Men for nogle medfører åreforkalkningen en betydende forsnævring af blodåren, og så tager det længere tid for blodet at bringe ilt ud til hjertemusklen. Under anstrengelse kan det medføre iltmangel, det giver brystsmerter og kaldes angina pectoris .
Åreforkalkning kan ses i alle pulsårer men giver særligt gener, når det opstår i hovedets, hjertets og benenes pulsårer. Symptomerne kan være meget forskellige men sygdommene skyldes grundlæggende det samme: åreforkalkning. Årsagerne til åreforkalkning er mange, som brikkerne i et puslespil, hvor man kender nogle årsager, der fremmer åreforkalkningen, de kaldes risikofaktorer, andre brikker er endnu ukendte. Hvis man har flere risikofaktorer bliver risikoen større men øges mere end hvis man lægger de enkelte risici sammen,- den enkelte risikofaktor forstærker den skadelige virkning af andre risikofaktorer.
Køn
Kvinder får typisk sygdommen 5-7 år senere end mænd, årsagen er formentlig at kvinder er beskyttet af de kvindelige kønshormoner. Når kvinder kommer i overgangsalder, nærmer risikoen sig mænds.
Alder
Åreforkalkningssygdom ses oftere desto ældre man bliver på grund af den gradvise forværring i åreforfedtningen.
Arv
I nogle familier ses åreforkalkningssygdom i en yngre alder (35-45 års alder). Det skyldes ofte, at man har arvet en fejl i sine arvelige anlæg fra sin far eller mor. Det kan for eksempel skyldes, at man har ”familiær hyperkolesterolæmi”. Det betyder, at man har en forhøjet kolesterolmængde i blodet specielt af det ”lede” kolesterol LDL.
LDL kaldes det lede kolesterol fordi det ophobes i karvæggen, mens det ”hyggelige” kolesterol kan fjerne kolesterol fra karvæggen og dermed mindske fedtophobningen i blodårerne. En stor mængde LDL i blodet medfører, at der også opstår en stor mængde LDL i karvæggen og dermed øget åreforfedtning. Hvis man er i familie med nogle, der i en alder under 55 år for mænd og 65 år for kvinder har fået åreforkalkningssygdom, kan det være en god idé at få målt sit kolesteroltal. Højt kolesteroltal kan behandles med diæt, motion og medicin.
Sukkersyge
Patienter med sukkersyge har større risiko for at få betydende åreforkalkning men det vides også at god behandling af sygdommen kan mindske risikoen. Patienter med type 2 sukkersyge (også kaldet gammelmands-sukkersyge) har ofte også andre risikofaktorer som overvægt, forhøjet blodtryk og kolesterol i blodet, som bidrager til en øget risiko for hjertekarsygdom.
Forhøjet kolesterol i blodet
Den mængde fedt, der er i blodet, afspejler hvor meget fedt, vi spiser, med mindre man har en af de sjældne sygdomme i fedtstofskiftet.
Blandt asiater, hvor den typiske kost er fedtfattig, er kolesterolindholdet meget lavere end i den vestlige verden, hvor vi spiser mange mælkeprodukter og kød.
Ikke al fedt er usundt, man skelner mellem det mættede og det umættede fedt. Det sunde umættede fedt findes i fisk og flydende fedt. Man skal generelt undgå fedt fra firbenede dyr, hvis man skal sænke sit kolesteroltal. Afhængig af hvor usundt, man spiser, kan man typisk sænke sit kolesteroltal med 20 procent ved kostændringer. Hos raske anbefaler man et total-kolesterol under 5 mmol/l, hvis man har hjertekarsygdom er grænserne lavere. Risikoen ved et højt fedtindhold i væggen af blodårerne er, at det kan medvirke til forsnævring af blodåren samt medføre en blodprop , hvis der går hul på blodåre væggens fedt. En sådan skade opfattes af blodets celler, som hvis man for eksempel får en blødning, der dannes en prop for at lukke defekten.
Rygning
Rygning er en af de mest betydningsfulde risikofaktorer for udvikling af hjerte-kar-sygdom på grund af åreforkalkning. Ikke desto mindre er den præcise skadelige virkning af, hvordan rygning øger åreforkalkningen uafklaret.
I cigaretrøg er fundet over 4000 skadelige stoffer, men præcis hvilke, der forårsager skaden på blodårerne, vides ikke. Hos rygere ses, at blodpladerne lettere bindes sammen, så de danner en blodprop, derudover måles en større mængde af celler, der fremmer åreforkalkningen i blodet. Det kan altid betale sig at stoppe rygning. Selv langtidsrygere har hurtig effekt af rygestop. Allerede efter et år har eks-rygeren halveret sin risiko for hjerte-kar-sygdom i forhold til den, der fortsætter. Langtidsvirkningen af nikotinerstatning som tyggegummi er endnu, uvis men helt sikkert bedre end at fortsætte rygning.
Manglende motion
Manglende motion eller fysisk inaktivitet er en betydende risikofaktor både for at få hjerte-kar-sygdom men også for at forværre eksisterende hjertesygdom.
Der er mange forskellige gunstige virkninger af fysisk træning på blodårer og hjertet. Det sænker niveauet af stresshormoner i blodet, sænker blodtryk og puls i hvile, øger ”det hyggelige kolesterol” HDL samt bedre regulering af sukkerstofskiftet.
For at opnå effekten af fysisk træning skal man træne 30 minutter om dagen med en anstrengelsesgrad, så man kan snakke i korte sætninger - eller alternativt 20 minutter tre gange om ugen, men så skal det være mere anstrengende. Hvis man er utrænet, bør man altid starte mere forsigtigt.