/forpustethed.
Væskeophobning (ødem), som fører til øget vægt og hævede ben.
Nedsat appetit og fordøjelsesgener, som kan skyldes væskeophobning i mavetarm-systemet.
Søvnproblemer kan være udtryk for indre uro eller skyldes væske i lungerne, der gør, at man ikke kan ligge ned uden at blive forpustet.
Træthed. Mange føler, at de hurtigere bliver udmattede og har behov for mere hvile.
Den nedsatte cirkulation af ilt og næring kan påvirke funktionen af forskellige organer og måske være årsag til for eksempel dårlig hukommelse.
Tungsindighed, modløshed, depression og angst forekommer relativt ofte ved hjertesvigt.
Man kan også have andre hjertesymptomer:
Hjertebanken, enten fordi hjertet er stresset, eller fordi man har en hjerterytmeforstyrrelse.
Svimmelhed som typisk skyldes lavt blodtryk.
LÆS ARTIKEL: Symptomer på hjertesvigt
TAG TESTEN: Tjek dine symptomer og se om du er velbehandlet for hjertesvigt
Inddeling af sygdomsgrad: NYHA-skala
Åndenød er et vigtigt symptom på hjertesvigt, og man har derfor lavet en funktionsskala til at beskrive, i hvilken grad man oplever åndenød. Skalaen NYHA I-IV (The New York Heart Association klasse).
NYHA I: Ingen begrænsninger eller symptomer ved almindelig fysisk aktivitet.
NYHA II: Ingen symptomer i hvile eller ved lettere anstrengelse, men nogen grad af åndenød, træthed, hjertebanken – mere end forventet - ved moderat fysisk aktivitet som trappegang til 2. sal, havearbejde, støvsugning, bære tunge ting.
NYHA III: Ingen symptomer i hvile, men blot ved let fysisk aktivitet som påklædning eller gang i fladt terræn giver udmattelse, åndenød, evt. hjertebanken eller brystsmerter.
NYHA IV: Symptomer i hvile, som forværres ved fysisk aktivitet
Hvordan stiller lægen diagnosen hjertesvigt?
Diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien kombineret med en række undersøgelser, som omfatter:
Blodtryk og puls som fortæller noget om hjertets funktion.
Hjerte-lunge stetoskopi kan for eksempel afsløre, om der er væske i lungerne eller mislyd ved hjertet.
Hjertekardiogram (elektrokardiogram, EKG), der giver information om hjerterytme og eventuelt forandringer i hjertet.
Blodprøver der kan vise noget om årsagen til symptomerne.
Et røntgenbillede af brystkassen vil vise, om der er væske i lungerne.
En ultralydsskanning af hjertet, ekkokardiografi, hvor man dels vurderer hjertets pumpefunktion, dels undersøger for mulige årsager til hjertesvigt såsom hjerteklap-problemer, tegn på blodprop og andet.
Hjertets pumpefunktion beskrives oftest ud fra den procentdel blod, som hjertet pumper ud i forhold til den mængde det af det blod, der løber ind i hjertet. Det kaldes uddrivningsfraktionen eller EF (fra engelsk: Ejection fraction). Pumpefunktionen inddeles i:
Normal funktion: uddrivningsfraktion på cirka 60 procent.
Let nedsat funktion: uddrivningsfraktion på 45-60 procent.
Moderat funktion: uddrivningsfraktion på 40-45 procent
Svært nedsat funktion: uddrivningsfraktion på mindre end 35-40.
En særlig blodprøve – NT-proBNP - er egnet til at sige noget om hjertesvigt. Hvis BNP-koncentrationen i blodet er normal, er det mest sandsynligt, at man ikke har hjertesvigt. Omvendt kan man godt have forhøjet BNP uden at have hjertesvigt.
Der kan være behov for yderligere undersøgelser, hvor man undersøger for kranspulsåresygdom/blodprop i hjertet og hjerterytmeforstyrrelser.
LÆS ARTIKEL: Sådan stilles diagnmosen hjertesvigt
Hvordan behandles hjertesvigt?
Når man får diagnosen hjertesvigt, tilbydes man et behandlingsforløb i en hjertesvigtklinik, hvor læger og sygeplejersker planlægger og gennemfører behandling med medicin og eventuelt pacemaker/ICD samt tilbyder læring om hjertesvigt og livsstilsændring.
LÆS ARTIKEL: Medicinsk behandling af hjertesvigt
LÆS ARTIKEL: Pacemaker, ICD, hjertetransplantation og hjertepumpe ved hjertesvigt
Undersøgelser har vist, at den bedst mulige hjertesvigtsbehandling mindsker sygeligheden, antallet af indlæggelser og risikoen for at dø af hjertesvigt. Sidstnævnte drejer sig om nogle veldokumenterede effekter af især tre stof grupper kaldet RAS (renin-angiotensin-system)-inhibitorer, betablokkere og aldosteron-blokkere, men der er flere behandlingstyper, som kan forbedre prognosen, blandt andet pacemakere. Det er imidlertid vigtigt, at man samarbejder med lægen om behandlingen for at nå de anbefalede behandlingsmål og få den ønskede livsforlængende effekt, samtidig med at der tages hensyn til eventuelle bivirkninger.
