Arterielle fod- og bensår

Hvad er arterielle fod- og bensår?

Arterielle fod- og bensår opstår, fordi der er dårligt blodomløb i benene på grund åreforkalkning i benets arterier. Arterier er de blodårer, der fører blodet væk fra hjertet og forsyner celler og væv med ilt og næringsstoffer. Arterielle fod- og bensår opstår fra anklen og ned og udvikler sig typisk på knyster, hæl eller tæer. På grund af det dårlige kredsløb opstår der spontant skader i huden, men selv mindre slag eller tryk fra fodtøjet kan også starte et arterielt sår. Åreforkalkningen kan være i det ene ben, men den kan også være udbredt til begge ben.I modsætning til arterielle sår opstår venøse bensår som regel fra anklen og opad.

Hvordan føles fod- og bensår

Arterielle bensår gør typisk meget meget ondt, med mindre man har mistet følesansen på grund af for eksempel diabetes. Jo dårligere blodforsyningen i benet er, desto mere smertefuldt vil det ofte være.Mange af dem, der får arterielle fod- og bensår, har i perioden op til, såret opstår, haft "vindueskiggersyge". Navnet kommer af, at man får smerter, når man eksempelvis går hen ad gaden og derfor jævnligt må stoppe op og vente på, at smerterne fortager sig, før man kan gå videre. På sådan en tur kan man altså nå at se påfaldende mange vinduer. Hvor langt man kan gå, før man får ondt, siger noget om åreforkalkningens sværhed.

En anden forløber for arterielle fod- og bensår er såkaldte "hvilesmerter", der opstår, når man ligger ned. Når benet befinder sig på samme niveau som resten af kroppen i sengen, falder blodtrykket nemlig i benet, og blodet får sværere ved at nå ud i den yderste del. Det giver stærke smerter, og nogle mennesker bliver nødt til at sidde op og sove eller må sove med benet ud over sengekanten. På den måde øges blodtrykket lidt til fod og underben, som derved får lidt mere iltet blod.Både vindueskiggersyge og hvilesmerter skyldes iltmangel i vævet på grund af aflukningen af arterierne. De smerter kan være vanskelige at skelne fra sårsmerterne.

Læs mere: Åreforkalkning i benet (vindueskiggersyge)

Hvor udbredt er arterielle fod- og bensår?

Der er cirka 5.000 mennesker, der lider af arterielle fod- og bensår. Til sammenligning har op imod 30.000 mennesker venøse bensår. Antallet af mennesker med arterielle bensår er relativt lille, fordi man typisk enten bliver opereret, så blodet igen kan løbe til foden, eller får amputeret foden på grund af koldbrand. Et arterielt fod- og bensår er derfor ikke noget, man går rundt med i årevis.

Hvem er typisk ramt af arterielle fod- og bensår?

Årsagen til fod- og bensår er åreforkalkning, og her er rygning den helt store synder. Indtil for 30-40 år siden var der langt flere tobaksrygende mænd end kvinder. Siden da har kønnenes rygevaner nærmet sig hinandens, og i takt hermed er der også sket en udvikling i udbredelsen af fod- og bensår. Netop i disse år krydser kurverne hinanden, så der er lige mange kvinder og mænd, der rammes af arterielle sår.Mennesker med diabetes har fire gange så stor risiko for at få åreforkalkning. Derfor vil især diabetikere, der ryger eller passer deres sygdom mindre godt, være i risikozonen for at udvikle arterielle fod- og bensår.

Hvorfor/hvordan opstår arterielle fod- og bensår?

Grunden til, at man får fod- og bensår, er, at der mangler frisk blod med ilt og næringsstoffer til foden og benet på grund af åreforkalkning. I forkalkede blodårer er hullet, som blodet skal strømme igennem, nemlig mindre end normalt. Det betyder, at der kommer mindre ilt og færre næringsstoffer ud i vævet, og det bliver derfor skrøbeligt og går i stykker ved selv små tryk fra for eksempel en sko. Et lille tryksår fra en sko vil normalt være banalt og hele hurtigt, men hos en person med dårligt blodomløb kan helingen volde problemer, så såret i stedet udvikler sig voldsomt. Hvis der oven i købet kommer bakterier i såret, kan det ske på meget kort tid. Generelt udvikler arterielle fod- og bensår sig hurtigt - ofte over dage til uger -, hvor venesår typisk udvikler sig over flere måneder.

Som nævnt kan ben- og fodsår opstå, fordi en sko trykker. Det kan også opstå, fordi man støder foden ind i noget, eller det kan blot starte som en lille plet med et eksemagtigt udseende, der udvikler sig til et sår.

Hvordan ser arterielle fod- og bensår ud?

Arterielle fod- og bensår er typisk meget dybe og med dødt, sort væv i såret. 

