Hvad er væksthormonmangel?
Ved væksthormonmangel udskiller hypofysen (en lille kirtel på undersiden af hjernen) ikke tilstrækkeligt med væksthormon. Herved stimuleres leveren ikke nok til at danne det vækststimulerende stof IGF-I.
Alle ældre voksne producerer mindre væksthormon end yngre voksne, uden at dette dog opfattes som væksthormonmangel.
Hvorfor får man væksthormmangel?
Væksthormonmangel kan være medfødt (manglende eller forkert udvikling af hypofysen) eller erhvervet (destruktiv påvirkning af hypofysen, f.eks. iltmangel, meningitis , trykpåvirkning, traumer, svulster nær eller i hypofysen, strålebehandling af hjernen, autoimmun destruktion). Der kan i sjældne tilfælde være tale om en genetisk fejl, som kan være arvelig. Væksthormonmangel kan også være et led i et syndrom med flere misdannelser. Ofte er der dog ingen sikker forklaring på, hvorfor barnet har væksthormonmangel.
Hvis væksthormonmanglen skyldes generel hypofysesvigt, kan der samtidig forekomme forstyrrelse af andre hypofysehormoner såsom TSH, ACTH, FSH, LH, prolaktin. I sjældne tilfælde også hypofysehormonet vasopressin/ADH.
Hvordan viser væksthormonmangel sig?
Ved medfødt væksthormonmange l har barnet oftest normal fødselsvægt og længde. De første tegn kan være anfald af lavt blodsukker (som kan give sig til kende ved eksempelvis rysten, sveden, kramper, bevidsthedssvækkelse). Først efter tre til ni måneders alderen bliver barnets længdevækst nedsat (se vækstforstyrrelse).. Lav højde bliver som regel først tydelig efter 12-15 måneders alderen. Indtegnelse på vækstkurver er afgørende for at opdage en faldende vækst.
Erhvervet væksthormonmangel kan opdages ved, at barnet falder på højdevækstkurven, allerede inden barnet får lav højde i forhold til jævnaldrene af samme køn. Typisk ligger barnets højde lavere end barnets vægt på kurverne, men dette gælder ikke altid. Forsinket pubertet kan ses.
Ved generel hypofysesvigt hos børn, ses symptomer på mangel af de andre hypofysehormoner, f.eks. træthed, forstoppelse, sløvhed, fjernhedsanfald, evt. besvimelse og kramper, underudviklede kønsorganer (drenge), forsinket pubertet.
Lavt blodsukker, faldende højdetilvækst, lav højde og sen pubertet kan også skyldes andet end væksthormonmangel. Lav højde og sen pubertet er f.eks. udtalt arveligt.
Hvad kan man selv gøre?
Alle kan selv måle og veje deres børn. En vurdering af væksten bør dog foretages regelmæssigt af sundhedsplejersker og læger. Dette følger fastlagte retningslinier. Hjemmemålinger bliver nemt unøjagtige, og tolkningen af vækstkurver kan være vanskelige.
Søg læge eller sundhedsplejerske en ekstra gang, hvis barnets højdevækst giver anledning til bekymring (se tabel over pigers højde og vægt eller tabel over drenges højde og vægt ).
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen måler og vejer barnet og indtegner data på vækstkurverne. Forældrenes højde og hvornår de selv kom i puberteten bør indgå i vurderingen. Lægen kan udspørge om tegn på anden sygdom og barnet undersøges for tegn herpå og eventuelt pubertetsudvikling.
Ved en røntgenundersøgelse af venstre hånd og håndled kan knoglernes udvikling bedømmes. Den såkaldte knoglealder er ved væksthormonmangel bagud i forhold til barnets alder. Ved mistanke om væksthormonmangel henvises man til en børneafdeling. Der skal måles IGF-I samt andre blodprøver, og anden sygdom skal udelukkes. Bestyrkes mistanken, skal der foretages væksthormon-stimulationstest. Der skal som hovedregel laves to af sådanne tests, før diagnosen væksthormonmangel kan stilles. Ved påvisning af væksthormonmangel, skal der undersøges for årsager hertil (MR scanning af hjernen og hypofysen), og om der er mangel på andre hypofysehormoner.
Hvad er udsigten for fremtiden?
Hvis væksthormonmangel ikke bliver behandlet, får barnet lav højde, evt. gentagne anfald med lavt blodsukker og sen pubertet. Som voksen er der betydelig øget risiko for især hjerte-kar sygdomme . Hvis væksthormonmanglen derimod behandles fra et passende tidligt tidspunkt, kan barnet opnå normal højde. Ledsagende sygdom (se ovenfor) skal behandles. Når barnet er udvokset, er det vigtigt at gennemføre en ny test for væksthormonmangel, idet ubehandlet væksthormonmangel i voksenalderen kan føre til sygdom, især hjerte-kar sygdom.
Hvordan behandles væksthormonmangel?
Væksthormonmangel behandles med renfremstillet væksthormon. Behandlingen er en specialistopgave og skal derfor varetages af landets børneafdelinger. Væksthormon gives som et lille stik under huden hver aften. Forældrene – og senere barnet - skal oplæres heri. Den mængde af væksthormon, der skal gives, skal bestemmes nøjagtigt, og barnet skal følges tæt og undersøges for eventuelle bivirkninger, som dog er sjældne. Behandlingen skal gives til væksten næsten er ophørt. Herefter skal der foretages nye undersøgelser. Nogle gange kan væksthormonbehandling i voksenalderen komme på tale.