Åreknuder (varicer)

Hvad er åreknuder?

Åreknuder er synlige, snoede og udvidede vener på benene lige under huden på cirka 3-4 mm i diameter. Forandringerne kan være en sygdom i sig selv og benævnes da som primær åreknudesygdom.

Foto: Åreknuder.

Sekundære åreknuder ses imidlertid efter en blodprop i det dybe venesystem (dyb venetrombose) eller efter sjældne medfødte venesygdomme enten pga. manglende udvikling af klapper eller manglende dybe vener. Primære åreknuder er mindst 50 gange hyppigere end sekundære åreknuder. Det er vigtigt at kende forskel på de to lidelser, idet sekundære åreknuder i visse tilfælde ikke må fjernes.

Hvorfor får man åreknuder?

Venernes funktion er at lede blodet tilbage til hjertet. Dette sker ved, at venepumpen i benet sender blodet i opadgående retning, idet læggens og fodens muskler aktiveres, når man går. Men når man ikke bruger disse muskler, forhindrer venernes klapper blodet i at løbe baglæns og ned i benet igen. Hvis disse klapper ikke fungerer, stiger trykket i venerne, der derefter udvides og kan omdannes til åreknuder.

Primære åreknuder er hovedsageligt arveligt betingede. Årsagen kendes ikke med sikkerhed, men klapperne går til grunde (degenererer).

Sekundære åreknuder ses oftest efter tilstande med blodprop i benet (dyb venetrombose), der tit udvikler åreknuder efter nogle år. Det skyldes, at veneklapperne i de dybe årer er ødelagt, efter at blodproppen er blevet opløst, eller hvis den dybe vene forbliver lukket, hvis blodproppen ikke opløses. I begge tilfælde stiger blodtrykket i venerne i benet. Det forhindrer derved den bedst mulige udveksling af nærings- og affaldsstoffer i blodkarrene, hvilket blandt andet nedsætter mulighederne for sårheling. På grund af tyngdekraften er det huden omkring anklerne, som er mest udsat for sårdannelse.

De to typer af åreknudesygdom adskiller sig fra hinanden på flere måder, hvor de efterfølgende vil blive omtalt hver for sig.

Hvem får primære åreknuder?

Primære åreknuder rammer 15-30 procent af den voksne befolkning, lidt hyppigere kvinder og forværres under graviditet. Sygdommen viser sig ikke sjældent allerede inden man er 20 år. Nogle gange debuterer sygdommen under graviditeten, men åreknuderne ville være kommet på et senere tidspunkt alligevel. Sygdommen, der hovedsageligt medfører kosmetiske gener, optræder hyppigere, jo ældre man bliver. Overvægt forværrer sygdommen markant.

Hvordan føles åreknuder?

De fleste mennesker har ingen gener ved åreknuder. Men mange vil synes, at de er kosmetisk skæmmende og vil af den grund søge behandling. De milde symptomer er tyngde- og/eller træthedsfornemmelse i benene. Denne fornemmelse vil typisk opstå, efter at man har stået op i længere tid. Uro, kramper og kløefornemmelse i læggene om aftenen og natten er også hyppige gener. Alle disse symptomer kan dog også forekomme uden åreknudesygdom.

Åreknuderne kan være ømme, og benet kan hæve ud på dagen. Hos nogle udvikles efter nogle år misfarvning omkring anklerne. I værste fald kan der opstå skinnebenssår (venøst ulcus cruris) - det sker hos ca. 3-5 %. Nogle mennesker med åreknuder udvikler en blodprop i åreknuden, hvorved denne bliver meget øm og huden henover hævet og rød. Denne tilstand kaldes overfladisk årebetændelse (thromboflebitis). Det er en ufarlig tilstand, som kun virker generende i kort tid. Kan behandles med hirudoidsalve og smertestillende tabletter. Nogle tilfælde med udbredt årebetændelse skal behandles med blodfortyndende medicin i nogle uger. Tilstanden skal ikke forveksles med den langt mere alvorlige tilstand den dybe venetrombose (blodprop i benet). Åreknuder kan i visse tilfælde bløde, hvilket er ufarligt. Det klares med kompression på det blødende sted med løftet ben (eleveret).

Hvad er faresignalerne?

Hvis man har åreknuder, skal man være opmærksom på, om huden omkring anklerne eller forneden på skinnebenet ændres. Langvarig hævelse, mørkfarvning og fortykning i dette område og eventuelt sårdannelse, er alvorlige faresignaler. Har man disse symptomer, bør man søge læge.

Hvad kan man gøre selv?

Hvis man har åreknuder, bør man ved ovennævnte faresignaler blive undersøgt af en speciallæge i åreknudesygdomme. Har man åreknuder med tendens til hævelse af benet, er det en god ide at anvende støttestrømper. Det er vigtigt at undgå at sidde med benene nedad alt for længe ad gangen. Hvis man for eksempel arbejder på kontor, kan man rejse sig med jævne mellemrum og gå lidt rundt. Har man stående arbejde og åreknuder, er det en god ide at bruge kompressionsstrømper. Ved overvægt og åreknuder kan et vægttab være gavnligt.

