Hjerte-kar-sygdom er betegnelsen for den åreforsnævring, som særligt rammer hjertet og hjernen. Sygdommen har i årevis været betragtet som en mandesygdom, men i takt med at kvinderne har overtaget mændenes livsstil, er forekomsten af hjerte-kar-sygdom blandt kvinder også steget. Hvert år dør ca. 10.000 danske kvinder af hjerte-kar-sygdom, svarende til en tredjedel af alle dødsfald.
Hvad er hjerte-kar-sygdom hos kvinder?
Hjerte-kar-sygdom er betegnelsen for åreforsnævring , som opstår på grund af aflejring af kolesterol i arterierne (pulsårerne). Åreforsnævringen kan sætte sig i alle pulsårer, men rammer især hjertet, hjernen og blodforsyningen til benene. Åreforsnævringen bevirker, at der ikke kommer blod nok til de pågældende organer ved belastninger, og derved opstår der iltmangel i vævet, hvilket er smertefuldt.
Symptomerne fra hjertet er hjertekrampe (angina pectoris) eller blodprop i hjertet. Fra hjernen er det forbigående eller vedvarende lammelser eller tale- og synsforstyrrelser, og fra benene giver det smerter ved gang (claudicatio intermittens) og dårlig sårheling.
Man stiller diagnosen ved at påvise forsnævringer i hjertets kranspulsårer. Imidlertid har det vist sig, at kvinder hyppigt har de karakteristiske symptomer uden at have tætte forsnævringer i hjertets kranspulsårer. Man mener, at det skyldes sygdomme i de mindre kar, også kaldet småkarssygdom. Denne diagnose er vanskelig at stille og man har endnu ikke gode behandlingstilbud.
Hvorfor får kvinder hjerte-kar-sygdom?
For både mænd og kvinder er hjerte-kar-sygdom i høj grad forbundet med livsstil. De vigtigste risikofaktorer er:
Dertil kommer faktorer, som man selv har mindre indflydelse på, nemlig arvelige forhold, sukkersyge og forhøjet blodtryk . Endelig har psykiske og sociale faktorer også betydning, da både uddannelsesniveau, arbejdsmæssige belastninger (store krav og lav kontrol) og psykiske faktorer som depression øger risikoen for hjerte-kar-sygdom.
Depression fordobler risikoen for hjerte-kar-sygdom, og rammer kvinder dobbelt så hyppigt som mænd. Der er også dobbelt så mange kvinder, der udvikler depression i forbindelse med blodprop i hjertet, og disse kvinder har også større risiko for at få nye blodpropper eller dø af deres hjerte-kar-sygdom.
I de senere år er man blevet opmærksom på en særlig type hjertesygdom; ’broken heart syndrom’ eller tako-tsubo kardiomyopati. Dette er en akut tilstand med samme symptomer som ved en blodprop i hjertet, men hvor der ikke er påvirkede kranspulsårer, og hvor hjertet samtidig trækker sig ineffektivt sammen på en karakteristisk måde. Sygdommen er forbundet med psykisk stress og rammer i 9 af 10 tilfælde kvinder. Man ved meget lidt om årsagerne, men forløbet er oftest godartet.
Nyhedsbrev
Nyhedsbrev om forhøjet kolesterol
Vidste du, at Netdoktor har et nyhedsbrev kun om forhøjet kolesterol?
I nyhedsbrevet får du blandt andet relevant og brugbar viden om tilstanden og behandlingen og personlige historier fra andre med forhøjet kolesterol.
Læs mere og tilmeld dig nyhedsbrevet her
Hvornår får kvinder typisk hjerte-kar-sygdom?
Det naturligt forekommende østrogen har en gunstig effekt på tendensen til at udvikle åreforkalkning (arteriosklerose) og er medvirkende til, at kvinder får hjerte-kar-sygdom 6-10 år senere end mænd. Det samme gør sig ikke gældende for hormontilskud taget i forbindelse med overgangsalderen.
Hormontilskud beskytter mod knogleskørhed, men det sker på bekostning af en øget risiko for hjerte-kar-sygdom, ligesom også risikoen for brystkræft, demens og blodpropper i benene stiger. Samlet set påvirker hormontilskud ikke dødeligheden, men man anbefaler kun at benytte hormontilskud ved betydelige gener ved overgangsalderen - og da kun i en kortere periode.
