Diagnosen hjertesvigt sætter ikke nødvendigvis en stopper for rejseplanerne eller retten til at køre bil, men det er vigtigt at være opmærksom på visse regler – især hvis man er meget mærket af sygdommen.
Sygeplejerske Pernille Monsrud Strauss fra Hjerteforeningen fortæller her, hvad man skal være opmærksom på, når man skal ud at rejse, og hvad der kræves for, at man fortsat må sætte sig bag rattet i sin bil.
Husk forhåndsgodkendelse fra forsikringen
Man kan sagtens tage på ferie, selvom man har hjertesvigt. Der er dog nogle forhold omkring forsikring, som man skal have styr på i god tid, før man tager afsted.
Om Pernille Monsrud Strauss
Sygeplejerske Pernille Monsrud Strauss sidder til daglig som rådgiver i Hjerteforeningens afdeling i Århus. Her rådgiver hun Hjerteforeningens medlemmer om hjertesvigt og andre hjertesygdomme.I denne artikel kan du få et indblik i nogle af de ting, man skal være opmærksom på, når man har fået diagnosen hjertesvigt. I Hjerteforeningens rådgivning kan du få specifik rådgivning om netop din situation. Du kan også besøge Hjerteforeningens om hjertesvigt Hjertesvigt.dk
Det blå EU-sygesikringskort dækker rejser i EU-lande samt Norge, Island, Lichtenstein og Schweitz. Man er kun dækket på samme vilkår som borgere i det land, man rejser til. Hvis man eksempelvis rejser til et land, der har egenbetaling på indlæggelse eller på den medicin, man får brug for, så skal man selv betale, hvis man får brug for det. Det blå EU-sygesikringskort dækker kun, hvis lægen, tandlægen eller sygehuset er tilknyttet den offentlige sygesikring i landet. Det blå sygesikringskort dækker ikke udgifterne til hjemtransport. Læs mere: Det blå EU-Sygesikringskort
Mange tegner derfor en privat rejseforsikring. Her skal man dog være opmærksom på, at man skal søge om forhåndsgodkendelse hos forsikringsselskabet, hvis man har fået ændret sin medicindosis, været indlagt, blevet undersøgt eller opereret, eller der på anden vis har været forandringer i ens sygdomsforløb/helbredstilstand inden for de seneste to måneder, eller afventer en behandling eller undersøgelse. Skal man på en oversøisk rejse til eksempelvis USA, kræver nogle selskaber forhåndsgodkendelse, hvis der er sket ændringer i sygdomsforløbet op til et halvt år forud for rejsen.
Nogle selskaber stiller krav om en helbredserklæring fra 70-års alderen, og enkelte selskaber stiller krav om forhåndsgodkendelse, hvis man har en kronisk sygdom, uanset om der har været forandringer i sygdomsforløbet eller ej. Derfor skal man altid tjekke de konkrete regler i det selskab, man tegner rejseforsikring hos.
Pak medicin og medicinliste i håndbagagen
Der er som udgangspunkt ikke nogen problemer med at tage sin medicin mod hjertesvigt med sig på rejsen, da medicinen ikke indeholder euforiserende stoffer. Det gør andre typer medicin som for eksempel sovemedicin og stærk smertestillende medicin til gengæld, og her har man selv ansvaret for at sikre sig, at man tager medicinen med til landet på lovlig vis.
Læs mere: Medicin med euforiserende stoffer og rejser til udlandet
Det er vigtigt at huske en opdateret medicinliste, for hvis man eksempelvis mister sin medicin på turen eller bliver indlagt, kan den hjælpe lægerne til hurtigt skabe et overblik over, hvilken medicin man får.
Som udgangspunkt vil det være bedst at placere medicinen i sin håndbagage. Dels kan nogle typer medicin ikke tåle den kulde, der er i bagagerummet på en flyvemaskine, og dels undgår man at havne i en uheldig situation, hvis bagagen ryger om ombord på det forkerte fly.
Tre gode råd til flyveturen
Som udgangspunkt er det ikke farligt at sætte sig på et fly, selvom man har fået diagnosen hjertesvigt – hvis bare man er stabil. Det vil sige, at man er velbehandlet og hverken har problemer med væskeophobninger eller med at få luft. Tommelfingerreglen er, at hvis man kan gå ombord på flyet, så kan man også tåle flyveturen. Er man i tvivl om, hvorvidt man kan klare det, kan man altid spørge sin hjertelæge. Man skal bare huske, at lægens udsagn IKKE fungerer som en forhåndsgodkendelse rent forsikringsmæssigt.
Ved længere rejsetid i siddende stilling, kan man få hævede ankler/ben og nogle gange muskelkramper. De tre nedenstående råd er derfor vigtige at følge – især hvis man skal på en længere flyvetur.
- Tag støttestrømper på – strømperne kan forbedre venepumpens funktion, det vil sig hjælpe med at pumpe blodet fra benet tilbage mod hjertet.
- Lav venepumpeøvelser. Ligesom støttestrømperne kan øvelserne hjælpe blodomløbet med at lede blodet tilbage til hjertet.
- Rejs dig op, og bevæg dig som det nu er muligt i flyet, så du får cirkulation i blodomløbet i benene.
Placering i NYHA-klasse afgør om man må køre bil
Når man får diagnosen hjertesvigt, vil man blive indplaceret i det, der kaldes en NYHA-klasse, og som beskriver, hvor aktiv man kan være uden at få åndenød eller andre symptomer. Skalaen rummer fire klasser (NYHA I-IV), som går fra ingen symptomer ved almindelig fysisk aktivitet til mærkbare symptomer, selv når man er i hvile. Læs mere om NYHA-klasser i artiklen om hjertesvigt.
NYHA-klasse I-II:
Ingen restriktioner vedrørende gruppe 1 kørekort, med mindre man har været besvimet eller har mange symptomer.
Ingen restriktioner vedrørende gruppe 2 kørekort, hvis man har en pumpefunktion på over 35 procent og kan bestå en arbejdstest.
NYHA-klasse III:
Ingen restriktioner vedrørende gruppe 1 kørekort, med mindre man har været besvimet eller har mange symptomer.Man kan ikke bevare, forny eller få udstedt et gruppe 2 kørekort.
NYHA-klasse IV:
Man kan ikke bevare, forny eller få udstedt sit gruppe 2 kørekortLæs mere: gruppe 1 og 2 kørekort.
Har man en såkaldt ICD-pacemaker gælder særlige regler.
Læs mere: Retningslinjer for udstedelse af kørekort hos patienter med hjertelidelser
Læs flere artikler om hjertesvigt på Netdoktor