Mange mennesker med hjertesvigt lider også af andre sygdomme. Disse sygdomme kan enten være den direkte årsag til hjertesvigt eller forværre symptomerne ved hjertesvigt, forringe livskvaliteten eller øge risikoen for at dø af hjertesvigt.Det, at man også har andre sygdomme, kan påvirke eller vanskeliggøre behandlingen af kronisk hjertesvigt.
Man ved ikke meget om, hvordan patienter med kronisk hjertesygdom og samtidig anden sygdom behandles bedst muligt, da de typisk ikke indgår i videnskabelige studier.
Mange sygdomme, som ofte optræder hos personer med hjertesvigt, håndteres i andre specialiserede afdelinger eller ambulatorier, som følger "egne retningslinjer". For hjertelægen er det derfor vigtigt at kende til de overordnede behandlingsprincipper for eksempel sukkersyge (diabetes) – og tilsvarende vigtigt for diabeteslægen at kende til de vigtigste principper for behandling af hjertesvigt.
Sukkersyge (diabetes) når man har hjertesvigt
Mange personer med hjertesvigt har uerkendt diabetes eller forstadier til diabetes. Omvendt har mange patienter med diabetes hjertesvigt. Symptomerne på hjertesygdom kan være anderledes eller mindre typiske hos patienter med diabetes, hvilket kan vanskeliggøre eller forsinke, at man får stillet diagnosen. Hvis man har hjertesvigt, bør man undersøges for diabetes mindst en gang om året.
Diagnosen stilles ved blodprøver – enten i forbindelse med at hjertesvigtdiagnosen stilles eller senere i forbindelse med det ambulante kontrolforløb.
Den såkaldte "sladreprøve" (langtidsblodsukker, HbA1c) viser, hvordan blodsukkerniveauet har været de seneste 8-12 uger. En værdi over 48 mmol/mol (eller 6,5%) betyder, at man har diabetes.
I sjældne tilfælde kan HbA1c ikke anvendes, og man kan i stedet måle faste-blodsukker. En værdi over 7,0 mmol/l viser også, at man har diabetes.
Nogle patienter vil ligge i "gråzonen". Her kan diagnosen stilles ved en såkaldt sukkerbelastnings-test.
Både diabetes type I og type 2 diabetes forekommer hyppigt.
En person med diabetes og hjertesvigt har højere risiko for at dø end person uden diabetes, men til gengæld også større gevinst ved intensiv behandling af hjertesygdommen.
Et vigtigt indsatsområde er behandling af risikofaktorer, hvilket vil sige tilstande, som kan påvirke både diabetes og hjertesygdom i uhensigtsmæssig retning.
Forhøjet blodtryk skal behandles, og målet for behandlingen er et blodtryk på eller under 130/80 mm Hg.
Forhøjet kolesteroltal bør behandles. Overordnet er målet at bringe LDL-kolesterol ned under 1,8 mmol/l
Selve diabetessygdommen behandles med diabeteskost, motion og forskellige typer medicin, som sænker blodsukkeret eller øger mængden af insulin i blodet. Førstevalget hos patienter med hjertesvigt er Metformin, men en del af dem, der har påvirket nyrefunktion tåler ikke behandlingen. Da vil man i mange tilfælde vælge at behandle med insulin, andre former for tabletbehandling eller kombinationer heraf. Det generelle behandlingsmål er at bringe langtidsblodsukker (HbA1c) under 53 mmol/mol (6,5%), men ofte må man acceptere lidt højere værdier på grund af risiko for episoder med lavt blodsukker.
Forhøjet blodtryk (Hypertension)
Forhøjet blodtryk kan enten være den direkte årsag til hjertesvigt eller forekomme som en selvstændig tilstand hos en person med hjertesvigt. Hvis ikke blodtrykket er tilstrækkeligt behandlet med den medicin, som gives for hjertesvigt-tilstanden (generelt
Læs mere om forhøjet blodtryk
Lungesygdom
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) forekommer meget hyppigt hos personer med hjertesvigt. Typisk er sygdommen udløst af tobaksrygning, og rygestop er et vigtigt element i behandlingen, der skal bedre symptomer i form af åndenød og træthed.
Når man både er syg i hjerte og lunger, vil disse symptomer være mere udtalte.
Ud over hjertesvigtmedicin vil man ofte have brug for en del medicin, typisk som medicin som skal indåndes. Ved de sværere tilfælde af KOL kan der blive behov for "kure" med binyrebarkhormon, som kan forværre tendensen til væskeophobning. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at øge doser af vanddrivende medicin i en periode.
Medicin mod KOL skal tilpasses den enkelte patient.
Ganske få patienter med KOL tåler ikke betablokkere, som er en vigtig del af hjertesvigt-behandlingen. Ved meget svær KOL, hvor lungerne ikke kan ilte blodet tilstrækkeligt, kan der udvikle sig en særlig hjertesvigttilstand, hvor de højresidige hjertekamre påvirkes (cor pulmonale). Tilstanden er alvorlig og vil i de fleste tilfælde medføre en udtalt tendens til åndenød og væskeophobning i bughule og ben. Behandlingen er primært vanddrivende medicin, men også tilførsel af ilt på næsekateter kan i mange tilfælde mindske symptomerne.