Motion og kost

Man ved ikke, om overvægt er skadeligt for normale vener. Ved åreknuder og skinnebenssår vil det imidlertid gavne helingen af skinnebenssåret, hvis man taber sig. Der er ingen speciel kost, der er mere gavnlig end anden. Men en varieret, sund kost med det rette vitamin- og mineraltilskud er altid vigtigt, hvis man lider af en sygdom. Motion forhindrer ikke udviklingen af åreknuder. Men omvendt er det ikke hensigtsmæssigt at stå stille i længere tid uden at bruge venepumpen.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen kan ofte stille diagnosen klinisk, det vil sige ved at se på benet. Det betyder, at hvis man lider af ovennævnte symptomer, bør man undersøges for åreknuder. Ved åreknuder og/eller ovennævnte gener bør der udføres en ultralydsundersøgelse af benet. Ved denne undersøgelse kan man vurdere, om veneklapperne fungerer ordentligt. Undersøgelse kan tydeligt vise, hvor en evt. behandling skal foretages.

Undersøgelsen udføres oftest hos speciallæger med kendskab til åreknudebehandling eller på en karkirurgisk afdeling på et hospital. Hvis man har åreknuder som følge af anden lidelse, eksempelvis efter forudgående blodprop i benet, skal de dybe vener også undersøges. Dette kan også gøres med en mere grundig ultralydsundersøgelse.

Åreknuder og graviditet

Op mod en tredjedel af alle gravide udvikler forstørrede årer eller regulære åreknuder. Det skyldes både hormonelle forhold tidligt i graviditeten og mekanisk tryk fra livmoderen i slutningen af graviditeten. Hos de fleste svinder åreknuderne nogle måneder efter fødslen. Da så mange åreknuder svinder efter graviditeten, skal man tage det helt roligt. Behandling ud over kompressionsstrømper kommer af samme grund heller ikke på tale før mindst 3-6 måneder efter graviditetens ophør eller ophør af amning. På dette tidspunkt har man haft lejlighed til at vurdere, hvorvidt åreknuderne forsvinder af sig selv.

Hvordan behandles åreknuder?

Åreknuder kræver hos mange ingen behandling ud over måske brug af kompressionsstrømper. Hvis åreknuderne er meget generende kosmetisk, kan dette være en grund til behandling, som patienten efter gældende regler selv må betale. Men på grund af åreknuders tendens til at komme igen, skal man tænke sig om før eventuel behandling. Åreknuder blev tidligere behandlet med en operation. Hos hovedparten vil det dreje sig om en operation i lysken, hvor den største overfladiske vene fra benet indmunder i de dybe vener. Venen fjernes ved såkaldt stripning. Man vil derudover ofte foretage små indgreb på benet, der hvor åreknuderne er synlige og fjerne disse. Hos nogle få skal der tillige opereres i knæhasen. Efter operationen vil man blive anbefalet at bruge kompressionsstrømpe i en uge.

Der er idag andre behandlinger istedet for kirurgisk fjernelse. Det drejer sig om behandling med varme-katetre (laser og radiobølger) eller et kemisk stof (skum), hvorved venen på indersiden af låret lukkes i hele sin strækning. Der suppleres med lokal fjernelse af åreknuderne. De nye varme-behandlinger foregår i lokal bedøvelse. På kort sigt er resultaterne lige så gode som ved operation. Det lader dog til at behandling med skum efter fem år ikke er helt så holdbar som de andre metoder. Men behandling med skum kan nemt gentages. Det er vigtigt at rådføre sig med specialisten for netop at modtage den behandling, som er bedst i det enkelte tilfælde.

Ved sekundære åreknuder har man ofte alvorligere symptomer med tilbagevendende perioder med sår (venøst ulcus cruris) og måske endda smerter, og ofte vil patienten kunne huske en tilstand med hævet og smertende ben pga. blodprop i de dybe vener. Operation kommer sjældent på tale. Det skyldes, at hvis man fjerner overfladiske vener hos mennesker med tilstopning af de dybe vener efter en blodprop, kan det forværre situationen. Ved sekundære åreknuder eller tilbagefald efter tidligere behandling skal man undersøges af en specialist på området, typisk en speciallæge i karkirurgi, som det anbefales af Sundhedsstyrelsen.

Udsigt for fremtiden?

Åreknuder er sjældent farlige, og de anses derfor af mange læger for en banal lidelse. Har man symptomer, der ikke afhjælpes af kompressionsstrømper, kan vurdering med henblik på behandling være en god idé. Det skyldes, at generne formentlig vil vare ved, medmindre man kan ændre på sin hverdag herunder arbejdsstilling. Har man åreknuder og begyndende hudforandringer omkring anklerne eller ligefrem skinnebenssår, kan det udvikle sig til en kronisk tilstand. I de tilfælde er det bedst at blive undersøgt hos en speciallæge.