Hvilken medicin anvendes til behandling af hjertesvigt?
Forskellig medicin benyttes dels til symptombehandling, dels er der en række produkter, som har vist sig at være gavnlige for prognosen på lang sigt.
Symptombehandling
Symptombehandlingen foregår primært med vanddrivende midler (diuretika). Disse midler hjælper kroppen af med overflødig væske og salt, så belastningen i blodkarrene nedsættes. Nogle vanddrivende piller er tilsat saltet kalium, da nyrerne udskiller forholdsvis meget kalium, når man behandles med vanddrivende medicin. Alternativt kan man være nødt til at tage kaliumtabletter ved siden af.
Livsforlængende behandling
Den livsforlængende medicinske behandling består af de nedenstående stofgrupper, der har forskellige mekanismer. Disse præparater skal tages resten af livet og doseres op til maksimale doser, som i store studier er blevet påvist at have bedst effekt.
ACE-hæmmere og Angiotensin II blokkere (RAS-inhibitorer):
Hæmmer dannelsen af nogle hormoner i kroppen, der får blodkarrene til at trække sig sammen. Det betyder, at pulsårerne i hele kroppen udvides og blandt andet derved aflaster hjertet. Samtidig dæmpes nogle af de kredsløbshormoner, der ellers stresser hjertet.
ARNI (Angiotensin Receptor Neprilysin Inhibitor):
ARNI er et nyt lægemiddel, som kombinerer to stoffer; angiotensin II receptor blokkere, som nævnt ovenfor, kombineret med neprilysinhæmmere, der øger kroppens afstressende hormoner, udvider blodkarrene og øger udskillelsen af salte og væske.
Beta-blokkere:
Beta-blokkere er en gruppe af lægemidler, der blandt andet dæmper kroppens stressreaktioner og sænker puls og blodtryk, hvilket medfører, at hjertet bedre fyldes med blod og ikke har behov for så meget ilt. Betablokkere har derfor også en aflastende effekt på hjertet.
Spironolakton:
Hæmmer et hormon i kroppen (Aldosteron), hvilket medfører en større udskillelse af salte og dermed væske fra blodet. Aldosteron-hæmmer har også en positiv påvirkning af hjertets muskulatur.
Andet:
Nogle patienter vil også have gavn af nogle andre præparater. Patienter med en gennemsnitspuls over 70 kan blive hjulpet af medicin med det virksomme stof Ivabradin (en sinusknude-hæmmer). Nogle kan også have gavn af præparater med det virksomme stof Digoxin.
Herudover kan andre medicinske behandlinger være nødvendig afhængig af årsagen til hjertesvigt.
LÆS ARTIKEL: Medicinsk behandling af hjertesvigt
Hvilke bivirkninger kan man opleve?
En stor udfordring ved behandlingen er, at et svækket hjerte ikke tåler fulde doser fra starten og derfor skal sættes op i dosis (optitreres) over uger til måneder. Selv her kan en del patienter opleve bivirkninger såsom nyrepåvirkning og forhøjet kalium, træthed, tungsind, potensproblemer, svimmelhed mm. De fleste bivirkninger skyldes behandling med betablokker, men kroppen vænner sig til behandlingen over flere måneder, hvorefter de fleste tåler behandlingen uden betydende bivirkninger.
Lavt blodtryk er normalt hos hjertesvigtpatienter, dels på grund af sygdommen, dels på grund af medicinen. Det kan give problemer med bivirkninger i form af svimmelhed og træthed.
Nedsat nyrefunktion er ofte et led i sygdommen, men falder nyrefunktionen under behandling, skal man overveje, om det er medicin påvirkning – især opmærksom på ACE hæmmere/Angiotensin II blokkere eller Spironolakton. Det kan også skyldes dehydrering på grund af for kraftig vanddrivende behandling. I så fald vil man trappe ned eller ophøre med medicinen.
Ved for højt kaliumniveau i kroppen vil man justere den vanddrivende behandling og kalium tilskud, og hvis nødvendigt justere behandlingen med aldosteron-blokkere/ ACE-hæmmere og Angiotensin II blokkere.
Urinsyregigt forekommer også regelmæssigt og er forårsaget dels af sygdommen, dels af vanddrivende behandling. I perioder med udbrud behandles med smertestillende.
Potens- og samlivsproblemer er ligeledes et hyppigt fænomen, som dels forårsages af sygdommen, dels kan medicinen medføre det. Behandling med anden (potensstimulerende) medicin er mulig, og ellers tal med lægen.
Tungsindighed og depressive følelser kan også forekomme. Man kan føle sig tynget af bekymring for fremtiden, føle sig skyldig og belastende for pårørende, og lignende. Det er vigtigt at nævne dette for lægen, så det bliver håndteret.
LÆS OM BIVIRKNINGER I ARTIKLEN: Medicinsk behandling af hjertesvigt
Hvad er en pacemaker?
