Forkølelsessår (Herpes labialis)

Hvad er forkølelsessår?

Forkølelsessår er en meget almindelig sygdom forårsaget af Herpes simplex virus (HSV). Det er karakteristisk, at der er grupper af små væskende blærer på en hævet rød hud eller slimhinde. Området kan være smertende og ømt. Blærerne heler uden ardannelse, men har tendens til at komme igen med mellemrum.

Forkølelsessår på læben

Foto: IStock.com

Der findes to slags Herpes simplex virus, der begge kan angribe hud og slimhinder over hele kroppen. HSV-1, der er den hyppigste form, er som regel begrænset til mund og læber. HSV-2 findes især på kønsdelene.

Op mod 90 procent af den voksne befolkning har antistoffer mod HSV-1 i deres blod, cirka 25 procent har antistoffer mod HSV-2.

Når man er blevet smittet med et herpesvirus, integreres virusset i nerverødder lokalt i det område, man blev smittet. Lidt firkantet sagt er virusset blevet en del af ens krop. Immunforsvaret holder virus i skak, så selv om størstedelen af den voksne befolkning er smittede, er det langt fra alle, der får udbrud.

Hvordan smitter forkølelsessår?

• Forkølelsessår smitter kun ved direkte kontakt, kys eller sex. Det første udbrud ses hyppigst hos børn inden for det tredje til femte leveår.
• Man kan smitte sig selv, så man får nye områder med forkølelsessår, hvis man piller i såret og fører væske til andre steder på kroppen.
• Man skal være opmærksom på, at personer med herpes også udskiller herpesvirus selv om de ikke har forkølelsessår i omkring fem procent af den symptomfri periode.
• Når man bliver smittet med HSV, vil virus angribe overhudens celler, og der dannes væskefyldte blærer. HSV bevæger sig fra overhuden og ned i nerverødderne, hvor den bliver inaktiv. Virus forbliver som en del af én resten af livet, og hvis svækkes immunforsvaret for eksempel ved en kraftig forkølelse, bliver virus aktivt igen, og der opstår et forkølelsessår.

Hvordan føles forkølelsessår?

Den primære infektion kan have et meget forskelligt forløb. En del får slet ingen eller kun meget svage symptomer.

• Hos børn kan infektionen vise sig som mundhulebetændelse (gingivostomatitis herpetica acuta) og være ledsaget af almen utilpashed og feber.
• Det første herpesudbrud begynder en til tre uger efter, man er blevet smittet og heler spontant i løbet af et par uger.
• Senere kan HSV reaktiveres og give anledning til nye forkølelsessår, der vil hele efter 1-2 uger uden behandling. Ved rettidig behandling kan udbruddet enten standses helt eller minimeres.
• De første tegn på et forkølelsessår er en ubehagelig prikkende og stikkende fornemmelse i huden. I løbet af kort tid udvikles små væskefyldte blærer. Sårene dækkes af en skorpe, som typisk falder af efter otte til ti dage.
• Man kan smitte andre med HSV, indtil alle dele af forkølelsessåret er belagt med skorper. Man skal være opmærksom på at personer med herpes også udskiller herpesvirus selvom de ikke har forkølelsessår i omkring fem procent af den symptomfri periode.

Hvad kan man selv gøre ved forkølelsessår?

• Vask hænder efter berøring af læberne.
• Undgå at pille i forkølelsessåret, man kan få smitte andre steder på kroppen og risikere at inficere såret med bakterier
• Almindelig sund levevis med varieret kost, motion og tilstrækkelig søvn vil styrke kroppens immunforsvar.
• Det er forskelligt fra person til person, hvad der udløser udbruddene. Udsættelse for sollys, menstruation, stress og febersygdom kan medføre reaktivering hos nogle. Hos andre kan der ikke altid påvises en udløsende årsag.
• Undgå direkte kontakt med forkølelsessår. Man kan få forkølelsessår på hele kroppen, også på fingrene og kønsdelene.

Hvad er faresignalerne?

• Infektion af såret med bakterier.
• Spredning af sygdommen til øjnene kan give nedsat syn.
• Lider man af hudsygdommen atopisk dermatitis (børneeksem), kan man i sjældne tilfælde få en spredning af forkølelsessår til større områder af kroppen.
• Voldsomme forkølelsessår kan være tegn på anden sygdom, der svækker immunforsvaret. Det kan f.eks. være lungebetændelse eller hiv.

Hvordan stiller lægen diagnosen forkølelsessår?

Ofte vil kombinationen af folks egen sygehistorie og selve sårets udseende være tilstrækkeligt til at stille diagnose. Virus kan påvises ved en podning fra sårene. Blodprøver har ingen relevans.

Hvad kan lægen gøre ved forkølelsessår?

• Undersøge for HSV-1 og evt. starte tabletbehandling. Behandlingen skal påbegyndes tidligst muligt, så snart man mærker de første sygdomstegn. Behandlingen kan afkorte smitteperioden.
• I tilfælde af gentagne svære udbrud kan der forebyggende behandles med midler mod HSV i tabletform.
• Når vi behandler, gør vi det for at slå de enkelte udbrud ned eller for at forebygge nye udbrud hvis man er et af de mennesker, der får hyppige udbrud.

Udsigt for fremtiden

• Forkølelsessår udvikler sig meget forskelligt fra person til person. Nogle går igennem livet med ingen eller få reaktiveringer, mens andre har hyppige udbrud.
• Hyppigheden af reaktiveringerne har en tendens til at aftage med alderen.
• Sollys kan udløse herpesudbrud, endnu en grund til at passe på solen