Fedtsugning

Hvad er en fedtsugning?

Ved en fedtsugning fjerner man fedt fra underhuden ved hjælp af stive metal-kanyler på 2-5 milimeter i diameter. Fedtet bliver fortrinsvis fjernet fra lidt dybere depoter i underhuden, de såkaldte fysiologiske fedtdepoter. Herved kan kroppens facon blive ændret for altid.

Fedtsugninger bør fortrinsvis foretages af speciallæger i plastikkirurgi, som har erfaring og grunduddannelse til at rådgive og udføre denne type indgreb.

Hvem kan få foretaget en fedtsugning?

Fedtsugning er langt overvejende et kosmetisk, kirurgisk indgreb, der bliver udført af plastikkirurger på private hospitaler og klinikker. Fedtsugning bruges dog også på offentlige sygehuse i forbindelse med sjældne sygdomme med ekstrem fedtfordeling og som supplement ved rekonstruktioner af bryst og operationer efter et stort vægttab.

Når man får foretaget en fedtsugning af kosmetiske årsager, bør fedtsugningen udelukkende bruges til at ændre kroppens facon. Fedtsugning er på ingen måde en god slankekur, hverken helt eller delvist. Store fedtsugninger på over fem liter frarådes derfor af Sundhedsstyrelsen og bør kun udføres under indlæggelse og med særlig observation og behandling efter operationen.

Man anbefaler personer, der er overvægtige, at tabe sig til nær deres normalvægt, inden de overvejer fedtsugning.

Den ideelle person til en fedtsugning er således en normalvægtig person, der er ked af sine ekstra fedtdepoter. Fordelingen af fedt er forskellig hos mænd og kvinder, forskellig ved forskellige aldre og kan selvfølgelig også være meget forskellig hos enkelte individer med samme alder og køn.

Tendensen til ekstra fedt på kroppen er formentlig ofte genetisk betinget. Således vil den enkelte have en særlig tendens til ophobning af fedt på bestemte steder på kroppen.

Overvægt og hormoner spiller desuden en stor rolle. Ved overvægt deponeres fedtet generelt i underhuden, men ved et efterfølgende vægttab kan det være svært eller umuligt at tabe fedtvævet fra de særlige fedtdepoter.

Kvindelige kønshormoner er med til at stimulere ophobning af fedtvæv i de fysiologiske depoter. Dette er årsagen til, at mange kvinder oplever en forandring af fedtfordelingen efter deres graviditeter, hvor de finder det meget svært at vende tilbage til deres tidligere kropsfacon.

Selv hos mænd spiller hormonpåvirkning en rolle, da det mandlige kønshormon nedbrydes delvist i fedtvæv til et biprodukt med en virkning, der kan ligne de kvindelige kønshormoner. Dette er medvirkende til, at mænd, der tidligere har været overvægtige, kan have udviklet blivende fedtdepoter.

Hvis fedtdepoter, der bliver fjernet ved en fedtsugning, vil resultatet afhænge af hudens evne til at trække sig sammen. Hudens elasticitet aftager med alderen, og derfor giver fedtsugning ofte giver de bedste resultater jo yngre man er. Det betyder omvendt også, at fedtsugning skal være mere skånsom jo ældre man er, så fedtsugningerne ikke resulterer i hudforandringer i form af buler eller folder.

Hvilke områder på kroppen kan man fedtsuge?

Mænd udvikler ofte uønskede fedtdepoter bag på hofterne, på brystet og halsen. Kvinder udvikler oftest uønskede fedtdepoter på yderlår, inderlår, hofter, knæ og hals. Forskellen mellem kønnene skyldes forskelle i hormonpåvirkningen, som har indflydelse på, hvor fedtet sætter sig.

De enkelte områder adskiller sig fra hinanden i type af fedt, fasthed og hudkvalitet. Dette har stor betydning for resultaterne efter en fedtsugning.

	Fedttype	Fasthed	Hudkvalitet
Yderlår	Overvejende fysiologisk	Middel	Tyk
Inderlår	Blandet	Blød	Tynd
Knæ	Blandet	Middel til fast	Middel til tyk
Hofter	Overvejende fysiologisk	Fast	Tyk
Mandligt bryst	Overvejende fysiologisk	Fast	Middel
Mave	Overvejende fysiologisk	Middel	Middel
Hals	Underhudsfedt	Blød	Tynd
Arme	Underhudsfedt	Blød til middel	Tynd til middel	Fedtsugning af fysiologiske fedtdepoter (de dybe depoter) giver mere forudsigelige resultater, og resultatet vil ikke være så afhængigt af efterfølgende udsving i vægten. Omvendt vil fedtsugning af underhudsfedt give større risiko for ujævnheder i resultatet, og disse ujævnheder kan træde yderligere frem, hvis man efterfølgende taber sig eller tager på i vægt.

Hvilke metoder anvendes der ved en fedtsugning?

Fedtsugning af fastere fedtvæv kræver ofte specielle fedtsugningsteknikker. Der er således udviklet en lang række fedtsugningsmaskiner, som kan tilføre yderligere energi under fedtsugningen og dermed lette den efterfølgende udsugning.

• PAL, (Power Assisted Liposuction) betyder, at en mekanisk motor driver fedtsugningskanylen frem og tilbage og dermed letter plastikkirurgens arbejde.

