Behandling af forbrændinger og brandsår

Hvad er brandsår?

Brandsår opstår, når varme i en eller anden form kommer i kontakt med huden. Det kan være ved stoffer, der er:

• flydende (skoldninger)
• faste (kontakt)
• luftformige stoffer (ild).

Uanset hvilket stof, så gælder det, at jo varmere og jo længere huden er i kontakt med stoffet, jo dybere en forbrænding får man. Dybden angives i grader, og mange kender det som betegnelsen 1., 2. eller 3. grads forbrænding. Udstrækningen angives i % af legemsoverfladen. En håndflade samt de fem fingre er for eksempel 1%.

Hvordan behandler man forbrændinger og brandsår?

Behandlingen af forbrændinger og brandsår afhænger af, hvor dyb forbrændingen er.

Behandling af 1. grads forbrænding

Ved en 1. grads forbrænding er huden er rød og smertende som for eksempel på en solskoldet ryg. Den er rød og gør ondt, men huden er ikke "gået i stykker". Der er ingen brandsårsvabler eller tab af følesans.

Standardbehandlingen ved 1. grads forbrændinger og alle former for brandsår i øvrigt er at afkøle såret ved at skylle med koldt vand. Man skal blive ved med at skylle, indtil det ikke gør ondt, når man holder op. Årsagen er, at så længe et brandsår er smertende, så er det i færd med at blive dybere. Smertestillende medicin kan få smerten til at ophøre, men det kan ikke behandle, for så længe det gør ondt, så 'arbejder' brandsåret stadig. Det er kun koldt vand, der kan forhindre et brandsår i at udvikle sig til at blive mere end overfladisk. Temperaturen på vandet skal være den, der føles mest behagelig. Det er meget individuelt, men vandet skal hverken føles for varmt eller for koldt.

De overfladiske 1. grads forbrændinger heler af sig selv.

Behandling af 2. grads forbrænding

Ved en 2. grads forbrænding er skaden dybere end ved en 1. grads forbrænding. Det betyder, at skaden er nået ned i læderhuden (dermis). Forbrændingen kendetegnes ved rødme, smerter og brandsårsvabler (bullae).

Behandlingen er igen skylning med koldt vand, til det ikke længere gør ondt. Når smerterne er ophørt, så fjerner eller afklipper man brandsårsvablerne på skadestuen eller hos egen læge. Herefter renser man brandsåret, som eventuelt også bliver vasket med vand og almindelig sæbe. Til sidst forbinder man det for at beskytte det helende sår. En god og sikker forbinding er først et lag vaseline gitter-gaze. Herpå lægger man 1-2 cm tør absorberende gaze, og til sidst en fastholdende elastikforbinding.

Ved 2. grads forbrænding kan der være vabler af forskellig størrelse. Små brandsårsvabler, som er under neglestørrelse, skal selv have lov at hele, så de skal ikke fjernes.

Brandsårsforbindingen skal sidde på i 10-14 dage, men hvis forbindingen forskubber sig, gennemsives af væske, lugter, giver smerter eller du får feber, så skal du tage kontakt til lægen, som vil vurdere, om forbindingen skal skiftes. Man udskifter kun gazen og den ydre elastikforbinding. Det er meget vigtigt, at det inderste lag (vaseline gitterlaget)) ikke bliver fjernet, fordi man på den måde også fjerner alle de nytilkomne hudceller og bindevæv, og det gør, at helingen går i stå.

På 10-14 dagen efter uheldet fjerner man hele forbindingen - oftest hos egen læge. Man starter med at fjerne elastikforbindingen og gazelaget. Herefter lægger man en våd klud på det inderste lag i 15-20 minutter, hvorefter man forsigtigt kan trække det inderste lag af. Det kan gøre lidt ondt, men typisk ikke mere, end hvad almindeligt smertestillende kan klare.

Lægen undersøger brandsåret for at se, om der er opnået heling. Hvis såret er helet, så er brandsåret færdigbehandlet, og efter 3-6 måneder kan man ikke længere se arret. Man skal dog huske at undgå sollys på området i 12 måneder. Brug derfor faktor 25 eller derover.

Er der derimod ikke opnået heling, vil området stadig være "råt", væskende og smertende. Så skal såret vurderes af en brandsårslæge, plastikkirurg eller ortopædkirurg, for at se om man eventuelt skal have en hudtransplantation. Hvis man insisterer på at få såret til at hele af sig selv efter 14 dage, så vil det næsten altid resultere i skæmmende og synlige ardannelser.

Behandling af 3. grads forbrænding

Ved en 3. grads forbrænding vil alle lag i huden (overhud, læderhud og dermis) være ødelagt af varmen. Brandsåret kan derfor kun hele fra kantzonen, hvor der er hud, der ikke er blevet forbrændt. Når huden heler på den måde, vil det altid give store skæmmende ar. Derfor vælger lægen næsten altid at foretage en operation.