Arterielle fod- og bensår er typisk meget dybe, og det er ikke ualmindeligt, at man kan se et stykke sene eller knogle i bunden af såret. Arterielle fod- og bensår bløder ikke og har ofte en gullig overflade. Typisk vil man også kunn

e se dødt, sort væv i såret (nekroser). Vævet er dødt, fordi der har været for lidt iltet blod med næring i området. Selve benet vil typisk være blegt og koldt på grund af det dårlige blodomløb.

Hvis kredsløbet i benet eller foden går helt i stå, kan der gå koldbrand i benet, og så vil huden på benet og foden typisk være kold og ildrød. Den røde farve opstår, fordi blodet i blodkarrene står stille nede i foden, senere bliver vævet mørkt på grund af vævsdød. Hvis man har fået koldbrand, er det nødvendigt at amputere hele foden eller dele af den og eventuelt erstatte det af en protese.

Billedet er venligst udlånt af Bo Jørgensen, Videncenter for Sårheling.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen er som regel let at stille ud fra en undersøgelse af, hvordan såret ser ud, hvor det sidder, benets øvrige tilstand og de symptomer man har.

For at bekræfte diagnosen kan man tjekke blodtrykket i området og dermed bliver klogere på, hvordan blodforsyningen til foden ser ud. Det kan gøres, ved at:

• Føle efter pulsen ved anklen - man kan sjældent mærke den, hvis der er problemer med åreforkalkning.

• Måle ankel-arm-index, som siger noget om trykfaldet ned igennem kroppen. Her måler man blodtrykket i armen og herefter i anklen. Hvis blodtrykket ved anklen er markant lavere end på armen, viser det, at blodcirkulationen til foden er nedsat.

Ovenstående er almindeligvis nok til at stille diagnosen. Hos diabetespatienter er det dog nødvendigt at foretage en:

• Distal blodtryksmåling hvor man måler blodtrykket i tæerne ved at lægge en lille blodtryksmanchet omkring storetåen.

Hvordan behandles arterielle fod- og bensår?

Sårbehandling handler først og fremmest om at fjerne årsagen til såret - nemlig det dårlige blodomløb i benene. Løsningen kan være bypass-operation i benet, hvor man leder blodet uden om de defekte blodårer, eller såkaldte ballonudvidelser, hvor man blokker blodårerne ud, så der kommer bedre blodgennemstrømning.

Selve sårbehandlingen består i, at man giver såret de mest optimale betingelser for at hele. Det sker ved at rense såret for dødt væv og bruge moderne bandager og plastre, der holder såret fugtigt, varmt og tillukket, så der ikke kommer bakterier til. Sårbandagen sørger for at suge den overskydende væske fra såret og skal derfor skiftes regelmæssigt. Temperaturen i og omkring såret bliver nedsat, mens bandagen bliver lagt om, og da det er ikke godt for såret, må det ikke gøres for ofte. Desuden er det også meget smertefuldt at få skiftet bandagen.

Bandager skal bruges rigtigt for at virke, og derfor skal de skiftes af professionelle som for eksempel sygeplejersker og hjemmesygeplejerske.

Behandling af smerter er også et vigtigt element. Man kan få smertestillende tabletter, ligesom nogle bandager afgiver smertestillende middel, der kan dæmpe smerterne.

Åreforkalkningssår kræver en god sårbehandling, men kan alligevel være måneder og halve år om at hele.

Hvordan forebygges arterielle fod- og bensår?

Man forebygger arterielle fod- og bensår ved at leve sundt og undgå åreforkalkning. Det vil sige undgå rygning og overvægt ved at spise sundt og dyrke masser af motion. Faktisk kan man gå sig til et lidt bedre kredsløb, fordi motion får kroppen til at danne nye blodkar. Det gælder også, selvom man allerede har udviklet fod- og bensår.

Lider man af åreforkalkning og dårligt blodomløb, er det desuden vigtigt at undgå fodtøj, der trykker og kan skade huden.Endelig er det vigtigt at få kontrolleret sukkerindholdet i blodet og målt blodtrykket jævnligt, hvis man er diabetiker eller har stor risiko for at udvikle åreforkalkning.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Udsigterne afhænger meget af, hvilken tilstand kredsløbet er i, og deraf hvilke behandlingsmuligheder der er.

Hvis blodtrykket på anklen er nede på 50 mmHg eller på tåen nede på 30 mmHg taler man om at kredsløbets tilstand er kritisk. Så er der en overvejende sandsynlighed for, at såret ikke vil hele.

Hvis kredsløbet ikke kan bedres med operation eller ballonudvidelse, kan såret udvikle sig til koldbrand. I den situation kan amputation blive nødvendig.

Med god sårbehandling kan sårene af og til hele, selvom man ikke bliver opereret, men hvis blodomløbet i benet ikke bliver bedre, vil der typisk opstå nye sår igen og igen.