Hvad er børneeksem?
Eksem er en reaktion i huden, som gør, at huden enten bliver rød, hævet og væskende eller tør og skællet. Der vil ofte være kløe som et ekstra irritationsmoment. Børneeksem er nært sammenhængende med allergisk astma og løbende næse på grund af allergi.
Det typiske børneeksem vil være tilstede på brystet, indersiden af albuerne eller knæhaserne hos større børn. Mens det hos spædbørn typisk er i ansigtet, på hænder, krop og strækkesiderne af arme og ben hos spædbørn.
Børneeksem kaldes også astma eksem, atopisk dermatitis eller prurigo Besnier.
Vagtlægens spørgsmål:
Følg spørgsmålene nedenfor og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.
1. Hvad er dit navn og CPR-nummer?
Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om.
Sponsoreret af Novartis
Har du bylder eller bumser?
Så kan du have HS (Hidrosadenitis Suppurativa), som der findes behandling for.
Find ud af det her
2. Hvor har barnet udslæt?
Hos helt små børn er der oftest eksem i ansigtet og på halsen, samt eventuelt på armenes og benenes ydersider.
Hos lidt større børn er det mere almindeligt, at denne type eksem sidder i bøjningerne ved albuer og knæ.
3. Er der tegn på betændelse?
4. Har barnet allergi?
Nej: Du skal tale med din læge, om der kunne være tegn på allergi.
Ja: Det er ofte fødemidler, som forværrer børneeksem.
5. Har du medicin mod eksem til barnet?
Nej: Du kan i håndkøb få medicin, som kan afhjælpe symptomerne.
Ja: Hvis håndkøbsmedicin ikke er tilstrækkelig, skal du måske have recept på en stærkere hormoncreme.
Årsagerne til børneeksem er et sammenspil mellem flere faktorer.
Hvad kan jeg selv gøre?
Tørt eksem kan ofte lindres eller forebygges med parfumefri fugtighedscreme.
Vask barnets tøj i hudvenligt vaskemiddel, helst uden tilsætningsstoffer, da nogle kan udløse allergi.
Hvis der også er løbende næse og/eller påvirket vejrtrækning kan det skylles allergener (for eksempel pollen, kat, husstøvmider med flere).
For at mindske kløen anbefales kølige brusebade og let påklædning.
For at barnet undgår kradsningssår (og betændelse i disse), er det en god idé at holde barnets negle korte.
Kan mit barn få hormoncreme?
Eksem skyldes en irritationstilstand i huden. Binyrebark-hormoncremen virker ved at dæmpe denne irritationstilstand.Det svagest virkende binyrebarkhormoncreme fås i håndkøb, mens stærkere er receptpligtige.
Hvornår bliver eksem kritisk?
Eksem er ikke farligt, men kan være irriterende og uskønt at se på.
Derimod kan et udslet i forbindelse med indtagelse af medicin være tegn på en farlig allergisk reaktion .
Kontakt lægen med det samme, hvis:
- Udslettet kan være opstået pga. medicinindtag.
Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:
- Eksemet varer ved.
- Eksemet er væksende
- Der er betændelse i eksemet.