Komplikationer og følgevirkninger ved operationer for overskydende hud

Hvad er operationer for overskydende hud?

Hvis man har tabt sig meget, har været gravid og ammet eller med alderen oplever løs hud på kroppen eller i ansigtet, har man mulighed for at få foretaget en operation, hvor det overskydende hud bliver fjernet og/eller opstrammet.

Der findes mange forskellige typer af operationer afhængigt af, hvor på kroppen, man skal have fjernet eller opstrammet huden. Ved alle operationer gælder det dog, at der er risiko for følgevirkninger eller komplikationer.

Hvad er de typiske følgevirkninger i forbindelse med operationer for overskydende hud?

Ar

Populært sagt bytter man slap hud med ar. Jo større opstramning, der er behov for, jo længere ar. Så vidt muligt lægges arrene, så de efterfølgende kan skjules under undertøjet med undtgelse af arret omkring navlen og eventuelt arret bagpå ved Belt Lipectomi. I de første 3måneder er arrene røde og hævede, herefter bliver de langsomt lyse og flade.

Det anbefales at anvende plasterbehandling, så længe arrene fortsat er røde, da dette modvirker tendensen til blivende røde og hævede ar. Der går helt op til to år, før det endelige udseende af arrene kan vurderes.

Midlertidig hævelse

I ugerne efter operationen vil der være en hævelse af det opererede område. Dette forsvinder af sig selv. I ugerne efter operationen skal man huske at anvende de komprimerende bandager, der nedsætter hævelsestendensen.

Følelsesløshed

Specielt ved de store operationer vil flere følenerver til huden blive skåret over. Det betyder, at et hudområde umiddelbart op til et ar kan blive følelsesløst. Dette kan være meget generende, specielt umiddelbart efter operationen. Med tiden aftager generne, og du vænner dig til det følelsesløse område, så det ikke virker generende i hverdagen.

Hvilke komplikationer skal man være særligt opmærksom på i forbindelse med operationer for overskydende hud?

Blødning

Efter operationen stiger blodtrykket og herved kan et af de mange blodkar, som er delt ved operationen, briste og medføre en ansamling af blod under huden. Hvis det drejer sig om en større blødning, er det nødvendigt med en ny operation. I givet fald sker dette næsten altid imens, man stadig er indlagt, og en ny operationen bliver derfor gennemført akut af ens egen plastikkirurg.

Infektion

Infektion skyldes bakterier, der enten er kommet i kontakt med operationsfeltet i forbindelse med selve operationen eller mere almindeligt er kommet ind i kroppen gennem det nye ar, efter at man er kommet hjem. I de fleste tilfælde er der således tale om en overfladisk infektion i arret, som kan behandles med lokal pleje og antibiotika.

I sjældne tilfælde kan infektionen sprede sig i dybden og gøre det nødvendigt at åbne op eller drænere betændelsen, der derfor kræver en ny indlæggelse og behandling med intravenøs antibiotika. I disse alvorlige tilfælde vil infektionen kunne ødelægge det forventede resultat af operationen.

Dårlig heling

Ved de større operationer er der risiko for dårlig heling, så en del af arret åbner sig. Dette behandler man typisk ”konservativt” ved at lade arret hele op fra bunden. Arret kan blive bredt og grimt svarende til det pågældende område, og man vil i givet fald blive tilbudt en senere korrektion (cirka et år efter operationen). I svære tilfælde kan det være nødvendigt med det samme at forsøge en fornyet lukning af arret, samtidig med at man bliver behandlet med antibiotika.

Væskeansamling

I området, hvor huden er løsnet fra den underliggende muskulatur, kan der i perioden lige efter operationen samle sig vævsvæske. Hvis det drejer sig om små mængder, vil kroppen selv absorbere dette. Men er der tale om større mængder, kan det blive nødvendigt at udtømme væsken ved besøg i ambulatoriet. I meget sjældne tilfælde vil det være nødvendigt at foretage en fornyet operation for at forhindre væskeansamlingen i at gendanne sig.

Dødt væv (nekrose)

Hvis huden strammes for meget, eller der tilstøder komplikationer i form af større blødning eller infektion, kan dette betyde, at blodcirkulationen i det opererede område bliver kritisk lav. Fedtvævet er mest følsomt, og dødt fedtvæv efterlader en såkaldt fedt-nekrose, som igen efterlader en hård knude under huden, der kan være øm og generende.

Dødt hudvæv ses meget sjældent, men hvis det opstår, er det nødvendigt med en ny operation, hvor man fjerner det døde hudområde, hvilket kan have katastrofale konsekvenser for det æstetiske resultat.

Hypertrofisk ardannelse

Enkelte personer har tendens til at danne meget arvæv ved operationer - såkaldt hypertrofisk ardannelse. Alle ar er jo røde og hævede i månederne efter operationen. Men ved hypertrofisk ardannelse bliver arrene ved med at være røde og hævede i over et år efter operationen.

Arrene kan behandles med plaster over flere måneder og i svære tilfælde med indsprøjtning af steroid direkte i arvævet. I sjældne tilfælde kan man senere forsøge ved hjælp af kirurgisk at gøre et skæmmende ar pænere.

Hypertrofiskardannelse adskiller sig fra Keloid, som er en arvelig ar-sygdom, hvor arvævet breder sig ud over det opererede område. Personer, der ved, at de har den arvelige ar-sygdom Keloid, frarådes kosmetisk kirurgi.

Blodprop

Ved store operationer er der en lille risiko for blodpropdannelse i benene. Dette er ikke i sig selv farligt, da blodpropperne dannes i venesystemet. Men hvis en sådan blodprop river sig løs og transporteres med blodbanen op til lungekredsløbet, kan der opstå en livstruende blodprop i lungerne (lungeemboli).

Hvad er udsigten for fremtiden?

Fjernelse af overskydende hud er en af de mest almindelige plastikkirurgiske indgreb, det være sig fra øjenlåg og ansigt over bryster og mave til arme og ben. Generelt er der stor tilfredshed med denne type af indgreb, men populært sagt byttes løs hud med ar, som patienterne skal leve med resten af livet. P

lastikkirurger er gode til at lægge disse ar hensigtsmæssigt, så de lettest muligt kan skjules i naturlige folder eller under normal beklædning. Der forskes i dag både i hudens elasticitet og hudens ardannelse. På sigt vil der forhåbentlig blive udviklet metoder til afhjælpning af hudens manglende elasticitet og i hvert fald formindskning af ardannelsen.