Forløb: Forhøjet stofskifte (Thyreotoxicose)

Aktivitet/ hændelse	Beskrivelse	Ansvarlig
Definition	Thyreotoxicose betyder forhøjet stofskifte, som udgår fra skjoldbruskkirtlen (glandula thyroidea). Tilstanden er karakteriseret ved en overdreven produktion af thyreoideahormonerne thyroxin og trijodthyronin. Der vil ofte være en hævelse af kirtlen (struma), der blandt andet kan give sig udtryk i den klassiske Graves’ eller Basedows sygdom.
Skade/ symptomer, som får personen til at søge læge	Patienten kan have mærket en hævelse på halsen, en struma. Eventuelt kan denne have vist sig ved, at den trykker på luftrøret og dermed giver åndenød eller hørbar vejrtrækning (stridor).
	Patienten kan opleve symptomer på forhøjet stofskifte. De mest almindelige symptomer kan være: Hjertebanken, vægttab, indre uro/ sitren, øget svedtendens, rysten, løsere afføring (øget bevægelse i tarmen) samt øjenpåvirkning (nedsat øjenbevægelighed, udstående øjne).
Klinisk diagnose	Ved det typiske symptombillede iværksætter egen læge den primære udredning for at konstatere, at der er tale om en stofskifte- lidelse. Den videre udredning med henblik på etablering af ret behandling foregår på sygehuset. Egen læge kan med fordel henvise til thyreoidea- scintigrafi, så den kan være klar, når patienten indkaldes til sygehuset.	Praktiserende læge
Henvisning/ visitation og brev til patienten	Egen læge henviser til endokrinologisk ambulatorium, hvorfra patienten indkaldes.	Praktiserende læge
Modtagelse	Ved ankomst bliver patienten undersøgt af en læge. Fokus er særligt på stofskifte- relaterede symptomer: Familiens sygehistorie, kostvaner, symptomer, undersøgelse af kirtlen, øjenbevægelser,
Diagnostiske undersøgelser	Blodprøver tages forud for konsultationen (stofskifteprøver og thyreoidea- antistoffer)
	Thyreoidea- scintigrafi og ultralydsscanning af kirtlen (når der er tegn der taler for operation).
	Biopsi (vævsprøve) i det omfang, det er relevant.
	Knogletætheds- undersøgelse (DEXA-scanning). En undersøgelse der bruges, hvis patienten skal i langvarig behandling med binyrebarkhormon, Prednisolon, der giver øget risiko for knogleskørhed.
	Øjenlæge-kontrol (ved øjensymptomer).
	Øre-næse-hals- kontrol (ved luftvejssymptomer)
Behandling	Behandlingen tilrettelægges individuelt, alt efter hvilken type af struma patienten har. De 4 mest almindelige behandlinger er:
	Radio-jod behandling: Patienten behandles med en 131-I isotop, der binder sig til de høj-aktive områder i kirtlen og - som en slags lokal strålebehandling - får cellerne til at gå til grunde. Responset på behandlingen følges med blodprøver.
	Blokerings-terapi: Patienten behandles med et stof, der får kirtlen til at reducere mængden af hormon, der produceres.
	Block/replacement- terapi: Patienten behandles med (store) mængder blokerende medicin, der reducerer kirtlens egen produktion af hormon, og sideløbende tilføres syntetiske hormoner som erstatning, da kirtlen nu ikke længere producerer hormoner selv. Denne behandling bruges oftest, hvis blokerings- terapien ikke virker optimalt.
	Operation: I særlige tilfælde kan man vælge at bort-operere det over-aktive væv.
Opfølgning	Patienten følges i endokrinologisk ambulatorium, indtil tilstanden er stabiliseret og behandlingen virker på en stabil måde. Herefter kan patienten overgå til kontroller hos egen læge.
	Ved radio-jod- behandlede kan behandlingen stoppes efter et år, hvorefter patienten observeres for tilbagefald.
	Ved medicinsk behandlede kan behandlingen stoppes efter 2 år, hvorefter patienten observeres for tilbagefald. Opererede følges kortvarigt, hvorefter de afsluttes.
Anvendte forkortelser
-----
Thyreoidea- scintigrafi	Undersøgelse, hvor man med et radioaktivt materiale kan identificere de områder i kirtlen, hvor den øgede produktion af hormoner finder sted. Dette er interessant, fordi det dels hjælper med at finde den rigtige diagnose, og dels hvis der bliver tale om operativ behandling.
Thyreoidea- antistoffer	Antistoffer, der er tilstede ved bestemte sygdomsbilleder, herunder Graves’/ Basedows sygdom. Antistofferne stimulerer kirtlen til en øget hormonproduktion, og i de tilfælde, hvor patienten er antistof-positiv, vil antistofferne være forklaringen på sygdommen.
DEXA-scanning	Dual Energy X-ray Absorptiometri. Undersøgelse, hvor tætheden af knoglerne vurderes. Dette er relevant ved antistof-positive patienter, der vil komme i (langvarig) predni- solonbehandling.

Kilder:

Forløb i region Sjælland: Forløb ved forhøjet stofskifte (Thyreotoxicose).

Læs mere om dine rettigheder angående ventelister og frit valg af sygehus her.

Forløbsbeskrivelserne er udarbejdet af praktiserende læger i samarbejde med Netdoktors redaktion. En række forløb er lavet med udgangspunkt i beskrivelser af patientforløb i Region Sjælland. Andre kilder er faglige vejledninger til læger om optimale patientforløb samt* Sundhedsstyrelsens oversigt over ventetider.