Kvinder får sjældent hjertesygdom før overgangsalderen, og hvis de gør, er de ofte stærkt arveligt disponerede, er rygere eller har flere andre risikofaktorer. P-pillebrugere, som også er rygere, er i særlig risiko for hjerte-kar-sygdom.
Hvad er symptomerne på hjerte-kar-sygdom hos mænd og kvinder?
Symptomer på hjertesygdom er først og fremmest trykkende smerter i brystet, ofte med udstråling til venstre arm. Symptomerne opstår typisk ved fysisk anstrengelse eller i kulde og svinder ved hvile eller brug af nitroglycerin.
Især hos kvinder kan symptomerne være mindre typiske. Kvinder kan således have symptomer som:
åndenød
strammende fornemmelse om brystet (som en stram bh)
smerter i mellemgulvet
hjertebanken
svimmelhed
koldsved
kvalme
smerter med udstråling til ryggen, nakken eller kæben.
Der kan også blot være tale om træthed. Symptomerne vil ofte have relation til fysisk anstrengelse, men kan også komme ved psykisk stress.
Behandling af hjertesygdom hos kvinder
Udredningen og behandlingen af hjertesygdom er stort set den samme blandt mænd og kvinder. Undersøgelserne retter sig mod at finde forsnævringer på kranspulsårerne.
Flere internationale undersøgelser tyder imidlertid på, at hjertesygdom hos kvinder ikke diagnosticeres tilstrækkelig hurtigt. Det skyldes formentlig delvis, at kvinder ikke genkender symptomerne, men også at lægerne ikke har haft samme opmærksomhed på sygdommen hos kvinder. Kvinder bliver således ikke lige så ofte sendt videre til nærmere undersøgelser, og selv når der konstateres forandringer i kranspulsårerne, er der tendens til, at kvinder ikke bliver behandlet med ballondilatation i samme grad som mænd.
Også med hensyn til medicinsk behandling synes kvinder med hjertesygdom at få en mindre optimal behandling. Der er dog tale om nogle komplekse problemstillinger, og forskellene kan ikke udelukkende forklares ved mindre opmærksomhed på sygdommen hos kvinder, idet der også er forskel i alderen, symptomerne og de risikofaktorer man har, og hvordan kranspulsårerne ser ud. Kvinder har også mindre kranspulsårer, som i nogle tilfælde måske ikke er så egnede til at udføre ballonudvidelse på. Nye danske undersøgelser viser da også, at kvinder har en lige så god prognose som mænd, når de får hjertesygdom.
Et problem i behandlingen af hjerte-kar-sygdom hos kvinder er, at den er baseret på erfaringer fra behandling af midaldrende mænd. Der har været ganske få kvinder med i de fleste videnskabelige undersøgelser og det betyder, at man for nogle typer behandling ikke er sikker på at den virker lige så godt på kvinder. I Danmark gør blandt andet Hjerteforeningen opmærksom på, at det er et problem, der bør rettes op på, så man sikrer, at kvinder får den rette behandling.
Hvad kan man selv gøre?
75 procent af hjerte-kar-sygdom kan undgås ved en sund livsstil. Den sunde livsstil omfatter sund kost, som er rig på grønsager og fisk og fattig på animalsk fedt, daglig fysisk aktivitet, ingen rygning og overvægt, og i det hele taget at prøve at leve et godt liv både arbejdsmæssigt og privat.
Populært sagt skal man tage lige så godt vare på sig selv som på sin mand. Man bør desuden efter 40-års alderen få målt sit kolesteroltal og jævnligt få kontrolleret sit blodtryk . Det gælder i særlig grad, hvis man er arveligt disponeret for få hjerte-kar-sygdom - det vil sige, hvis personer i den nære familie har fået blodprop i hjertet eller hjernen inden 70 års alderen, eller man ved der er familiær tendens til forhøjet kolesterol.
Fordi symptomerne kan være lidt mere diffuse, og fordi der er mindre opmærksomhed på sygdommen blandt kvinder, er der en tendens til at kvinder ikke så hurtigt henvises til de rette undersøgelser, og færre kvinder bliver sat i den rette behandling. Hvis man får symptomer, som har relation til anstrengelse, eller som man mistænker, kan komme fra hjertet, bør man tage dem alvorligt og opsøge læge.