Læs flere artikler om KOL
Søvnapnø
Søvnforstyrrelser ses ofte hos personer med hjertesvigt. Søvnapnø er en søvn-sygdom, hvor uregelmæssig snorken afløses af "stille" perioder af mange sekunders varighed. Personen kæmper for at få luft med kraftige vejrtrækningsbevægelser, men får ikke luft i lungerne. Et kraftigt snork afbryder disse stille perioder og gør, at man vågner i få sekunder. Den afbrudte søvn vil medføre udtalt træthed i dagtiden, hovedpine og manglende energi.Tilstanden er meget belastende for hjerte- og kredsløb, især når man samtidig lider af hjertesvigt.
Ved mistanke om søvnapnø bør man derfor henvises til yderligere undersøgelse på sygehuset. Diagnosen stilles ved, at man sover med forskelligt udstyr påmonteret kroppen, og samtidig vil man kunne vurdere om man er egnet til behandling med CPAP (Continous Positive Airway Pressure). CPAP-apparatet blæser luft med et lille overtryk ind i luftvejene, som derved holdes åbne. Vejrtrækningen bliver derved normal, og man holder op med at snorke. De fleste oplever væsentlig mindre træthed og mere energi. Behandlingen er i princippet livslang.Der findes ingen effektiv medicinsk behandling mod søvnapnø.
Læs mere om søvnapnø
Urinsyregigt (Artritis Urica, Podagra)
Anfald af urinsyregigt ses meget hyppigt hos personer med hjertesvigt. Sygdommen skyldes, at der aflejres urinsyrekrystaller i leddene, oftest storetåens grundled, men også knæ, skuldre eller håndled kan rammes. I 90% af tilfældene skyldes tilstanden, at indholdet af urinsyre i blodet er forhøjet, fordi udskillelsen gennem nyrerne er nedsat. Denne tilstand kan udløses eller forværres af behandling med vanddrivende medicin, men også af andre tilstande som forhøjet blodtryk eller sukkersyge.
Et anfald af urinsyregigt er meget smertefuldt.
Hos ikke-hjertesyge patienter er behandlingen smertestillende med NSAID-præparater, men disse præparater må ikke anvendes til patienter med hjertesvigt. I stedet kan anvendes Colchicin eller binyrebarkhormon som indsprøjtning i det syge led.
Forebyggende behandling med Colchicin eller Allopurinol er vigtig, når det akutte anfald er overstået.
Læs mere om urinsyregigt
Impotens (Erektil dysfunktion)
Impotens er hyppigt blandt mænd med hjertesvigt.Tilstanden er ofte en følge af selve hjertesvigtsygdommen, det samme gælder angst og depression. Impotens kan dog også opstå som følge af behandlingen af hjertesvigt. Især kan vanddrivende behandling, betablokkere og spironolakton udløse eller forværre tilstanden.
I samråd med en læge/sygeplejerske kan man eventuelt forsøge at skifte til et andet medikament, hvilket kan være tilstrækkeligt hos nogle. Det er også vigtigt at få rådgivning om, hvordan man kan justere sin livsstil, især rygestop er essentielt.
Medicinsk behandling kan komme på tale og da typisk i form af tabletbehandling. Viagra, Levitra og Cialis er alle virksomme præparater, som typisk tåles godt uden betydende bivirkninger.Præparaterne må dog ikke benyttes hvis man samtidig er i behandling med langtidsvirkende nitroglycerin-præparater (Imdur, Isodur, Fem-Mono Retard)
Læs mere om impotens
Overvægt
Overvægt kan i sig selv medføre hjertesvigt. Paradoksalt nok er det dog i nogle studier vist, at personer med hjertesvigt og let-moderat overvægt lever længere med hjertesvigt end personer, som er normal- eller undervægtige. Aggressivt vægttab anbefales derfor ikke til personer med BMI 35 kg/m2 vil et vægttab mindske symptomer som træthed og åndenød. Samtidig vil det nedsætte risikoen for følgesygdomme som for eksempel diabetes.
Ikke-planlagt vægttab ved svære former for hjertesvigt (kardiel kakeksi) er et alvorligt symptom og ses typisk i slutfasen af sygdommen.
Læs flere artikler om overvægt
Læs flere artikler om hjertesvigt
OVERSIGT: Alle artikler om hjertesvigt
Videoer om hjertesvigt
Jeg tænkte bare, at jeg var doven
"Jeg tænkte bare, at jeg var doven". Ordene kommer fra 53-årige Christian Schou, som for tre år siden fik konstateret svær hjertesvigt. I videoen nedenfor fortæller han om de symptomer, han ignorerede i mange år.
Der er også gode ting i alting
"Der er også gode ting i alting", siger 73-årige Marit Raahauge, der her fortæller, hvordan diagnosen hjertesvigt har fået hende til at nyde livet lidt mere.
Mit liv med hjertesvigt
Christian Schou, 53 år, fik konstateret svært hjertesvigt for tre år siden. I dag har han det bedre, end han har haft det i mange år. Her fortæller han om sin kamp for at nå dertil.