At have forhøjet kolesterol er ikke i sig selv en sygdom, men det øger risikoen for udvikling af åreforsnævring (også kaldet åreforkalkning), som kan føre til en lang række sygdomme, herunder blodpropper i hjertet og hjernen. Man kan ikke mærke, om man har forhøjet kolesteroltal, så man er nødt til at få det målt, hvis man skal have chancen for at forebygge åreforsnævring.
Hvad er kolesterol?
Kolesterol er et af kroppens fedtstoffer (lipider). Kolesterol og et andet fedtstof, kaldet triglycerid, er vigtige byggesten for kroppens celler og i dannelsen af en del hormoner samt i energiomsætningen.
Omkring 600.000 danskere er i behandling for forhøjet kolesterol, enten fordi de har haft en blodprop eller lider af hjertekrampe eller en anden sygdom, der skyldes åreforsnævring, eller fordi de har høj risiko for sådanne sygdomme. For dem er det vigtigt at holde øje med, at de livsstilsændringer de laver og den medicin de får, faktisk virker, så kolesteroltallet kommer ned, hvor det skal være (behandlingsmålet).
Hvad består totalkolesterol af?
Det, som vi i daglig tale kalder for kolesteroltal, kalder lægerne for totalkolesterol. Totalkolesterol består af følgende tre kolesterolformer.
-
LDL-kolesterol (Lav-Densitets Lipoprotein-kolesterol) er det dårlige kolesterol og kaldes også for "Det Lede Kolesterol", fordi det især er dette kolesterol, der har betydning for, at man udvikler åreforsnævring.
-
HDL-kolesterol (Høj-Densitets Lipoprotein-kolesterol) kaldes også for "Det herlige kolesterol", fordi det har en neutral virkning ved åreforkalkning. Tidligere troede man fejlagtigt at det havde en beskyttende virkning i forhold til åreforkalkning.
-
Restpartikel-kolesterol, som er kolesterolindholdet i de triglycerid-holdige lipoproteiner. Disse lipoproteiner er lige så farlige for udvikling af åreforkalkning som LDL-kolesterol, og man ved, at de findes i blodet, når triglyceriderne er forhøjede.
Alle tre kolesterolformer bliver målt, når man får taget en blodprøve for få afgjort, om man lider af forhøjet kolesterol. Mange har fokus på deres totalkolesteroltal, men faktisk er det mindst lige så vigtigt at have styr på sit LDL-kolesterol, da det hos de fleste er indholdet af LDL-kolesterol, der kan føre til åreforsnævringer og hjertekarsygdomme. Kort sagt gælder det om at holde sit LDL-kolesterol og indhold af restpartikel-kolesterol nede under et vist niveau. Hvor meget og hvor lidt afhænger af, om man er rask eller samtidig lider af andre sygdomme, der kan øge risikoen for hjertekarsygdomme.
Nyhedsbrev
Nyhedsbrev om forhøjet kolesterol
Vidste du, at Netdoktor har et nyhedsbrev kun om forhøjet kolesterol?
I nyhedsbrevet får du blandt andet relevant og brugbar viden om tilstanden og behandlingen og personlige historier fra andre med forhøjet kolesterol.
Læs mere og tilmeld dig nyhedsbrevet her
Hvilke værdier stræber man efter i behandlingen?
Fra officiel side er der fastsat nogle værdier, som man stræber efter at nå i behandlingen af forhøjet kolesterol. Nedenfor kan du se en oversigt over de vigtigste af disse værdier. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der kun er tale om retningslinjer, og at der kan være faktorer, der gør, at målet med behandlingen afviger fra dem.
| Patientgrupper |
Total- kolesterol |
LDL-kolesterol |
Restpartikel-kolesterol |
|---|
| Voksne i behandling for forhøjet kolesterol, som IKKE har hjertekarsygdomme eller diabetes |
Under 5,0 mmol/liter |
Under 3,0 mmol/liter |
Under 1,7 mmol/liter |
| Voksne i behandling for forhøjet kolesterol MED hjertekarsygdom som fx. blodpropper i hjertet og hjernen, hjertekrampe og åreforsnævring i benene eller diabetes. |
Under 3,8 mmol/L |
Under 1,8 mmol/l |
Under 1,7 mmol/liter |
| Voksne og børn som lider af arveligt forhøjet kolesterol men endnu ikke hjertekarsygdom |
Under 5,0 mmol/liter |
Under 3,0 mmol/liter |
Under 1,7 mmol/liter |
Danskere med forhøjet kolesterol er dårligt behandlet
Hjertekarsygdomme
Forhøjet kolesterolindhold i blodet
LÆS ALLE ARTIKLER OM HJERTE OG BLOD