Behandlingen af denne form for brandsår er stadigvæk først og fremmest at skylle med vand, indtil det ikke gør ondt, når man holder op. Herefter skal det forbindes og have fred og ro indtil total udpakning 10-14 dage efter uheldet. Hvis såret er helet, er man færdigbehandlet. Er det ikke helet, vil lægen vurdere, om det skal opereres.

Undtagelser fra traditionel brandsårsbehandling:

Håndforbrænding

Efter standardbehandlingen hvor man skyller med vand, fjerner brandsårsvabler, vasker med vand og sæbe, så påsmører man et tyndt (1mm) lag sølvsulfadiazin-creme på sårene. Herefter skal man have hånden i en plastikpose/plastikhandske. Dette kaldes en fugtig helingsmetode. Ideen er, at man under helingsfasen (10-14 dage) kan og skal bevæge/træne sine fingre. Man skifter selv plastikposen én gang daglig, hvorefter man vasker det "gamle" creme af, smører et nyt tyndt lag på , og igen placerer hånden i en ny plastikpose. Denne procedure fortsætter i 10-14 dage, hvorefter lægen vurderer det videre forløb.

Ansigtsforbrænding

Igen skyller man det forbrændte område, indtil der ikke er smerter. En blomsterforstøver er fortræffelig, da det kan være vanskeligt at skylle ansigtet i rindende vand. Vær opmærksom på, at området omkring øjnene næsten altid hæver op cirka tre timer efter skadestidspunktet og kan nedsætte synet - også selv om det ikke er øjnene, der er forbrændte.

Ansigtet er svært at forbinde, og derfor anvender man en fuldstændig anderledes behandlings- og helingsmetode, som kaldes tør skorpedannelse. Man lader kort sagt brandsåret tørre og få skorpe på, og denne skorpe lader man så helt være i 10-14 dage, hvorefter den selv vil "drysse" af.

Forbrænding i skridtet

En forbrænding i skridtet bør altid blive behandlet under indlæggelse, fordi dette område let kan blive inficeret.

El-skader, elektrisk stød

Et simpelt stød ved 220 volt af under et sekunds varighed kræver ingen behandling, medmindre man lider af en hjertesygdom. Så bør man kontakte lægen. Selve brandsåret er oftest kun punktformigt, og behøver kun let bskyttende forbinding (ex. tørt plaster). Har man derimod siddet fast ved strømkilden, og strømmen er gået igennem kroppen i mere end et sekund, eller er strømmen stærkere strøm end 220 volt, så bør man indlægges mindst 24 timer til vurdering af, om der eventuelt har samlet sig væske eller blodansamling i de muskler, som strømmen har passeret.

Ætsninger

Man kalder det for en ætsning, når kemiske stoffer kommer i kontakt med huden og trænger ned i den. Ætsninger behandler man ved at skylle med tempereret vand (omkring 20 grader) indtil området/huden/såret er neutralt pH (syre-base status). Så er det kemiske stof nemlig skyllet væk. Ofte er 12-24 timers skylning nødvendig, med kontrol af pH hver time. Vandet må hverken være for koldt eller for varmt.

Forfrysninger

Det er sjældent, at folk får forfrysninger i Danmark, men hvis det sker, så kendetegnes det ved, at området er præget af stærke smerter, er hvidligt og eventuelt med vabler. Man behandler forfrysninger med forsigtig opvarmning med cirka 40 grader varmt vand, indtil smerterne er forsvundet. Hvis der er vabler, så behandles de lige som øvrige brandsårsvabler.

Oftest stillede spørgsmål om brandsår og forbrændinger:

Hvilken smertebehandling er bedst?

Udover koldtvands behandling er paracetamol oftest nok. Tilkommer der senere stærkere smerter, skal forbrændingen lægeligt vurderes. Antibiotika? Svar: Generelt nej. Kun sjældent nødvendigt (ved nedsat immunforsvar, sukkersyge,eller kraftig rødme omkring det forbrændte område, etc). Profylaktisk antibiotika har oftest en hæmmende virkning på sårhelingen, idet sårets normale bakterieflora ændres, hvilket hæmmer sårhelingen.

Skal man skifte forbindingen hver dag?

Nej, undtagen håndforbrændingens Flamazinepose. Som anført tidligere, vil forbindingsskift resultere i flernelse af nytilkomne hudceller, og herved nedsætte helingen. Mistanke om infektion ses ikke i brandsåret, men som rødme omkring det forbrændte område.

Er det bedre at bruge is end koldt vand?

Nej. Is kan i stedet resultere i forfrysninger. Kun koldt vand.

Skal man bruge sterilt vand eller saltvand?

Nej. Brandsåret "er ligeglad", bare det afkøles, så helt almindeligt vand fra vandhanen er fint.

Hvilke forbrændinger kræver indlæggelse?

Forbrændinger, der er større end 3-4 % af legemsoverfladen (1% er patientens håndflade+ de 5 fingre), kræver indlæggelse. Det kan også være nødvendigt at være indlagt, hvis såret er besværligt at forbinde i hjemmet.

Hvilke brandsår kræver indlæggelse på specialafdeling?

Ældre med brandsår på mere end 5% af legemsoverfladen; børn med mere end 10% forbrænding og voksne med mere end 15%.