Definition |
Betegnelsen eller diagnosen 'Dyb Vene Trombose' dækker over blodprop i de dybe vener, typisk på benet (læggen), men kan forekomme andre steder også. Her beskrives det typiske forløb for blodprop i benet. |
|
Skade/ symptomer som får personen til at søge læge |
Pludselige smerter i læggen. Der kan ses hævelse og misfarvning. |
|
Klinisk diagnose |
Ved klinisk mistanke om blodprop i benet (typiske symptomer) henvises patienten med henblik på akut udredning/ behandling. Diagnosen kan kun med sikkerhed stilles, når der foreligger parakliniske undersøgelser. Der kan dog opstartes relevant behandling, hvorefter patienten kan få foretaget relevante undersøgelser dagen efter. |
Læge |
Henvisning/ visitation og brev til patienten |
Patienten henvises via egen læge eller skadestuen. |
|
Modtagelse |
Ved ankomst laves en primær vurdering ud fra en række parametre, der skal afgøre, om patienten skal startes i akut medicinsk behandling.De ting der øger sandsynligheden for dyb venetrombose er;• Immobilitet• Eksisterende kræftsygdom• Ømhed langs de dybe vener• Tidligere tilfælde af dyb venetrombose• Hævelse af læggen (omfang 3 cm større end modstående side) |
Læge/ sygeplejerske |
Undersøgelser |
Ved modtagelse på sygehuset tages blodprøver (særligt med henblik på D-dimer). Hvis blodprøven er forhøjet, laves en ultrallydsscanning af læggen for at se en eventuel blodprop. |
Læge |
|
En risiko ved blodprop i benet er, at trombemateriale (materiale fra blodproppen) kan løsrives og forårsage en lungeemboli (blodprop i lungen). Patienter med åndenød bør derfor undersøges for dette. |
|
Behandling |
Den akutte behandling består i blodfortyndende behandling med injektioner. Samtidig opstartes en tabletbehandling (AK-behandling), der har til formål at nedbringe risikoen for dannelse af nye blodpropper. Tabletbehandling følges med måling af INR, og patientens målværdi er mellem 2 og 3. Når INR er i niveau, stoppes injektionerne. |
Læge/ sygeplejerske |
|
Tabletbehandlingen (AK-behandlingen) opretholdes i 6 måneder. |
|
|
Ved gentagne blodpropper i benet kan der blive tale om livslang behandling. Patienten kan i tillæg benytte støttestrømpe i efterforløbet. |
|
Kontrol/opfølgning |
Såfremt patienten har positiv D-dimer, men normal ultralyds- undersøgelse, gentages ultralyds- scanningen efter 1 uge. Hvis fortsat normal, afsluttes behandlingen. |
|
|
Ved afslutning af tabletbehandling efter 6 måneder tilbydes sædvanligvis en kontrol. |
|
Brugte forkortelser: |
|
----- |
D-dimer |
Blodprøve der bl.a. er forhøjet ved trom-bo-emboliske events. Er lettest at tolke når den er normal idet man så kan ude-lukke DVT. En forhøjet værdi kan skyldes mange årsager, og skal derfor suppleres med ledsagende undersøgelser. |
AK-behandling |
Anti-Koagulations-behandling er en tabletbehandling, der sigter mod at nedbringe risikoen for dannelse af nye blodpropper. |
INR |
INR betyder "International Normalised Ratio". INR beskriver hvor lang tid det tager for patientens blod at størkne i forhold til ubehandlede personer. En INR-værdi på 2 angiver således at man er 2 gange så lang tid om at størkne sit blod. |