Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Sår

Snitsår

Man kan få et snitsår, hvis man skærer sig på en skarp genstand som for eksempel en kniv eller et glasskår. Selvom snitsår bløder meget, er de ofte fredelige. Mindre snitsår behøver man ikke søge læge for, hvis man er fuldt vaccineret mod stivkrampe. Det er dog vigtigt at håndtere skaden i hjemmet med vask, plaster og sårbehandling.


Opdateret: 31. August 2015

Man kan få et snitsår, hvis man skærer sig på en skarp genstand som foreksempel en kniv eller et glasskår. Selvom snitsår bløder meget, er de ofte fredelige. Mindre snitsår behøver man ikke søge læge for, hvis man er fuldt vaccineret mod stivkrampe. Det er dog vigtigt at håndtere skaden i hjemmet med vask, plaster og sårbehandling.

Hvad er et snitsår?

Et snitsår er et hudområde, der er blevet gennemskåret af en skarp kant. Skarpe genstande som kniv, glasskår og papirkant kan føre til snitsår. Såret vil ofte bløde meget, have skarpe sårkanter og gabe en smule. Blødningen er med til at rense såret. Når blødningen er aftaget, kan man vurdere sårets dybde og placering.

De fleste mindre snitsår kan behandles i hjemmet med rensning og plaster. Hvis der er lange og dybe snitsår, skader på sener, nerver og knogle eller placering henover led og i ansigtet, så bør man kontakte en læge.

Stivkrampe

Det er vigtigt at være stivkrampevaccineret, hvis man får et sår. For alle personer gælder, at man skal have den første serie med tre stivkrampevacciner én gang i livet. Herefter anbefaler man revaccination første gang efter 4-5 år og derefter hvert 10. år. Alle børn tilbydes stivkrampevaccination gennem børnevaccinationsprogrammet.Er man i tvivl om sin vaccinationsstatus, såkontaktlæge for rådgivning.

Hvordan behandler man et snitsår?

De fleste mindre snitsår kan man behandle derhjemme med vask, plaster og anden sårbehandling. Husk at vaskehænderne grundigt, før man behandler et sår for at undgå, at der går betændelse i såret. Sådan behandler man et snitsår:

Stop blødningen

  1. Hvis blødningen ikke stopper af sig selv, kan man presse en ren bandage eller klud mod området, og holde sårstedet højt, til det stopper med at bløde.
  2. Hvis blødningen ikke stopper, skal man kontakte læge.
  3. Rens såret
  4. Vask såret grundigt med rindende lunkent vand eller isotonisk saltvand. Det kan man købe på apoteket.
  5. Rengør området omkring såret med sæbe, og skyl sæberester væk bagefter. Undgå at få sæbe direkte i selve såret. Her kan man i stedet benytte desinficerende midler som klorhexidin.
  6. Brug en vaskeklud eller skumklud til at rensemed.
  7. Fjern snavs og grums i såret. Hvis der er sten, grus eller andet, man ikke kan vaske væk, kan man forsøge at fjerne det med en ren pincet.
  8. Tør derefter området forsigtigt.
  9. Påfør en forbinding eller plaster henover. Forbindingen beskytter såret mod gnidning, bakterier og forurening.
  10. Hvis såret er dybt, klemmes sårkanterne fast med strips, inden det forbindes. Strips sættes på tværs af såret, så kanterne holdes sammen.
  11. Hvis såret gaber meget, skal det syes eller limes hos lægen eller på skadestuen.

Sårskift

  • Skift plasteret en gang dagligt.
  • Skift også plasteret, hvis der er sivet væske gennem forbindingen.
  • Sår, der holdes sammen med strips, skal i de første 5-7 dage forblive og kun skiftes hvis de er forurenet eller våde. Hvis de bliver våde, vil de nemlig løsnes, og så kan sårkanterne ikke længere holdes sammen.
  • Hold såret rent, mens det heler.

Observation

  • De første dage efter skaden, skal man holde godt øje med såret for at undersøge, at der ikke opstår infektion.
  • De første dage er det normalt, at såret væsker med klar vævsvæske.
  • Smerte, rødme, hævelse eller varme i sårområdet er tegn på infektion.
  • Hvis infektionen har bredt sig kan man opleve rødme, der breder sig ud fra området, hævede lymfeknuder og mere sjældent feber.*Ved tegn på infektion skal man kontakte læge.

Sårheling

*Såret heler over cirka to uger afhængig af størrelse og dybde.

  • Under sårheling kan man opleve, at det kløer. Det er dog vigtigt at undgå at klø i området, da det forsinker sårhelingen og kan medføre infektion.
  • Undgå at pille i såret, da det vil bryde såret op og kan give infektion og større ar.

Hvornår skal man kontakte lægen?

Selvom snitsår er et almindeligt og ofte harmløst sår, så skal man alligevel kontakte lægen, hvis:

  • man ikke er stivkrampevaccineret indenfor de seneste 10 år.
  • såret er dybt eller snavset, og den sidste stivkrampevaccination blev givet for mere end 5 år siden. Her vil lægen som regel anbefale en ny dosis.
  • såret er dybt eller gaber så meget, at det skal syes eller limes
  • såret sidder i ansigtet eller tæt på led
  • det bløder kraftigt
  • der er synlige sener eller knogler
  • nedsat bevægelighed eller følesans
  • der opstår tegn på infektion med smerte, rødme, hævelse eller varme.
  • der er fremmedlegemer (for eksempel sten, grus mm.), man ikke selv kan fjerne.
  • man er i tvivl og har brug for rådgivning.

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.