Hudafskrabning

Hudafskrabninger er et meget almindeligt sår. Det er ofte mindre, overfladiske skader i huden, man kan behandle derhjemme med vask og sårpleje. Selvom sårene ikke er alvorlige, er de tit forbundet med smerter. Har man fået en hudafskrabning på et større hudområde, bløder det kraftigt, er der synlige sener og knogler eller tegn på infektion, så bør man søge læge. Hudafskrabninger er nogle af de mest beskidte sår, man kan få, og det giver altid en risiko for infektion. Hvis det er mere end 10 år siden, man har fået en stivkrampevaccination, så skal den derfor fornys, når man har fået en hudafskrabning.

Hvad er en hudafskrabning?

Huden består af tre lag - overhuden, læderhuden og underhuden. En hudafskrabning er en meget almindelig sårtype,som de fleste har oplevet. Den opstår, når et eller flere af hudens lag skrabes af. Hudafskrabninger er ofte forurenet med snavs og grus. Den største risiko ved denne type sår er derfor, at der kan opstå betændelse i såret.Ved en hudafskrabning oplever man ofteen dunkende og brændende smerte, da nerver i læderhuden bliver påvirket. Smerten forsvinder efter cirka et døgn, men hvis huden strækkes, mens såret heler, så kan den brændende smerte vende tilbage.Afhængig af hudafskrabningens dybde kan der opstå blødning. Huden indeholder mange blodkar, og specielt ved dybere skader vil det bløde. Områder som ansigtet indeholder mange blodkar, og her kan selv mindre skaderbløde meget. Selv om det ser voldsomt ud, så vil blødningen normalt stoppe af sig selv efter fåminutter.

Hvordan behandler man hudafskrabninger?

De fleste mindre hudafskrabninger kan man behandle derhjemme med vask, plaster og anden sårbehandling. Husk at vaskehænderne grundigt, før du behandler et sår for at undgå, at der går betændelse i såret. Sådan behandler du en hudafskrabning:

Stop blødningen

Hvis blødningen ikke stopper af sig selv, kan man presse en ren bandage eller klud mod området, og holde sårstedet højt til det stopper med at bløde. Hvis blødningen ikke stopper, skal man kontakte læge.

Rens såret

• Vask såret grundigt med rindende lunkent vand eller isotonisk saltvand. Det kan man købe på apoteket.
• Skift plasteret en gang dagligt og hvis der er sivet væske gennem forbindingen.
• De første dage er det normalt, at såret væsker med klar vævsvæske. Hvis der derimod kommer rødme og gul/hvid væske, er der tegn på infektion.
• Hold såret rent, mens det heler.

Sårheling

Huden vokser ind fra siden samt fra hudøer i sårområdet. Såret heler over cirka to uger afhængig af størrelse og dybde. Under sårheling kan man opleve, at det kløer, men er dog vigtigt at undgå at klø i området, da det forsinker sårhelingen og kan medføre infektion. Undgå at pille i såret, da det bryder såret op og kan give infektion og større ar.

Observation

De første dage efter skaden skal du holde godt øje med såret for at undersøge, at der ikke opstår infektion. Ved smerte, rødme, hævelse eller varme i sårområdet er der tegn på infektion. Hvis infektionen har bredt sig, kan man opleve rødme, der breder sig ud fra området, hævede lymfeknuder og mere sjældent feber. Ved tegn på infektion skal man kontakte læge.

Hvornår skal man kontakte lægen?

Selv omen hudafskrabning er et almindeligt og ofte harmløst sår, så skal du alligevel kontakte lægen, hvis:

• man ikke er stivkrampevaccineret indenfor de seneste 10 år.
• såret er dybt eller snavset, og den sidste stivkrampevaccination blev givet for mere end 5 år siden. Her vil lægen som regel anbefales en ny dosis.
• hudafskrabningen dækker større hudområder
• såret er dybt
• det bløder kraftigt
• der er synlige sener eller knogler
• der opstår tegn på infektion med smerte, rødme, hævelse eller varme.
• der er fremmedlegemer (for eksempel sten, grus mm.), man ikke selv kan fjerne.
• du er i tvivl og har brug for rådgivning