• UAL (Ultrasound Assisted Liposuction) betyder tilførsel af ultralyd til fedtvævet under fedtsugningen, som derved løsnes og bliver mere flydende. Dette kræver lidt større huller i huden, så der bliver plads til en beskyttende kappe omkring fedtsugningskanylen.

• WAL (Waterjet Assisted Liposuction) betyder en pulserende kraftig vandstråle, der deler fedtvævet under fedtsugningen. Dette er særligt velegnet, hvis fedtvævet skal bruges/flyttes til et andet sted på kroppen, for eksempel brystet eller ansigt (fedttransplantation).

Hudkvaliteten har meget stor betydning for resultatet af en fedtsugning - specielt hudens elasticitet, som jo aftager med alderen. Men også hudens tykkelse er af betydning, for hvor den tykkere hud er lidt mere taknemmelig at arbejde under, vil fedtsugning under tyndere hud ofte give tendens til, at der dannes folder i huden. Derfor skal man være lidt tilbageholdende med, hvor stor en del af fedtdepotet, man planlægger at fjerne i områder med tynd hud.

Hvordan forløber en fedtsugning?

Mindre fedtsugninger foretages i lokalbedøvelse mens større fedtsugninger kræver fuld bedøvelse. Ved selve operationen lægges ganske små snit strategisk omkring det planlagte område for fedtsugning. Som minimum lægges to adgange for hvert område, så området kan suges fra to sider. Dette giver en mere jævn fedtsugning. Herefter indsprøjter man en såkaldt fysiologisk væske, der er tilsat adrenalin, lokalbedøvelse og eventuelt pH-stabilisator (Kleins væske). Man kan foretage fedtsugningen efter minimum 10 minutter. Efter fedtsugningen får man en elastisk bandage, man skal tage på. Den skal typisk bæres i flere uger, så hævelse og ujævnheder minimeres.

Ved mindre fedtsugninger på under 2 liter vil patienterne typisk kunne komme hjem umiddelbart efter operationen, mens større fedtsugninger kræver indlæggelse og observation til dagen efter. De fleste patienter vil kunne genoptage vanlige aktiviteter efter få dage, men skal passe på med direkte stød og slag og skal desuden sørge for at undgå urenheder omkring de små ar i 3 uger efter operationen. Det endelige resultat af en fedtsugning kan først vurderes efter 6 måneder, hvor de sidste små hævelser vil være forsvundet. Resultatet af en ordentligt udført fedtsugning vil være blivende. Det vil sige, at faconen på kroppen er ændret, uanset om personen efterfølgende tager på eller taber sig. De fedtceller, der er fjernet vil ikke gendanne sig eller blive erstattet af nye, men de tilbageværende fedtceller kan sagtens ophobe fedt, så patienten kan tage på og blive tyk. Hvis der er foretaget en fedtsugning primært i underhuden, vil resultatet afhænge af patientens vægt og med alderen vil huden ændre sig, hvilket kan medføre at et tidligere fedtsuget område fremtræder anderledes end de omgivende områder.

Hvilke komplikationer kan opstå i forbindelse med en fedtsugning?

Fedtsugning er generelt en sikker operation. Dette skyldes formentlig de små åbninger i huden, som giver lavere risiko for infektioner og sårproblemer. Den hyppigste komplikation er ujævnheder i huden, hvor fedtsugningen er udført. Dels kan der være tale om ujævnheder som skyldes utilstrækkelig eller for meget fedtsugning, der efterlader områder med fylde ved siden af områder med mangel på fylde. Der kan også være tale om ujævnheder som følge af hudens manglende evne til at trække sig sammen efter fedtsugningen. Førstnævnte problem kan måske afhjælpes ved en ny fedtsugning, mens sidstnævnte kan være helt umulig at udbedre.

En anden hyppig komplikation er hævelse og blødning. Man kan få meget store, ømme blå mærker som kun langsomt forsvinder. Det er dog sjældent, at disse blødninger kræver anden behandling end bandagering. Der kan opstå komplikationer i form af infektion, tab af følelse i huden og uskønne ar, men det sker dog sjældent. Det samme gælder også for meget alvorlige komplikationer, hvor der kan gå hul på bughulen eller store blodkar .

Hvad er udsigten for fremtiden?

Fremtiden er allerede ankommet. Der er et hav af mere eller mindre seriøse alternativer til fedtsugninger. De fleste af disse tilbud er desværre virkningsløse eller i værste fald skadelige. Groft sagt vil alle behandlinger, der har effekt, også indebære en risiko for skader. Nogle af de tilbudte alternativer til fedtsugning indebærer en gennembrydning af huden med eksempelvis laserfibre eller lignende. Laseren kan tilføre energi og dermed ødelægge fedtvævet og samtidig reklameres med at behandlingen foretages så tæt under huden at der sker en skade på læderhuden, som kan få huden til at trække sig sammen. Problemet med denne type behandlinger er, at hvis effekten af laserpåvirkningen sættes tilstrækkeligt højt, vil risikoen for permanente skader tilsvarende stige.

Andre alternativer i form af fysisk, elektrisk og ultralydspåvirkning gør næppe den store skade, men har heller ikke vist sig at have nogen dokumenterbar effekt. Før- og efter-billeder er desværre nemme at manipulere og resultaterne viser sig ofte meget skuffende. Denne type af behandlinger tilbydes sjældent af speciallæger i plastikkirurgi, og det kan være en god idé at tjekke behandlerens uddannelsesmæssige baggrund, inden man kaster sig ud i dyre og tvivlsomme behandlinger.