En pacemaker er en lille enhed, der opereres ind under kravebenet og via en ledning sender elektriske impulser til hjertet, så hjertets funktion forbedres.
I visse tilfælde, særligt hos patienter med svær hjertesvigt på baggrund af blodprop i hjertet, kan det være aktuelt at indoperere en speciel type pacemaker – en ICD (Implantable Cardioverter Defibrillator) - på grund af øget risiko for livstruende hjerterytmeforstyrrelse. En ICD fungerer som en slags vågekone, der registrerer og behandler eventuelle farlige rytmeforstyrrelser, som er hyppigere hos patienter med svær hjertesvigt end raske voksne. Hos mange vil den aldrig blive aktiveret, mens den kan være livreddende for andre.
I visse tilfælde kan hjertesvigt behandles med en særlig avanceret pacemaker (biventrikulær pacemaker). Det er de færreste patienter med hjertesvigt, som vil have glæde af en avanceret pacemaker. Det er en specialistopgave at finde de patienter, som bør have en avanceret pacemaker. Det er en pacemaker, der helst skal være aktiv hele tiden, fordi den pacer venstre hjertekammer fra flere punkter, så der er synkron sammentrækning og dermed bedre hjertepumpefunktion. Denne behandling har vist sig at forbedre overlevelsen hos visse typer patienter. Om man som patient er kandidat til denne behandling afhænger af en kombination af symptomer og resultaterne fra både hjerte-kardiogram (EKG) og ultralydsskanning.
LÆS ARTIKLEN: Pacemaker, ICD, hjertetransplantation og hjertepumpe til behandling af hjertesvigt
Hvordan kan man forebygge hjertesvigt?
Har man en sygdom, der kan forårsage hjertesvigt, er det vigtigt, at den behandles ordentligt. Så er risikoen for at udvikle hjertesvigt meget mindre.
Hvad kan man selv gøre?
Målet er, at man skal leve så normalt og godt et liv som muligt, dog med en bevidsthed og nogle rutiner, der sikrer, at ens hjertesvigt er mest mulig under kontrol.
Udover at tage sin medicin og få behandlet udløsende årsager er det vigtigt at være opmærksom på symptomer som vægtøgning, blodtryk og puls, åndenød, hævede ben eller andre tegn på væskeophobning, eventuelt føre en dagbog og bruge disse informationer til medicinændring – i samråd med lægen.
Desuden skal man overveje mulige livsstilsændringer. Al form for motion, kostregulering, rygestop, mådeholdent alkoholforbrug og lignende tiltag er meget vigtige.
Regelmæssig motion anbefales. Som hovedregel er der ingen begrænsninger, medmindre det er sagt specifikt af lægen. Det er dog fornuftigt at træne, så man gradvist kommer i bedre form med regelmæssig pulsstigende træning. Reglen er, at man gerne skal motionere flere gange om ugen på et niveau, der er anstrengende for kroppen, men føles acceptabelt. Mærk selv efter, hvor din grænse går.
[LÆS ARTIKLEN: At leve med hjertesvigt][007594 ]
Vær opmærksom på, at man skal undgå nogle former for medicin, både smertestillende og nogle særlige hjertepiller. Gigtmedicin (som kaldes NSAID og COX-2-hæmmere) nedsætter nyrefunktionen og holder salt og vand tilbage i kroppen, og længere behandling er også forbundet med en dårligere prognose og kan derfor ikke anbefales. Spørg lægen, hvis du er i tvivl.
Udsigt for fremtiden
Hjertesvigt er almindeligvis en fremadskridende sygdom med øget risiko for at blive mere syg, blive indlagt og for at dø tidligere. En effektiv behandling kan dog bremse sygdommen og forbedre livskvaliteten betydeligt. Risikoen for forværring og død er meget forskellig afhængig af en masse faktorer, så som alder, hvor udtalt sygdommen er (symptomer og hjertefunktion), om man tåler hjertesvigtbehandling, om man fejler andre sygdomme som sukkersyge, nyresygdom, lungesygdom og lignende.
Læs flere artikler om hjertesvigt
OVERSIGT: Alle artikler om hjertesvigt
Videoer om hjertesvigt
Jeg tænkte bare, at jeg var doven
"Jeg tænkte bare, at jeg var doven". Ordene kommer fra 53-årige Christian Schou, som for tre år siden fik konstateret svær hjertesvigt. I videoen nedenfor fortæller han om de symptomer, han ignorerede i mange år.
Mit liv med hjertesvigt
Christian Schou, 53 år, fik konstateret svært hjertesvigt for tre år siden. I dag har han det bedre, end han har haft det i mange år. Her fortæller han om sin kamp for at nå dertil.
Hjertesvigt rammer også rårørende
Hjertesvigt kan vende op og ned på hverdagen - også for de pårørende. Mød to erfarne sygeplejersker, der fortæller om de bekymringer, begrænsninger, forbudte følelser og nye relationer, der kan blive en stor del af livet.