1. Kan forkølelsessår smitte, før man kan se det (før der kommer blærer eller symptomer i øvrigt)?
Nej. Forkølelsessåret smitter først, når der er kommet blæredannelse, eller rettere sagt når blærerne brister. Smitte sker via den væske, som findes i de blærer, der dannes. Væsken er fyldt med viruspartikler, og det er derigennem det smitter. Når først der er kommet et sår, er det vigtigt med rigtig god hygiejne, gerne med brug af engangsservietter eller lignende for at undgå at smitte andre.
2. Hvorfor får jeg gentagne forkølelsessår, selvom jeg behandler med medicin?
Når først man har haft en infektion med Herpes Simplex Virus, HSV, forbliver det i kroppen. Det ‘gemmer’ sig i nervebanerne, hvorfra det kan aktiveres og give symptomer igen og igen. En ny aktivering sker ofte i forbindelse med anden sygdom, eksempelvis forkølelse, hvorfra det har fået sit navn. Der findes 2 typer herpes vira (HSV-1 og HSV-2). HSV-1 giver typisk infektioner omkring munden, hvor HSV-2 giver infektioner på kønsdelene.
Sponsoreret af Novartis
Har du bylder eller bumser?
Så kan du have HS (Hidrosadenitis Suppurativa), som der findes behandling for.
Find ud af det her
3. Kan et forkølelsessår på munden smitte til kønsdelene, hvis man har oralsex?
Ja. Hvis man har et forkølelsessår, som er en aktiv infektion med Herpes Simplex type 1 (HSV-1), kan den blive overført og give infektioner ved kønsdelene. Langt de fleste tilfælde af herpes på kønsdelene, skyldes dog Herpes Simplex type 2 (HSV-2), da denne har en større forkærlighed for infektioner i den type slimhinder, som findes ved kønsdelene. Har man infektion på kønsdelene med HSV-1, er risikoen for tilbagevendende infektioner til gengæld væsentlig mindre end ved HSV-2.
4. Kan man smitte sig selv flere steder, efter man har rørt ved et forkølelsessår?
Ja, det kan man godt. Hvis man har et sår eller en rift, der kommer i kontakt med den væske der dannes i blærerne ved forkølelsessår, kan der komme en infektion med herpesvirus. Det ses særligt på fingrene, og kan give nogle særdeles smertefulde læsioner kaldet ‘Herpes Whitlow’. Det kan, som almindelige forkølelsessår, behandles med lægemidler der enten købes i håndkøb (creme) eller på recept (tabletter).
5. Er det rigtigt, at sol eller kulde kan give forkølelsessår – og hvis ja – hvorfor?
Ja. Virus kan aktiveres af mange forskellige årsager, herunder påvirkning af UV-stråler samt ekstrem kulde (og varme). Mekanismen er ukendt, men det er påvist at direkte UV-bestråling fremkalder et udbrud ved mere end 70 procent af patienterne, hvor brug af solcreme omvendt forebygger udbrud hos næsten alle patienterne i undersøgelsen. Kulde i sig selv udløser ikke hyppigere forkølelsessår – der er ikke en højere forekomst i lande med koldt klima. Kulde disponerer dog til flere forkølelser.
6. Kan man forebygge forkølelsessår – for eksempel med vitaminer?
Der findes ikke nogen veldokumenterede metoder til at forebygge et udbrud af forkølelsessår. Da det er en sygdom, der påvirker store dele af befolkningen, er der mange bud på, hvad man selv kan gøre, men ingen metode har vist sig endegyldigt effektiv. Man mener, at aminosyren Arginin indgår i virus’ formering, og en kost med et lavt indhold af arginin skulle mindske antallet af udbrud. I bund og grund beror disse anbefalinger på udokumenterede erfaringer.
7. Smitter forkølelsessår også efter, der er kommet skorpe på såret?
Nej. Når først alle blærer er bristede, og der er dannet skorpe på alle sårene, smitter Herpes Simplex ikke længere. Dog er der ved nogle mennesker, perioder hvor virus kan smitte andre, uden at der er synlige forkølelsessår. Dette fænomen kalder man ‘viral shedding’, og optræder ved cirka 5 procent af de personer, der bærer herpesvirus. Det er vigtigt at have ekstrem god hygiejne under udbrud: Del ikke håndklæder, vask hænder ofte, og frem for alt undgå at pille i sårene.
8. Hvordan behandler man et barns forkølelsessår?
Behandlingen af forkølelsessår hos et barn adskiller sig ikke fra behandlingen af voksne. Førstevalg vil være en creme, som indeholder et lægemiddel, som forhindrer virus i at formere sig. Man kan ikke med medicin dræbe virus på samme måde som man kan dræbe bakterier med penicillin, men man kan stoppe udbruddet, så det bliver så lille som muligt. Opheling og fjernelse af virus klarer kroppen selv efterfølgende. Det er vigtigt at man opstarter behandling senest 3 døgn efter de første tegn på udbrud. Efter dette tidspunkt vil behandlingen ikke have nævneværdig effekt, og må betragtes som formålsløs.
9. Kan man sende et barn med forkølelsessår i institution?
Ja. Et barn med forkølelsessår må gerne komme i institution. Det kan dog være hensigtsmæssigt at dække sårene til, hvis det er muligt. Ved den første infektion med Herpes Simplex kan barnet få feber og være sløj, og her bør barnet ikke komme i institution. Hvis der kommer en infektion i de bristede blærer, og det udvikler sig til børnesår, bør barnet heller ikke komme i institution.
10. Kan man få blivende ar af forkølelsessår?
Et herpessår giver typisk ingen ar. Når der kommer et udbrud af forkølelsessår, dannes der blærer i huden, som kan briste og frigive lidt væske (som indeholder viruspartikler). Bristningen sker i det aller øverste lag af huden, og heler derfor uden ar. Hvis man klør og kradser i såret, kan det forværres, og der kan komme tilstødende infektion, som kan efterlade huden med et ar.
Læs flere artikler om FORKØLELSESSÅR